Vi kommer ikke i mål ad frivillighedens vej

Der skal fælles, regulerede løsninger til for at gøre kompensationsmekanismer til noget, der for alvor kan flytte noget på klimafronten. Det vil også hjælper virksomheder.

Foto: 123rf.com

21.05.2024

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Hverken klimakompensation, klimakreditter eller offsets er nye ideer, men alligevel diskuteres der meget om dem alle sammen i øjeblikket. Det er ikke så mærkeligt. 

For det første er Science Based Target intiative ved at revidere og omlægge nogle af deres retningslinjer – herunder hvordan virksomheder kan benytte sig af reduktioner uden for egen værdikæde til at kompensere for udledninger i deres egen værdikæde. SBTi fik i april måned meldt ud, at de nu ville acceptere offsets til at matche Scope 3-emissioner. Det var dog ikke helt blevet kalibreret internt eller med tekniske rådgivere, så den melding blev trukket tilbage igen kort tid efter.  

Samtidig sker der noget på reglerne ift. kommunikation særligt med den seneste revision af direktievet om urimelig handelspraksis. I den nye udgave vil man effektivt forbyde omtalen af produkter som CO2-neutrale, hvis resultaterne er åbnet ved hjælp af køb af kreditter eller offsets. Det sker fra september 2026. 

”Det giver noget usikkerhed for virksomheder, som i forvejen er i gang med at finde ud af, hvilken ramme det er, de skal holde sig inden for i deres arbejde med klima,” siger Tobias Johan Sørensen, som er senioranalytiker hos Concito. 

”Omstillingen kræver ikke bare at virksomheder ønsker at reducere, men at stater og EU vedtager den nødvendige regulering, der giver virksomhederne tilskyndelse til at reducere, som f.eks. krav og afgifter – og her er EU’s kvotemarked og f.eks. den danske CO2-afgift et godt eksempel på mekanismer, der virker,” forklarer Tobas Johan Sørensen fra Concito.. Foto: Concito

Vi er nødt til at bruge kompensationsmekanismer 

Underlægningsmusikken til disse aktuelle strømninger er, at der er bred enighed i den globale klimadebat om, at enhver idé om at forblive i  en klimamæssigt sikker zone  for mennesker, kun har en chance, hvis vi gør brug af CO2-fangst og naturgenopretning i ret stor stil. 

I den store rapport fra IPCC fra i 2023, var det at fjerne karbon blevet til en nødvendig og skalerbar løsning, som supplement til atndre klimatiltag, modsat den forrige rapport fra 10 år tidligere, som knap nok forholdt sig til de redskaber. 

Ifølge syntese-rapporten "kræver opnåelse af netto nul drivhusgasemissioner primært dybe reduktioner i CO2-, metan- og andre drivhusgasemissioner og indebærer netto-negative CO2-emissioner. Fjernelse af kuldioxid (CDR) vil være nødvendig for at opnå nettonegative CO2-emissioner."

Johan Rockström, en af hovedkræfterne bag ”planetary boundaries”-konceptet, siger udtrykker sig endnu mere klart: 

”Det er desværre ret ligetil. Vi har brugt en så stor andel af det resterende kulstofbudget, at vier nødt til at binde store mængder karbon i havet og naturen. Klimamodellerne indregner dem allerede. Vi har ikke længere ikke noget valg -vi har brug for at fjerne og binde CO2 som et supplement til hurtig udfasning af fossilebrændstoffer,” sagde han ved et webinar i april måned 2024. 

Hvad taler vi om?

Klimaprojekter kan groft sagt deles om i naturlige eller teknologiske projekter. Kombinerer man elementer fra hver af de to, taler man om hybridprojekter. Udkommet af projekterne kan handles på regulerede eller frivillige markeder og benyttes til at offsette egne udledninger. 

Naturlige klimaprojekter - som fokuserer på at fjerne eller reducere CO2-emissioner gennem naturbaserede løsninger, der udnytter naturlige processer og økosystemer. Det er f.eks.: 

  1. Skovrejsning og skovbevarelse: Plantning af nye skove (reforestation) eller beskyttelse af eksisterende skove (conservation) for at øge CO2-optaget gennem fotosyntese.
  2. Jordforvaltning: Forbedring af landbrugspraksis for at øge kulstofbindingen i jord, såsom ved hjælp af dækningsafgrøder, kompostering og reduceret jordbearbejdning.
  3. Vådområder og kystbeskyttelse: Genopretning og beskyttelse af vådområder, mangrover og andre kystnære økosystemer, som er effektive til at fange og lagre CO2.

