Supply chain baseret på menneskerettigheder bliver fælles standard for rederier
J. Lauritzen og D.S. Norden gik i 2011 sammen om at udvikle et responsible supply chain-program baseret på FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv. Det har givet en ny og tillidsbaseret relation til leverandører. Projektet bor nu hos the International Marine Purchasing Association (IMPA), hvor indkøbere og leverandører fra hele rederibranchen deler indsigt og erfaringer.
Rederiet J. Lauritzen vil gerne udvikle en ansvarlig forsyningskæde baseret på FN's menneskerettigheder. Foto: J. Lauritzen.
”Vi indså ret hurtigt, at vi bare ikke var store nok til at kunne løfte den opgave alene,” siger Julie Løkkegaard, CSR-ansvarlig i J. Lauritzen.
Hun er i gang med at fortælle om, hvordan en god idé hos to danske shippingrederier blev til et internationalt projekt for hele rederibranchen, kendt under navnet IMPA ACT.
Forud for overdragelsen i 2013 lå mange måneders arbejde med at prøve at få hold på, hvordan man bygger et supply chain management program op med udgangspunkt i de 48 menneskerettigheder. Som underskrivere af UN Global Compact, mente man i J. Lauritzen, at det var den eneste vej, man kunne gå. Om end den skulle vise sig krævende.
Udfordringen
Ifølge Julie Løkkegaard er den første hurdle, at terminologien omkring menneskerettigheder kan være meget svær at forstå i en forretningskontekst.
”Det kommer let til at lyde enten vældig højtflyvende eller lidt farligt og bliver derfor dømt ude som irrelevant. Så en af vores vigtigste opgaver er gennem dialog med leverandørerne, at få oversat menneskerettighederne til et sprog som man kan forstå i en forretningssammenhæng, og få indrettet nogle processer i virksomheden, som gør det muligt at arbejde konkret med de 48 rettigheder. Det, vi oplever, er jo, at vores leverandører allerede gør rigtig meget, fordi det nogle gange handler om noget så simpelt som at sørge for, at dine medarbejdere har ret til barsel,” forklarer hun.
Løsningen
Den eneste måde, det er muligt, er ved at være i meget nær dialog med sine leverandører. Det kræver, at man overkommer fristelsen til at gøre responsible supply chain management til en skrivebordsøvelse.
”Vi skal sammen udvikle best practice på det her felt. Vi skal være i tæt kontakt og investere meget tid i sammen at forstå de enkelte leverandørers situation og betydning i relation til menneskerettigheder. Som det næste skal vi sammen sørge for, at leverandøren får opbygget processer, som stemmer overens med forventningerne i vores Supplier Code of Conduct,” siger Julie Løkkegaard.
J. Lauritzens Supplier Code of Conduct, som er baseret på FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, beder om, at leverandørerne har en politik, der dækker alle menneskerettigheder, foretager due diligence, rapporterer på resultater, og sørger for at der er en klagemulighed til stede for medarbejdere og andre interessenter.
”Det tager tid. Vi er først ved rigtig at være i mål med de første leverandører nu,” forklarer Julie Løkkegaard.
Fordelene
Selvom det er krævende, er det en god investering, mener Julie Løkkegaard på J. Lauritzens vegne.
”Vi har fået meget stærkere bånd til leverandørerne og langt mere tillid i relationen og det er godt for forretningen. Hele arbejdet foregår jo i tæt samarbejde med vores indkøbere”, siger hun og tilføjer: ”Vi har jo også selv været begyndere, så vores leverandører har været nogle af vores bedste sparringspartnere i forhold til at få designet nogle interne processer, som fungerer hos os.”
