Urbane forkæmpere – byerne og kampen mod den globale opvarmning

Europas byer bruger 69 % af kontinentets energi og står derfor også for den største del af C02-udledningen. På den anden side er det også bylivsstilen der indeholder de fleste karakteristika for bæredygtighed i hverdagen. Det gælder de korte afstande til arbejde og indkøb, brugen af offentlig transport og koncentrationen af beboernes hjem, der er med til at spare på energi og elektricitet. Samlet set betyder det, at en gennemsnits bybo udleder mindre CO2 end beboere i landområder. Det faktum vil politikerne i en række byer nu gå et skridt videre med, og simpelthen planlægge hvordan den personlige udledning af drivhusgasser kan nedbringes mest muligt gennem offentlig transport, lavenergibyggeri, ny teknologi og alternative energikilder.
Og vi skal faktisk ikke længere væk end lige over sundet, til Malmö, for at finde eksempler på hvordan det blandt andet bliver gjort. I Västra Hamnen ligger 1000 boliger der kan prale af, at være C02-neutrale. Det sker ved at bydelen får sin energi fra genanvendelige kilder som sol-, vind- og vandkraft. Alle boligerne er desuden opført med et minimumsforbrug af energi for øje, og dermed sker det faktisk at bydelen har energi i overskud. Den går dog ikke til spilde, men bliver derimod sendt videre til det øvrige Malmö, ligesom resten af byen nogen gange leverer el til Västra Hamnen når det bliver nødvendigt.
Længere sydpå, i spanske Barcelona, er det især opsætning af solpaneler der har fyldt op seneste år. Projektet, der er blevet en model for mere end 50 andre kommuner i Spanien, har siden 2006 opstillet over 40.000 m2 solpaneler og derved sparet energi nok til at forsyne 58.000 husstande med varmt vand i et år.

Også herhjemme er vi blevet inspireret af den spanske storby, om end på en lidt anden front. I København oplever man hos Copenhagen X nemlig en stigende tendens til, at folk vil motionere der hvor de bor, og at det skal være nemt og billigt. Den slags er de bedre til i Barcelona, hvor den kommunale sportssatsning er mere åben overfor uorganiserede idrætsformer og et stort antal parker og offentlige rum er udstyret med forskellige former for motionsudstyr, bl.a. bordtennisborde og petanquebaner, men også mere gængse løberuter og boldbaner. Det giver både muligheder og udfordringer for catalanerne og erfaringerne fortæller bl.a. at kravene til de fysiske rammer skal overvejes, hvilket københavnerne forhåbentlig kan glæde sig til sker – og dermed fører til nye måder at dyrke sport i hovedstaden på.