Strøm til europæere fra Saharas sol

På Euroscience Open Forum i Barcelona i juli talte Arnulf Jaeger-Waldau fra EU’s Energiforskningsenhed (JRC-IE) om det store potentiale i solenergi fra Sahara. Således har JRC-IE for nyligt opgjort analyser, der viser, at blot 0,3 % af den sol, der skinner i Sahara, er tilstrækkelig til at dække hele det europæiske elektricitetsbehov. På grund af intensiteten i Saharas sol vil man få markant mere ud af anlæggene ved at placere dem netop her:

"Forestiller man sig, at EU opstiller solcelleanlæg i Sahara, så vil man for det første få markant mere ud af anlæggene, end hvis man opstillede dem andre steder i Europa, fordi solen i Nordafrika er to-tre gange så intens. Forbedrer EU samtidig Unionens el-infrastruktur, så giver det også lande som Danmark og Storbritannien langt bedre muligheder for at eksportere overskydende vind-energi den anden vej. På den måde er solenergi fra Sahara et vigtigt element i en samlet europæisk strategi for vedvarende energi”. Det understreges dog også fra JRC-IE’s side, at: "vores analyse er indtil videre udelukkende et udspil til det politiske system, baseret på forskning. Når det er sagt, så viser resultaterne, at det er teknisk muligt at placere solcelleanlæg i Sahara, hvorfra produktionen af vedvarende energi fremover kan fungere som en af Europas væsentligste energikilder.”

En kraftig investering
Forudsætningerne for de storstilede solenergiplaner er flere. For det første skal der opstilles solcelleanlæg i store solfarme på et område svarende til omkring 22.000 kvadratkilometer, hvilket svarer til ca. tre fjerdele af Jyllands areal. Der bliver enten tale om solceller eller spejle, der koncentrerer den intense ørkensols stråler til at koge vand og drive turbiner.

Den anden forudsætning er, at det er absolut nødvendigt at investere kraftigt i den europæiske el-infrastruktur og udbygge netværket med HVDC-kabler, der kan transportere energi over lange afstande uden nævneværdigt spild, hvorved man med disse kabler har et reelt alternativ til fossile brændstoffer, netop fordi kablerne gør det muligt at importere og eksportere den vedvarende energi.

Kablerne gør det således muligt, for lande som Danmark og Storbritannien at eksportere overskydende vind-energi den anden vej.

JRC-IE vurderer, at det vil koste omkring 45 milliarder euro at udbygge EU’s el-infrastruktur tilstrækkeligt til, at netværket effektivt og konkurrencedygtigt kan transportere solenergi nordpå og vindenergi sydpå.

Mindre olieafhængig
Bag udspillet fra JRC-IE ligger, udover at sikre forsyningerne af energi til Europa, også en tanke om at mindske den europæiske afhængighed af leverancer fra Mellemøsten og Rusland. Direktøren Giovanni De Santi fra JRC-IE siger: ”Det handler om at sprede afhængigheden og om at arbejde parallelt med udviklingen af flere vedvarende energikilder.” Han mener dog, at solenergi fra Nordafrika er mindre problematisk end flere af de nuværende afhængighedsforhold, EU har sat sig i, når det kommer til Unionens energiforsyning udefra:

"Der er gode politiske relationer mellem EU og landene i Nordafrika, og især båndene mellem middelhavslandene bliver stadig bedre. Dertil kommer, at flere af de nordafrikanske lande ser meget positivt på opstillingen af solfarmene."

Transporten problematisk
Hele planen om solenergi fra Sahara til Nordeuropa møder dog en vis skepsis fra danske fagfolk. Således udtaler civilingeniør Hans Henrik Lindboe fra konsulentvirksomheden Ea Energianalyse til Business.dk:

"Selv hvis solcelleanlæg falder så voldsomt i pris, som de allermest optimistiske vurderinger antager, så kan det sandsynligvis ikke betale sig at transportere den så langt, som der her bliver lagt op til. Alene transporten af strømmen gennem de flere tusind kilometer lange kabler vil koste lige så meget pr. kilowatt-time, som det koster at producere for eksempel vindenergi i Danmark. "

Men, understreger Hans Henrik Lindboe: "konklusionerne er i den grad vigtige. For de bekræfter, at det store spørgsmål ikke handler om, i hvor høj grad der er vedvarende energi nok. For det er der. Det drejer sig om, hvilke typer vedvarende energi, vi vil producere, og hvor meget vi vil betale for dem."

En gammel drøm
Til Miljø Horisont siger Jørgen Henningsen, EU-energiekspert, om planerne: ”Europæisk elforsyning baseret på solenergi fra Sahara er en gammel drøm, - og som så meget andet er det stadig en drøm. Det er ubestrideligt, at solen skinner meget i Sahara, men - i mange år endnu - ikke så meget, at det betaler sig "at gå over Middelhavet efter sol". Sydeuropa har så meget sol, at det er billigere og mere attraktivt, at bruge det "hjemlige" solskin. Selv om moderne jævnstrømskabler gør det muligt at transportere elektricitet over lange afstande med lavere tab end i traditionelle (vekselstrøms) højspændingsledninger, er der stadig lang vej igen. Dette dokumenteres bedst af, hvor vanskeligt det er at finde de nødvendige penge til overhovedet at få bundet det indre elmarked sammen med tilstrækkelig kraftige "interconnectors".

Tidsrammen er, ifølge Jørgen Henningsen, også problematisk: ”Tidsrammen som den løbende energipolitiske debat handler om (2020-30) lyder ikke realistisk. Måske i 2050. Henningsen tilføjer dog: ”men hvem kunne have nogen forestilling om vores nuværende energipolitiske kvaler for 42 år siden (1966)? Set i det lys, er der selvfølgelig god mening i, at det fælles EU forskningsprogram beskæftiger sig med sagen.”

Tror på et radikalt gennembrud
Professor i solenergi ved Lunds Universitet Björn Karlsson er mere optimistisk. Han siger til Miljø Horisont:

”Jeg tror, at projektet på lang sigt er teknisk muligt, men jeg synes, at det er meget svært at afgøre, om det også er økonomisk muligt. Han fortsætter: ”Man har, især i Tyskland, optimistiske planer for storskala-solkraftværker i Syd-Europa og Nordafrika. Især de store termiske kraftværker har potentialet til at producere el billigere i forhold til de almindelige solceller. Og de store energiselskaber er i sagens natur interesserede i denne form for solkraft frem for almindelige solceller, eftersom det her jo drejer sig om at eje og drive kraftværker.

Han slutter: ”Jeg tror faktisk, at det er en af de få teknikker, hvor man kan få et radikalt teknisk gennembrud til at levere store mængder energi. De fleste andre teknikker bliver også med tiden billigere og mere effektive, men der bliver bare aldrig et rigtigt radikalt gennembrud.”

(Kilder: The Guardian, Information, Business.dk)