Én million børn er ramt af jordskælvet

Jordskælvet i Nepal rammer børnene hårdt. Der er behov for en akut indsats og virksomhedernes støtte er en stor hjælp.

Der er akut behov for hjælp til børnene i Nepal.

Lørdag morgen blev Nepal ramt af det værste jordskælv i over 80 år. Skælvet der målte 7,9 på Richter-skalaen kunne mærkes i både Indien og det sydlige Kina. Tusinder er blevet dræbt og såret, da huse og bygninger styrtede sammen - og i det store kaos, der fulgte, blev mange børn adskilt fra deres familier.

Man regner med, at omkring én million børn er blevet ramt af jordskælvet. Derfor er organisationer som SOS Børnebyerne i fuld gang med at afhjælpe katastrofen med akut hjælp til børn og familier, der mangler ly, mad og et sikkert sted at være.

”Vi har ti SOS-børnebyer i Nepal. De er bygget til at modstå naturkatastrofer, og det betyder heldigvis, at de nu fungerer som base for den lokale nødhjælpsindsats”, siger direktør i SOS Børnebyerne Paula Guillet de Monthoux og fortsætter:

”Lige nu er fokus på at finde og identificere de børn, der står uden voksnes opsyn. De skal bringes i sikkerhed. Derefter kommer et langt stykke arbejde med at genforene børnene med deres forældre eller udvidede familie. Har børnene helt og aldeles mistet deres familie, kan vi hjælpe dem ind i en SOS-børneby, så de kan få et nyt og trygt hjem”.

Støtte fra virksomheder

I katastrofesituationer er der behov for støtte fra alle sider – også fra virksomhederne.

”På både kort- og lang sigt er der et stort stykke arbejde foran os. Derfor tæller alle bidrag i disse situationer”, fortæller Paula Guillet de Monthoux.

Hvis din virksomhed ønsker at hjælpe de jordskælvsramte børn i Nepal, så kan I støtte ved:

Hvis du har spørgsmål eller har behov for yderligere info så kontakt:

Rune Sandholt, Partnerskabschef i SOS Børnebyerne
Email: rsa@sosbornebyerne.dk
Mobil: 51398247

10.12.2018SOS Børnebyerne

Sponseret

Ny fotobog med verdensmålene som poetisk ramme

18.06.2018SOS Børnebyerne

Sponseret

Globalt partnerskab sikrer 1100 udsatte børn en tryg opvækst og en god fremtid

12.05.2016SOS Børnebyerne

Sponseret

Danskernes vilje til at hjælpe er større end nogensinde før

19.10.2015SOS Børnebyerne

Sponseret

Forretningsdrevet CSR - Muligheder & udfordringer på det afrikanske marked

08.10.2015SOS Børnebyerne

Sponseret

SOS Børnebyerne vinder partnerskabspris

20.08.2015SOS Børnebyerne

Sponseret

SOS Børnebyerne er nomineret til CSR-pris