Teknologiske klimaprojekter – som anvender avanceret teknologi og ingeniørvidenskab til at fjerne CO2 fra atmosfæren eller reducere CO2-emissioner. F.eks.: 

  1. Direkte luftopsamling (DAC): Teknologi, der trækker CO2 direkte ud af luften ved hjælp af kemiske processer.
  2. Bioenergi med CO2-opsamling og -lagring (BECCS): Kombinerer biomassebaseret energiproduktion med opsamling og lagring af den CO2, der udledes ved forbrænding af biomassen.
  3. CO2-opsamling og -lagring (CCS): Opsamling af CO2 fra industrielle processer eller kraftværker og lagring af den i underjordiske geologiske formationer.

Offsets/klimabidrag – er certifikater eller kreditter, der repræsenterer en mængde CO2, som er blevet fjernet eller reduceret et andet sted, og som kan bruges til at kompensere for egne CO2-emissioner eller som bidrag til opfyldelse at et lands klimamål. Kreditterne kan komme fra både naturlige og teknologiske klimaprojekter. F.eks.: 

  1. Køb af kulstofkreditter: En virksomhed køber kreditter fra et skovrejsningsprojekt, der har bevist at fjerne en bestemt mængde CO2 fra atmosfæren.
  2. Investering i vedvarende energiprojekter: Finansiering af projekter som vind- eller solenergi, der reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer og dermed reducerer CO2-emissioner.
  3. Støtte til energieffektivitetsprojekter: Investering i projekter, der forbedrer energieffektiviteten i bygninger, transport eller industriprocesser, hvilket fører til lavere CO2-emissioner.

Stadig Klondike for virksomhederne

I virksomhedernes klimaarbejde når mange frem til, at det er svært ikke at have i det mindste en lille mængde drivhusgas-udledninger, uanset hvor meget der effektiviseres og reduceres. Men hvordan ved man, om man er på sikker grund? 

”Der er SBTi’s guidelines oig desuden det virksomhederne ellers finder på, for langt fra allle arbejder  med SBTi. Hele markedet er desuden frivilligt og man kan få mange kreditter på et marked af meget forskellige kvaliteter. Der er en løbende diskussion af, hvordan det her klima-kreditmarked kan anvendes, og det bliver især spændende at se, hvor SBTi lander deres vejledning om, hvordan virksomhederne kan  benytte den slags produkter,” siger Tobias Johan Sørensen. 

Han råder virksomhederne til at bruge deres primære energi på at holde fokus på deres udledninger i alle tre scopes og få reduceret dem med alle de tiltag, de kan. 

Og når man kigger på klimakreditter til de allersidste udledninger, så har Tobias Johan Sørensen en skarp opfordring: 

"Beskat udledningerne med en intern CO2-skat og brug så det beløb til at finansiere klimatiltag, både reduktioner i egen værdikæde og klimakreditter,” forklarer han. 

Og her rammer vi så de svære beslutninger om, hvilke klimakreditter man investerer i. Her er Concitos mand lige så klar i spyttet. 

”Køb ikke én type kreditter, Opbyg i stedet en portefølje med forskellige type aktiviteter: fangst og lagring af CO2 direkte fra luften, mineralisering, skovrejsning, biokul osv. Og så skal man overveje de gængse spørgsmål for hvert projekt, som handler om additionalitet, permanens etc.” (Læs mere i denne artikel).

Skub på for de fælles løsninger

De fleste regner med at det mest er et spørgsmål om tid før der findes regulering af både design og salg af offsetting/klimakreditter. Men der er også meget på spil ift. hvor lang tid der går, og i mellemtiden kan man gøre det hele – man skal blot passe på, hvordan man taler om det i offentligheden. 

”Man skal  gøre det hele og man skal da også være stolt, hvis man kan se, at man kan gøre mere end at reducerere sine egne udledninger. Og det kan man  også sagtens fortælle om i sin markedsføring, f.eks. hvis man har støttet et godt projekt. Man kan bare ikke sige, at det gør ens virksomhed eller produkt CO2-neutralt eller andre sådanne udsagn. Det man i hvert fald kan kommunikere , at man har investeret i tilag, som leverer et bestemt resultat og på den måde bidrager til, at det givne land vil kunne nå sine klimamål, også kaldet klimabidrag" siger Tobias Johan Sørensen. 

I sidste ende er det dog lovgivning, der skal trække det store læs. 

