Valg af leverandør handler meget om grøn profil

”Der bliver talt rigtig meget om bæredygtighed og ESG, og når det handler om lovgivning, så er det målrettet de store virksomheder, ikke de mindre. Til gengæld bliver både små -og mellemstore virksomheder ramt af kundernes krav og forventninger – hvad enten kunden er forbrugere, en kommune eller en virksomhed, man er leverandør til. Vi har været vant til, at bæredygtighed har været et ’nice to have’, men det har forandret sig. Det bliver i stigende grad et paramenter, hvor man bliver fravalgt, hvis man ikke kan dokumentere sin ESG-indsats”.

Sådan lyder det fra Michael von Bülow fra ESG4business, der hjælper både store og små virksomheder med at dokumentere og implementere indsatser inden for bæredygtighed & ESG. Han pointerer, at det ikke er nok med ”grønne ord” – det skal være dokumenteret data.

”Det er vigtigt at se det som en vej til at forbedre sin virksomhed – ikke som en straf. Når man kan fremvise en klimarapport eller måske endda en ESG-rapport, der kommer endnu bredere omkring, så er det en adgangsbillet til at blive valgt som leverandør. Til overhovedet at få lov til at give tilbud”, siger Michael von Bülow.

ESG (Environment, Social og Governance) er en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på. ESG handler om at måle og evaluere virksomhedens indsatser, og målet er at få virksomheder til at nedbringe deres negative påvirkning.

”Fra lovgivernes side har de naturligt nok størst fokus på de store virksomheder og de store udledere, men når store virksomheder skal dokumentere, kræver det også, at de rapporterer på deres leverandørkæde, som blandt andet inkluderer mindre virksomheder. Derfor er de afhængige af ESG-data fra deres leverandører som typisk er SMV’er. Lovkravene forplanter sig altså hele vejen ned gennem værdikæden, og det handler om at komme i gang, inden man bliver valgt fra. For det bliver den nye virkelighed – kan man ikke levere data og dokumentere egne indsatser, så går opgaven til en virksomhed, der kan”, understreger Michael von Bülow.

For mange mindre virksomheder kan det virke som en uoverskuelig opgave at komme i gang med dokumentationsarbejdet, og det er svært at sætte ressourcer af i en travl hverdag med fokus på drift. 

”Noget af det, vi lægger allermest vægt på, når vi er ude hos kunderne, er at gøre det til en overskuelig opgave. Derfor prioriterer vi også tiden til at lave sidemandsoplæring, så vores kunder får en forståelse for, hvad og hvordan de laver fx et CO2-regnskab selv fremadrettet. Vi oplever, at mange af virksomhederne har data og dokumentation, men har brug for en mere struktureret tilgang", siger Michael von Bülow.

Noget af det, som store virksomheder og offentlige instanser begynder at efterspørge, er CO2-udledning på produkt- og ordreniveau. Det har nemlig betydning for deres afrapportering. 

Læs også: Medarbejderne får klima-ild i øjnene

Når først virksomheden er kommet i gang med at måle og dokumentere og har fået en bevidsthed om, hvordan de kan finde og bearbejde data, bliver det også nemmere at tilføje flere målepunkter. 

”CO2 har længe været det vigtigste punkt at måle på og er også stadig det emne, vi anbefaler vores virksomheder at starte med; men vi opfordrer også til, at de begynder at måle affaldsmængder, kemikalieforbrug, vandforbrug og eventuelt råstofforbrug, fordi vi forudser, at det er de næste data, der ønskes. Så vi opfordrer helt klart med at komme i gang med regnskaberne så småt – få etableret en struktur for dataindsamling, så bliver det nemmere at bygge ovenpå med tiden”, fastslår Michael von Bülow.