I kampen om de bedste talenter vælger fremtidens medarbejdere ikke kun efter løn og titel – de vælger arbejdspladser, hvor de kan trives.
Hos Kinnarps viser erfaringerne, at når kontoret designes med udgangspunkt i data, dialog og design, bliver det en strategisk ressource, der styrker både trivsel, produktivitet og tiltrækningskraft.
Trivsel er blevet den nye valuta
I et globalt arbejdsmarked med mangel på kvalificerede kompetencer har trivsel og arbejdsmiljø fået ny strategisk betydning. En Manpower-undersøgelse fra 2025 viser, at 74 procent af virksomhederne har svært ved at finde de rette medarbejdere er mere end en fordobling siden 2014.
Samtidig vurderer World Economic Forum, at to ud af tre arbejdsgivere ser investeringer i sundhed og trivsel som en nøgle til at tiltrække og fastholde talenter.
Ifølge Gallup (2025) kan organisationer, der investerer målrettet i medarbejdernes trivsel, have op til 78 procent lavere fravær og 23 procent højere rentabilitet.
Trivsel er med andre ord ikke kun et blødt parameter, det er også en økonomisk gevinst.
Foto: Kinnarps
Fem generationer i ét fælles arbejdsrum
Nutidens arbejdspladser samler op til fem generationer med vidt forskellige vaner og forventninger ofte kombineret med hybridarbejde. Det stiller store krav til både ledelse, fleksibilitet og indretning.
Kontoret skal være attraktivt, effektivt og bæredygtigt. Det kræver mere end pæne møbler. Det handler om at skabe miljøer, der understøtter virksomhedens mål og medarbejdernes arbejdsmåder.
Anne Dammand Iversen, arkitekt og Next Office®-strateg hos Kinnarps A/S
Fra mavefornemmelse til fakta
Når indretningen skal ændres, går mange direkte til løsningen med mere farve, nye mødelokaler, åbne landskaber. Men uden analyse risikerer man at investere i det forkerte. ”En klassisk fejl er at gætte sig frem. Man tror, der mangler møderum, men ofte er det zoner til fordybelse og sociale områder, der faktisk efterspørges,” fortæller Anne Dammand Iversen
Hos Kinnarps bruges analyseværktøjet Next Office® til at skabe et faktabaseret beslutningsgrundlag.
Metoden kortlægger arbejdsmønstre, behov og kultur gennem workshops, undersøgelser og dialog med både ledelse og medarbejdere.
”Når medarbejderne bliver inddraget og kan se, hvordan deres input former resultatet, vender skepsis sig til ejerskab og stolthed. De føler, det bliver deres arbejdsplads og ikke noget, de får trukket ned over hovedet,” siger Anne Dammand Iversen.
Et fleksibelt miljø er et sundt miljø
Fremtidens kontor skal kunne tilpasses hurtigt. Med fleksible møbler og tidløse farver kan virksomheder justere indretningen i takt med nye behov, uden at gå på kompromis med funktionalitet eller æstetik.
Rolige tone-i-tone farver og zoner til både koncentration og samarbejde skaber ro og balance. Det gør det muligt for medarbejderne at vælge den arbejdsform, der passer bedst til dagens opgaver og det reducerer stress og øger trivsel.
Foto: Kinnarps
Foto: Kinnarps
Foto: Kinnarps
Kontoret som kultur- og fællesskabsmotor
Et moderne kontor handler ikke kun om funktion, det handler om kultur. Når mennesker mødes fysisk, opstår innovation, videndeling og fællesskab.
Mange ledere undervurderer, hvor vigtigt kontoret er for at skabe tilhørsforhold. Det skal være en arena for kultur og samarbejde og et sted, man har lyst til at være.
Et gennemtænkt receptionsområde i indgangen og et imødekommende miljø sætter tonen for hele oplevelsen og sender et stærkt signal om åbenhed og professionalisme.
Trivsel kræver lederskab – ikke kun HR
De mest attraktive virksomheder har gjort trivsel til en central del af deres brand. Men for at lykkes kræver det, at ansvaret deles mellem HR, topledelse og de nærmeste ledere. Når kultur, ledelse og fysiske rammer går hånd i hånd, bliver trivsel ikke et projekt, men en naturlig del af virksomhedens DNA.
”Et sundt arbejdsmiljø handler om at give mennesker de bedste betingelser for at præstere, ikke at presse mere ud af dem. Den forskel kan mærkes, og den tiltrækker talenter,” siger Anne Dammand Iversen.
Dokumenteret merværdi med Next Office®
- Øget samarbejde i kreative og positive miljøer
- Bedre udnyttelse af kvadratmeter og ressourcer
- Fleksible løsninger, der passer til forskellige arbejdsmåder
- Ergonomiske og bæredygtige produkter, der fremmer sundhed
- Medarbejderinddragelse og ejerskab i hele processen
Fremtidens kontor begynder med indsigt
Trivsel og sunde arbejdsmiljøer er ikke længere luksus, de er fundamentet for moderne virksomhedskultur. Når data, design og lederskab går hånd i hånd, bliver kontoret en motor for både trivsel, innovation og forretningsmæssig succes.
