Vestens systue bløder

Coronakrisen har ramt mere eller mindre alle dele af verdenssamfundet, og tekstilsektoren er ingen undtagelse. De store modebrands må lukke butikker i tusindtal og har derfor annulleret produktionsordrer for milliarder, hvilket har sendt lidt af en presbold afsted gennem selskabernes lange forsyningskæder, ikke mindst til tøjfabrikkerne i Sydøstasien, beretter Danwatch.

Læs også: Lidl offentliggør alle leverandører af tøj og sko

I takt med at kontrakter er blevet revet over, har arbejdere i milliontal i Bangladesh, Cambodja og Indien – Vestens systue, som regionen kaldes – mistet deres job fra den ene dag til den anden. Allerede for godt uger siden vurderede Bloomberg fx at europæiske og amerikanske brands havde annulleret ordrer for over 10 mia. kr. alene i Bangladesh.

Situationen udvikler sig hele tiden, og organisationer som eksempelvis Clean Clothes Campaign og Workers Rights Consortium følger intenst med. I Bangladesh gør landets brancheforening for tekstilindustrien, BGMEA, status dagligt, og tallene taler deres tydelige sprog.

Dags dato er ordrer for over tre mia. dollars blevet annulleret, hvilket har påvirket næsten 2,2 mio. arbejdere, de fleste i form af hjemsendelser eller deciderede fyringer uden løn eller nogen former for fratrædelsesordninger.

Problemet er, at langt størstedelen af modeselskaberne vælger ikke at betale for de ordrer, de har placeret, på trods af, at de er kontraktuelt forpligtet til det. Det viser en rundspørge, som Workers Rights Consortium foretog i sidste uge sammen med Penn State University.

Ifølge undersøgelsen nægtede 72,1 procent af køberne i Bangladesh at betale for råmaterialer, som leverandøren allerede havde indhandlet, mens over 90 procent ikke ville dække selve produktionsomkostningerne. Og stort set alle, 98,1 procent, nægtede at bidrage til at ansatte på orlov kan få den delvise løn, som loven ellers foreskriver.

Bestseller og H&M holder fast
Der er dog undtagelser. Den svenske gigant H&M har således meldt ud, at man nok skal aftage og ikke mindst betale for de ordrer, der allerede er blevet opfyldt af selskabets leverandører i bl.a. Bangladesh, beretter det lokale medie The Daily Star. Siden er andre kommet til.

”Vi vil stå ved vores forpligtelser over for vores tekstilproduktionsleverandører ved at tage imod såvel de allerede fremstillede beklædningsgenstande som varer i produktion. Vi vil selvfølgelig betale for disse varer, og vi vil gøre det i tråd med de aftalte betalingsbetingelser. Og vi vil ikke forhandle om priser på allerede afgivne ordrer”, lød det således fra H&M i sidste uge.

Videre giver H&M udtryk for sin forståelse for, hvor sårbar en position, langt størstedelen af selskabets asiatiske leverandører og ikke mindst deres ansatte står i for tiden, og at man vil gøre sit til at afhjælpe den, eksempelvis gennem et løfte om at afgive nye ordrer så snart situationen tillader det.

Læs også: H&M Group stiller sin supply chain til rådighed for coronaindsatsen

Nogle af de samme overvejelser gør man sig i den danske storaktør Bestseller, der for nylig måtte fyre 750 ud af 4000 medarbejdere i Danmark på grund af coronakrisen. Hvordan det har påvirket koncernens leverandører, har man ikke meldt ud, men selskabet slår fast, at man er sit ansvar bevidst.

“Vi vil gøre, hvad vi kan for at leve op til vores forpligtelser og modtage tøj, som vi allerede har bestilt og som er i produktion. Vi er klar over vores ansvar, og vi er i tæt dialog med alle vores leverandører om, hvordan vi skal håndtere krisen. Vi skal igennem denne situation ved at samarbejde med vores leverandører, som vi ønsker at støtte, og vi har afgivet ordrer for den kommende sæson”, skriver kommunikationsdirektør i Bestseller, Thomas Børglum, i en mail til Danwatch.

Ny virkelighed efter pandemien
Og faktisk har de store brands også en moralsk pligt til ikke kun at tage hensyn til sine medarbejdere på hovedkontoret og ude i butikkerne i Vesten, men også arbejderne i deres supply chains længere østpå, der for størstedelens vedkommende er dybt afhængige af den indkomst, jobbet genererer.

Det mener Business & Human Rights Resource Centre, der peger på, at virksomheder i post-pandemi-verdenen vil blive målt på, hvor humant de opførte sig under krisen. Det omfatter ikke bare, hvordan de behandlede deres direkte ansatte, men også hvorvidt de tog passende initiativ til at beskytte de mest udsatte arbejdere i deres værdikæde.

Det er naturligvis kompliceret, medgiver skribenterne, men tingene vil ikke være de samme efter pandemien er ovre, understreger de. Virksomhederne vil ikke blive bedømt efter den samme standard, og ’vinderen-tager-det-hele’-forretningsmodellen var allerede under pres inden coronaen ramte; det ikke kommer til at ændre sig fremadrettet.

Læs også: Flere europæere vil have lovgivning om bæredygtig mode

”Efter pandemien vil det kortsigtede behov for at bevare et positivt cash flow ikke kunne undskylde en virksomheds beslutning om at ignorere menneskerettighedsovertrædelser i deres supply chain. (…) Bare fordi en virksomhed kan påberåbe sig force majeure, betyder ikke at den skal. Den fremtidige sociale license to operate kan være på spil”, lyder det.