8 trin til en klimastrategi

Præmisserne er, at hvis vi fortsætter uden at gøre noget, vil de globale CO2-udledninger være fordoblet i 2050. Hvis vi skal ned på et acceptabelt niveau, skal de halveres! Omkostningerne ved en halvering af de globale udledninger af CO2 i 2050 kan estimeres til at være bare 3 % af verdens bruttonationalprodukt (BNP). Det svarer til et års BNP-vækst. Et års BNP-vækst over de næste 40 år! Dette er konklusionen i rapporten ”The World in 2050” (www.pwc.com/world2050)
Klimaudfordringen er ikke, om vi kan, men om vi vil! Med ”business as usual” uden en indsats mod reduktion af udledninger vil Kina og Indien ”sidde” på 45 % af den globale udledning i 2050, mens EU og USA kun vil bidrage med til sammen 20 %. Det allervigtigste er at få fastlagt nogle klare handlinger, så kurven bliver knækket. Og diskussionen om hvilke typer teknologi der skal bruges, skaber mere skade end gavn. Der er brug for dem alle - det er ikke enten/eller, men både/og!
De næste 15-20 år vil de afgørende tiltag være at få skabt energieffektive forbedringer i transportsektoren, i energiproduktionen og på bygningsområdet. Disse afgørende tiltag er stærkt efterfulgt af behovet for produktion af vedvarende energi. De største bidragsydere til væksten i udledninger kommer fra transport- og energiproduktion. G7-landene bliver de spillere, der må bidrage med en reduktion af deres udledninger på 80 % i forhold til 2006. Mens E7-landene alene må øge deres udledninger frem til 2020, hvorefter de skal falde til et niveau svarende til i dag.

Udfordringen
En fordobling uden at gøre noget sat op imod behovet for at gøre så meget, at der sker en halvering - det er udfordringen! Nogle virksomheder tager denne udfordring som en forretningsmæssig mulighed; andre ser den som en risiko, der skal begrænses. For begge grupper drejer det sig om at inddrage klimaudfordringen strategisk i virksomheden.
Og for alle virksomheder gælder det om at finde den strategiske forskel. Den forskel, som bidrager både til virksomhedens langsigtede værdiskabelse og til udmøntning af et samfundsansvar for klimareduktioner. På klimaområdet er samfundsansvaret globalt. Et tiltag for reduktion er det samme, hvor på kloden det finder sted. CO2 emissionerne kender ingen grænser. En reduktion i Kina er ligevægtig med en reduktion i Danmark. Derfor er virksomhedernes udfordring at gøre en forskel, der hvor den bedst lader sig gøre. For nogle virksomheder er det i egen produktion. For andre er det tiltag i leverandørkæden med henblik på, at virksomhedens underleverandører reducerer deres CO2 emissioner. Eller i form at valg af transportører eller transportmåder.
Tendensen er klar. De mest fremsynede virksomheder har besluttet, at det klimamæssige samfundsansvar går hånd i hånd med virksomhedens forretningsmæssige udvikling. Uanset finansiel krise eller ej vokser verdens befolkning så hurtigt, at behovet for energieffektive løsninger er et must, hvis velfærdssamfundet omkring os ikke skal smelte på grund af befolkningsvækst, - vandringer og flere ubeboelige egne i verdenen.
De forretningsmæssige perspektiver er for rigtig mange virksomheder muligheder; muligheder for strategisk fornyelse, via nye ”Clean Tech” produkter eller ved at virksomheden selv går mod en ”Carbon Neutralitet” og tiltrækker sig interessenter i form af medarbejdere, kunder, samarbejdsrelationer og investorer.

Processen
Rent praktisk består virksomhedens arbejde for at skabe sig en klimastrategisk position af et 8 trins program.

Der er tre trin, som kan være startstedet.

At starte med baseline
Nogle virksomheder vælger at starte op med at fastlægge og opgøre deres baseline. Det vil sige, at virksomheden vælge hvilke aktiviteter i deres virksomhed, som de vil inddrage og måle på, hvor meget CO2 emission, disse skaber. Dette opgjorte antal tons CO2 udgør derpå det kvantitative udgangspunkt for fastlæggelse af et mål for reduktion af CO2 emissioner over en af ledelsen valgt årrække. Dette kaldes at gå mod ”Carbon neutralitet”.
Såfremt det ikke er virksomhedens driftsmæssige aktiviteter, der er i spil, men virksomhedens produkter er fokus for baseline, produktstatus og muligheder for innovativ udvikling mod ”Clean Tech løsninger” skabt ved anvendelse af selve produktet.

At starte med klimastrategien
Andre virksomheder starter op med at fastlægge hvilke udefra kommende faktorer, der forretningsmæssigt vil påvirke deres aktiviteter og udvikling.
Det være sig (i) fysiske faktorer, som ændringer i vejrnedbør og grundvandsstigninger mv.; (ii) reguleringsmæssige faktorer, som energieffektivitetskrav, mærkninger mv.; (iii) markedsmæssige forhold, som ændringer i tilgang til råvarer, prisstigninger/fald, ændrede udbud/efterspørgsel mv.; (iv) omdømmerelaterede forhold, som oplevelsesøkonomi eller transmissionsøkonomi, hvor virksomhedens interessenter ændrer adfærd eller påvirkes dertil.
På baggrund af de identificerede faktorer, gennemgår virksomheden dens værdikæde med henblik på en afdækning af, hvor effekten af de udefra kommende faktorer, vil være størst. Det kan være, at virksomheden vil opnå størst klimareducerende effekt, hvis leverandører vælges ud fra deres pligt og evne til at reducere energiforbrug eller overgå til vedvarende energiformer. Eller det kan være, at det vil være mest relevant at ændre transportformer, når varer skal distribueres, fordi det vil give en differentieret profilering overfor kunder. Blot for at give et par eksempler.
Når de udefra kommende faktorer er identificeret og virksomhedens værdikæde vurderet, er der et robust forretningsmæssigt grundlag at udarbejde en klimastrategi på.

At starte med interessentanalysen
Nogle virksomheder vælger at starte op med at undersøge konkret hvilke forventninger og kommende krav, som dens interessenter har til virksomheden.
Dette gøres ved at gennemføre en interessentanalyse; enten af virksomheden selv eller af eksterne konsulenter, som kan neutralisere følsomme oplysninger for det fremtidige samarbejde mellem virksomheden og visse interessenter; herunder større kunder, leverandører eller samhandelspartnere.

De videre trin
Uanset hvilke trin, der kommer først omfatter processen dernæst en (i) beslutning om reduktionsmål, (ii) udarbejdelse af en handlingsplan, (iii) implementering af mål mv. i virksomhedens ordinære data & management systemer; (iv) udarbejdelse af rapportering for at følge om mål nås i et klimaregnskab, efter behov verifikation heraf, og (v) endelig kommunikation og information om resultaterne til de eksterne interessenter, som virksomheden ønsker at profilere sig overfor.
Ringen sluttes med, at virksomhedens interessenter responderer på virksomhedens klimaperformance; enten som kunder, medarbejdere, investorer, långivere mv.; - alt afhængig af hvilke forventninger, disse havde til virksomhedens ansvar for den klimamæssige udvikling.
Og dermed bliver effektiv klimaledelse en ”ongoing” proces, hvor klimastrategien til stadighed som enhver anden strategi i virksomheden er under ledelsesmæssig vurdering.