Affald: Den cirkulære økonomis grimme ælling
Affaldssektoren kommer til at spille en afgørende rolle i omstillingen til cirkulær økonomi. Nøgleordene er sortering, fraktioner og genanvendelse. Barriererne ligger i den teknologiske udvikling og europæisk lovgivning som ikke er fulgt med udviklingen
EKSEMPLER PÅ CIRKULÆR ØKONOMI I AFFALDSSEKTOREN
- Et samarbejde mellem organisationen Clean, Amager Ressourcecenter, Kolding Kommune og Faxe Kommune, RGS90, Søndergaard Nedrivning og DJ Miljø & Geoteknik vil afprøve nye metoder til genbrug. De tester det på nedrivningen af tre offentlige bygninger, med fokus på god planlægning så nedrivning sker på tidspunkter, hvor der også er lokale byggeprojekter i gang, og flest muligt bygningsdele kan genanvendes i nærområdet. Affaldet vil i øvrigt blive opsamlet og opbevaret i ressourcehoteller med henblik på senere brug, hvor kommuner og aktører i byggebranchen via en online platform kan få et overblik over, hvilke materialer der er på lager. Håbet er, at metoderne kan bane vejen for en dansk eksportsucces.
- Virksomheden Advance Nonwoven kan forarbejde materialerester fra f.eks. hamp, ananas, bomuld, genbrugspapir, tekstiler, glas, tæpper og dæk og omdanne dem til fibre der kan anvendes til bl.a. isolering, polstring, filtre, beklædning eller underlag. De sælger både hele anlæg og tilbyder også forarbejdning af affalds- og restmaterialer til virksomheder, der ikke har tilstrækkelige mængder affald/overskydende materialer til rentabelt at investere i eget anlæg. De fremstillede produkter skal som hovedregel kunne recirkuleres igen og igen, således at affaldet i tråd med Cradle to Cradle principperne bliver en ressource.
- Den cirkulære landsby – er en selvstændig forretningsenhed i Finland, ejet af Ekokem. Den består af et økoraffinaderi, Finlands første plastraffinaderi og et bioraffinaderi. Den såkaldte landsby modtager blandet husholdningsaffald, som sorteres hvorefter hver affaldsstrøm udsættes for den bedst mulige genanvendelsesmetode. Landsbyen øger genanvendelsesgraden for husholdningsaffald til 50 % og anlæggene behandler 100.000 tons husholdningsaffald pr. år.
- Daka ReFood driver en fabrik til forbehandling af madaffald, som er koblet direkte sammen med Horsens Bioenergis biogasanlæg. Det giver en symbiose, hvor der produceres biogas, som opgraderes til naturgas og sendes ud på det nationale naturgasnet, baseret på madaffald indsamlet af Daka ReFood, kombineret med gylle fra lokale landbrug. Biogasanlæggets kapacitet kan dække omkring 8.000 husstandes årlige energiforbrug.
- Kommuner og affaldsselskaber har i samarbejde netop sendt et nyt anlæg i udbud, som skal indsamle og forarbejde 18.000 ton plastaffald om året fra næsten halvdelen af de danske kommuner. Det nye ved anlægget er ikke bare, at plast fra alle dele af landet nu skal samles og genanvendes centralt, men også at indsamling, sortering og forarbejdning foregår samme sted. Som en del af udbuddet kræves det også, at den virksomhed, som vinder udbuddet, skal sørge for at plastaffaldet kan sælges til genanvendelse.
Engang var affaldshåndtering bare det beskidte arbejde forbundet med at skaffe samfundet af med overskuddet og resterne fra en brug og smid væk-kultur. I dag er det langsomt ved at blive lidt cool. For i en cirkulær økonomi handler det ikke om bortskaffelse, men om bearbejdning af overskudsmaterialer så de kan blive til råvarer og ressourcer i nye loops og processer.
Den hellige gral i affaldshåndtering er sortering af det blandede affald til rene fraktioner. F.eks. fra blandet husholdningsaffald til plast, glas, metal, organisk affald osv. Eller fra brugte tæpper til genbrugsfibre og andet affald. Eller fra blandet byggeaffald til fraktioner såsom mursten, beton, glas, træ og hård plast, der kan benyttes i nyt byggeri, vejbelægning osv.
”Vi skal vænne os til at tænke på affald som ressourcer. Men vi skal også være enige om, at der stadig mangler lidt udvikling før genanvendelsesteknologien er på et niveau, hvor det for alvor bliver rentabelt at arbejde med at bruge materialerne igen, snarere end at sende dem til forbrænding på et kraftvarmeværk,” siger Jonathan Cope, salgsdirektør for Ekokem, en finsk affaldshåndteringskoncern som i Danmark arbejder med rådgivning og håndtering af farligt affald.
Lovgivning fra dengang affald var et problem
Indretningen af lovgivningen er et område, der skal kigges nøje på, hvis affaldssektoren skal stille om fra forbrænding og bortskaffelse til en rolle som ressourceudvikler og -udbyder. I Europa er affald et kraftigt reguleret område, og der er strenge regler for, hvad man må køre over landegrænserne, hvis det først er defineret som affald. Det bremser udviklingen i retning af cirkulær økonomi, fordi kapaciteten og anlæggene til produktion af nye materialer på baggrund af genanvendte råvarer er fordelt ud over hele Europa.
Forbrænding er populært i Danmark
Er energiproduktion med affald cirkulær økonomi? For et land som Danmark, som har førerpositionen i EU, når det kommer til andelen af affald sendt til forbrænding per capita, er det et kildent spørgsmål. Vi forbrænder mere end halvdelen af affaldet og trods diskussioner om kapacitetsudnyttelse og om miljøregnskabet for import af affald til forbrænding, bygges der f.eks. et stort nyt anlæg på Amager.
EU Kommissionen udsendte i februar 2017 sine anbefalinger til energiproduktion ved forbrænding af affald. Her opfordres Danmark sammen med andre lande med høj forbrænding af affald til at bevæge sig væk fra den type affaldshåndtering, fordi det kan stå i vejen for at opnå højere genanvendelsesrater.
DTU-professor i affaldsteknologi, Thomas Højlund Christensen, har forklaret Berlingske, at han ikke mener, at der grundlæggende er nogen konflikt mellem at forbrænde og genanvende, og han peger på, at de lande, der har høje forbrændingsprocenter, også har høje genanvendelsesprocenter. Han mener, at det er et problem, at EU sætter de samme målsætninger for alle medlemslande, fordi de ikke tager højde for, at affaldssystemer spiller sammen med energisystemer, og energisystemerne er meget forskellige fra land til land.
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: cirkulær økonomi
