Udsigt til langt flere naturbrande
Risikoen for ekstreme naturbrande er hastigt stigende. FN's miljøprogram gør det klart, at der skal langt mere forebyggelse og mindre brandmandsarbejde på banen.
En ny rapport fra FN’s miljøprogram (UNEP), Spreading like Wildfire: The Rising Threat of Extraordinary Landscape Fires, forudser at antallet af ekstreme naturbrande vil stige kraftigt i de kommende årtier som følge af global opvarmning.
Årsagen er, at opvarmning gør planetens landskaber til "krudttønder", mens mere ekstremt vejr med stærke og tørre vinde vil få brandene til at blusse mere op.
Rapporten slår også fast, at selv de mest ambitiøse bestræbelser på at få nedbragt udledningerne af drivhusgasser vil ikke kunne forhindre en dramatisk stigning i antallet af naturbrande.
Konsekvenserne af naturbrande rammer mennesker, bl.a. i form af 30.000 dødsfald årligt i gennemsnit. Men dyrelivet står i endnu højere grad for skud: Under Australiens ødelæggende naturbrande i 2019-20, blev næsten tre milliarder pattedyr, krybdyr, fugle og padder dræbt eller skadet. Desuden påvirker naturbrande verdens fattige nationer forholdsmæssigt mere, hvilet er med til at forhindre en positiv udvikling mod Verdensmålene og øger social ulighed.
Brande skal forhindres, ikke slukkes
Forskerne bag rapporten opfordrer verdens regeringer til radikalt at ændre kurs i håndteringen af naturbrande, hvor man skifter fokus fra at investere i reaktioner og modsvar til at investere i forebyggelse og beskyttelse.
”Regeringers svar på skovbrande er ofte at smide penge ind på det forkerte sted. Vi bliver nødt til at minimere risikoen for ekstreme skovbrande ved at være bedre forberedte: vi skal investere mere i reduktion af brandrisiko, arbejde med lokale samfund og styrke den globale forpligtelse til at bekæmpe klimaforandringer,” siger Inger Andersen, direktør for FN’s Miljøprogram og Miljøorganisation, i en pressemeddelelse.
Den nye kurs bør ifølge rapporten være, at to tredjedele af alle investeringer i området går til planlægning, forebyggelse, beredskab og genopbygning, og en tredjedel til at reagere på naturbrande. I dag får f.eks. planlægning mindre end en procent af de samlede investeringer.
Forebyggelse handler om en kombination af data og forskningsbaserede overvågningssystemer, brug af viden og erfaring i lokalsamfundet og stærkere regionalt og internationalt samarbejde.
Mere konkrete indsatser som at genetablere vådområder og områder med tørv og genindsætning af f.eks. bævere, og at bygge med afstand til krat og skov er andre eksempler på konkrete indsatser.
Fokus på tørv er ikke så sært, som det måske lyder. Det viser sig nemlig, at et af de områder, hvor der i særlig grad er risiko for flere naturbrande, er Arktis. Et område, som tidligere har været stort set uberørt, men hvor klimaforandringerne ændrer naturen med så stor hast, at der nu er stor risiko for selvantændte tørvebrande.
Det er brande, som nok breder sig langsomt, men som til gengæld ofte starter, hvor der ingen mennesker er til at opdage dem. Derfor kan de nå at brænde meget store områder af.
- EHS