”Omstillingen kræver ikke bare at virksomheder ønsker at reducere, men at stater og EU vedtager den nødvendige regulering, der giver virksomhederne tilskyndelse til at reducere, som f.eks. krav og afgifter – og her er EU’s kvotemarked og f.eks. den danske CO2-afgift et godt eksempel på mekanismer, der virker,” forklarer Tobas Johan Sørensen. 

Til gengæld må man nok tage på sig, at hvis det er svært at nå ens ambitiøse klimamål, så skal man nok tænke i at lobbyere for mere ambitiøse national og overnational klimapolitik. 

”Vi når ikke i mål med at løse klimaudfordringen af frivillighedens vej. Selvom det er godt begyndt. Men virksomhederne skal være med til at lægge pres på dem, der regulerer. Og det kan man jo også godt markedsføre sig med. Altså at man kæmper for ambitiøs klimapoliltk. Det kan være det bliver det nye,” siger Tobas Johan Sørensen. 

Det kan man kun håbe på, det gør. For som Johan Rockström sagde det på webinaret i april måned: 

”Enten glider vi lidt dovent ind i nogle meget voldsomme tilstande eller også sætter vi virkelig tryk på og accelererer indsatsen. Den beslutning skal vi tage nu.”

Miljømærkning Danmark

Sponseret

Gratis seminar: Er din grønne kommunikation så effektfuld som du tror?

Energi Danmark A/S

Sponseret

PPA-aftaler bidrager til udviklingen af ny solcelle-park

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Klimakompensation og offsets

Der er ingen vej uden om metoder til at fjerne og lagre CO2, hvis klimamål på alle niveauer skal nås. CSR.dk undersøger, hvad klimakompensation egentlig er, hvor der skal sættes ind for at få et marked ud af det, og hvordan virksomheder skal orientere sig i brugen af de forskellige produkter. 

Relateret indhold

07.10.2024CSR.dk

Klimapåvirkningen af modulbyggeri kommer med i tilbud til bygherrer

04.10.2024CSR.dk

Ved du, hvad vaskemaskiner kan betyde for klimaet?

07.10.2024Denteks A/S

Sponseret

Hoteller skal vælge tekstiler efter årstiden - måtter er eks. et praktisk og bæredygtigt valg

07.10.2024BSR

Sponseret

Is Your Company Ready for TNFD?

04.10.2024CSR.dk

Ved du, hvad vaskemaskiner kan betyde for klimaet?

04.10.2024CSR.dk

Stor undersøgelse svarer på, hvordan vi renoverer klimavenligt

04.10.2024CSR.dk

EU planlægger at udskyde afskovnings-direktivet

04.10.2024Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: CBAM

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
FSR - danske revisorer
Uddannelse
Nye roller og ESG kontroller for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med vurdering af risici og kontroller inden for bæredygtighed - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og indsigt i den måde I kan gribe arbejdet an på ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser

Dato

01.10.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

FSR - danske revisorer
Uddannelse
Bæredygtighed for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med bæredygtighed og ESG - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og ny indsigt i de krav CSRD stiller til store selskabers rapportering om bæredygtighed ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser.

Dato

01.10.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Uddannelse
Sustainable Business Change Manager Online (INTL): Online certificate programme. Starting Oct. 2024

Turn your sustainability ambitions into value-adding actions! Get the latest knowledge and tools for integrating sustainability and responsibility into the heart of a company's strategy and organisation. Starting October 8.

Dato

08.10.2024

Tid

09:00

Sted

Online

CABI
Webinar
Webinar | Social bæredygtighed og S’et i ESG

Måske har din virksomhed mødt krav om ESG-dokumentation fra større kunder eller jeres bank? Måske vil I gerne være på forkant? Hop med på dette webinar og få en konkurrencefordel.

Dato

10.10.2024

Tid

08:15

Sted

Online

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Certificeringer, rapportering og dokumentation

Lær at dokumentere og rapportere på dine bæredygtige tiltag, fx ESG-rapportering, ordninger og certificeringer, så det følger EU-taksonomi, EU-lovgivning og CSRD. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

10.10.2024

Tid

08:30

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Mini MBA – Lederuddannelse

Aros Mini MBA er Danmarks mest ambitiøse Mini MBA – udviklet i tæt samarbejde med landets førende ledelsesekspert, professor Steen Hildebrandt. Lederuddannelsen indfører dig i de klassiske MBA-fag og giver dig samtidig det mest aktuelle inden for ledelse.

Dato

10.10.2024

Tid

08:00

Sted

Copenhagen Marriott Hotel