Medarbejdertrivsel – nøglen til en bæredygtig og produktiv arbejdsplads

I takt med at flere virksomheder arbejder målrettet med ESG og bæredygtighed, er medarbejdertrivsel blevet et centralt parameter for succes.

Foto: Kinnarps | Mattias Hamren

En bæredygtig arbejdsplads handler ikke kun om grøn energi og genbrugsmaterialer – men også om de mennesker, der hver dag driver virksomheden fremad. En væsentlig del af løsningen findes i den fysiske arbejdsplads: de møbler, vi bruger, og den måde rummet er indrettet på, har direkte indflydelse på trivsel, motivation og engagement.

Indretning, der understøtter velvære

Langvarigt stillesiddende arbejde kan skabe både fysiske og mentale udfordringer. Derfor bør ergonomiske løsninger være et naturligt udgangspunkt for enhver kontorindretning. Hæve-sænkeborde, ergonomiske stole og fleksible skærmopsætninger, der kan tilpasses den enkelte, reducerer risikoen for muskel- og skeletbesvær og giver medarbejderne større frihed i hverdagen. Når kroppen har det godt, vokser overskuddet og dermed også kreativitet og samarbejdsevne.

Reducér stress gennem fleksible løsninger

Kontoret skal i dag kunne meget mere end blot at være et sted, hvor vi sidder foran computeren. Medarbejdere har forskellige opgaver og forskellige præferencer i forhold til hvordan og hvor opgaverne bliver løst. Nogle har brug for ro og fordybelse, mens andre trives bedst i fællesskab. Når medarbejdere selv kan vælge, hvor og hvordan de arbejder, reduceres stress betydeligt.
Derfor vinder kontorindretning med fleksible zoner frem: stilleområder til koncentration, møderum til dialog, åbne fællesområder til uformelle samtaler samt kreative rum, der inviterer til idéudvikling. Når arbejdspladsen understøtter variation, styrkes både trivsel og performance.

Foto: Kinnarps

Hvordan god indretning styrker trivsel

Indretningen af kontoret er mere end et æstetisk spørgsmål, det er lige så meget et strategisk værktøj til at styrke medarbejdernes daglige velbefindende. Forskning viser, at lys, akustik, farver og adgang til grønne elementer kan reducere stress og øge energiniveauet.

Et godt indrettet kontor kan:

  • Fremme mental sundhed ved at reducere støj og skabe balance mellem ro og aktivitet.
  • Styrke sociale relationer gennem zoner, der naturligt inviterer til samarbejde og uformelle møder.
  • Øge motivationen ved at signalere, at medarbejdernes komfort og velvære er en prioritet.
  • Understøtte fleksibilitet, så medarbejdere kan vælge det miljø, der passer til deres opgaver og humør.

Konkrete elementer, der gør en forskel

En række konkrete indretningselementer kan direkte understøtte medarbejdernes trivsel:

  • Dagslys og belysning: Naturligt lys styrker koncentration og energi mens justerbar kunstig belysning kan tilpasses forskellige behov i løbet af dagen.
  • Grønne planter: Biofilisk design – integration af natur i indretningen reducerer stress og forbedrer luftkvaliteten.
  • Akustikregulering: Lyddæmpende materialer og rumdelere skaber ro i åbne kontormiljøer og forebygger støjtræthed.
  • Farver og materialer: Varme toner og naturlige materialer skaber en rolig atmosfære mens farverige accenter giver energi i fællesområder.
  • Fleksible møbler: Modulære løsninger gør det nemt at tilpasse arbejdsområder til forskellige opgaver og teams.

Disse elementer er ikke luksus – de er strategiske redskaber til at skabe et miljø, hvor medarbejderne kan trives og præstere på lang sigt.

Foto: Kinnarps

Medarbejdernes behov i centrum

En succesfuld indretning skabes gennem dialog: Hvordan arbejder vi bedst? Hvilke behov har vi i hverdagen?
Ved at inddrage medarbejderne i processen skaber man ikke kun et kontor, der matcher deres arbejdsmønstre, men også en følelse af ejerskab og medbestemmelse, som i sig selv øger trivsel og engagement.

Mental sundhed handler ikke kun om møbler, det handler om kultur. Men de fysiske rammer kan understøtte kulturen: fleksible møbler, samarbejdsområder og stillezoner fremmer åbenhed, kreativitet og tilhørsforhold. Når indretning og kultur går hånd i hånd, bliver arbejdspladsen et sted, hvor mennesker kan vokse og præstere.

Fra trivsel til bundlinje

Når kontormiljøet understøtter både krop og sind, skabes en positiv spiral. Det reducerer sygefravær, øger engagement og fastholder talent. Medarbejdere, der trives, yder bedre – og det gavner både dem og virksomheden. Med andre ord: en investering i den rette kontorindretning er en investering i både mennesker og forretning.

Konklusion

Medarbejdertrivsel er ikke et nice-to-have, men et centralt element i en bæredygtig virksomhedskultur. Mental sundhed på arbejdspladsen kræver indsigt, fleksible løsninger og møbler, der tilpasses menneskers behov.

Hos Kinnarps hjælper vi virksomheder med at skabe arbejdsmiljøer baseret på fakta om, hvordan medarbejdere bruger kontoret – og omsætter den viden til konkrete løsninger med møbler og indretning, der fremmer trivsel, kreativitet og produktivitet.

På den måde bliver arbejdspladsen ikke blot et sted at arbejde men et sted, hvor mennesker trives og udvikler sig.

Foto: Kinnarps | Mattias Hamren

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Trivsel på arbejdspladsen

Virksomheder, hvor medarbejdere oplever god trivsel, har ikke blot lavere sygefravær, men også højere produktivitet, stærkere fastholdelse og en attraktiv profil over for nye talenter. Så hvordan gør man det? Er det yoga og hjemmearbejde eller ledelse og fællesskab?

13.10.2025Kinnarps A/S

Sponseret

Medarbejdertrivsel – nøglen til en bæredygtig og produktiv arbejdsplads

10.10.2025Kinnarps A/S

Sponseret

Trivsel som konkurrencekraft

26.08.2025Kinnarps A/S

Sponseret

ABCD - ESG? 7 vigtige bæredygtigheds-forkortelser forklaret

14.04.2025Kinnarps A/S

Sponseret

Vigtigheden af bevægelse på arbejdspladsen

03.02.2025Kinnarps A/S

Sponseret

Vejen til langtidsholdbare arbejdspladser

31.01.2025Kinnarps A/S

Sponseret

Next Office® - en databaseret tilgang til kontorindretning