701 forskere opfordrer politikerne til at behandle klimakrisen med samme seriøsitet som COVID-19 pandemien
I håndteringen af COVID-19 pandemien har man set en regering, der er villig til at gå på kompromis med den økonomiske vækst. Det samme burde gøre sig gældende i håndtering af klimakrisen, mener en lang række forskere.
I et debatindlæg i Politiken 5. februar 2021 forsøgte forskere at råbe politikerne op. 701 forskere havde underskrevet indlægget, som opfordrede politikerne til at behandle klimakrisen med samme seriøsitet som COVID-19 pandemien.
I opråbet står blandt andet:
”COVID-19-krisen givet indsigt i, hvad der er politisk muligt i en situation, hvor befolkningen er udsat for store risici, og der samtidig er mange ubekendte faktorer” og ”Det står nu klart, at danske politikere kan lave vidtgående tiltag ud fra et forsigtighedsprincip, hvor andre hensyn – til bl.a. erhvervsliv og beskæftigelse – må vige for at undgå uoprettelige skader”.
Forsker-gruppen kritiserer det tempo regeringen lægger for dagen og hentyder til den såkaldte hockeystav, hvis form symboliserer den tilgang regeringen har til at opnå den målsatte 70 procents CO2-reduktion inden 2030: Lige nu ser vi en lineær tilgang uden acceleration og man forventer så at kunne speede processen op ved hjælp af ny teknologi i de sidste år hen imod 2030.
Mette Fredriksen har i flere sammenhænge udtrykt, at afgifter ikke er svaret på klimakrisen og anses af regeringen som skadelige for danske virksomheders internationale konkurrenceevne, som igen anses som vigtig for den danske økonomiske vækst.
Læs også: World Economic Forum's Global Risks Report har længe advaret om en global pandemi
Man ser altså ikke den samme vilje til at gå på kompromis med økonomisk vækst i kampen mod klimaforandringer som man har set det i kampen mod COVID-19 pandemien.
I en artikel i Politiken udtaler flere partier, at man ikke kan sammenligne de to kriser med hinanden. Morten Messerschmidt, klima- og energiordfører for Dansk Folkeparti, kalder sammenligningen ’pjattet’.
Tommy Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre, mener at de to kriser kræver forskellige svar og peger på at klimakrisen kalder på nogle mere grundlæggende ændringer i vores samfund.
”Så de ændringer, der er brug for, skal ske på en måde, så vi stadig har den samme grad af personlig frihed og stadig har økonomisk vækst. Og det tager jo længere tid både at udtænke det politisk og implementere det i praksis, end vores hjælpepakker til samfundet under covid-19 gjorde”, siger han.
Enhedslisten er som det eneste parti enig med forskerne og fremhæver blandt andet den grønne skattereform, hvor alle partier ellers var enige om den ensartede CO2-afgift, men regeringen lod den sylte.
- MTN
