Stor undersøgelse svarer på, hvordan vi renoverer klimavenligt

Når det kommer til nybyggeri, er der stort fokus på klimaindsatsen. Der er udviklet fælles data, beregningsmetoder og klimakrav.

Men alt det mangler for arbejdet med renovering. Det på trods af, at renovering er en stor del af byggeaktiviteten i Danmark, og at vi gerne skal bevare og renovere mere i de kommende år.

Den filantropiske forening Realdania har derfor sat gang i et stort projekt, som skal skabe øget viden, fælles metoder og flere fælles tal, der kan styrke hele byggebranchens mulighed for at udføre bedre sammenlignelige vurderinger af klimabelastningen af forskellige renoveringsscenarier i et livscyklusperspektiv.

Det arbejde er nu samlet og udgivet i rapporten 'Renovering er bedst for klimaet' og i den mere tekniske baggrundsrapport 'Klimadata for renovering', som begge udkommer den 4. oktober.

Gennemregnede scenarier

Rapporten bringer helt ny viden til torvs om, hvordan vi renoverer på en måde, der er bedst for klimaet. Og hvor det samtidig giver bedst mening ud fra et økonomisk perspektiv. Viden, som betyder, at man både i byggebranchen og på politisk niveau nu kan træffe beslutninger om bevaring og renovering ud fra et mere kvalificeret grundlag.

"Der har indtil nu været en ret begrænset viden om, hvordan vi renoverer mest klimavenligt, men i rapporten har vi fået gennemregnet forskellige renoveringsscenarier for en række forskellige bygningstyper. Her er den klare konklusion, at renovering er bedst for klimaet, og at selv lette renoveringer i et livscyklusperspektiv er bedre end at rive ned og bygge nyt.," siger Thomas Waras Brogren, der er projektchef i Realdania, og fortsætter:

"Projektgruppen har også regnet på økonomien i en række renoveringsscenarier, og her viser det sig også, at renovering på den lange bane ofte er en totaløkonomisk mere fordelagtig løsning end at bygge nyt. På den måde kan vi sige, at det ofte vil være ved renoveringer, at vi får størst klimaeffekt for pengene."

Udgangspunkt i nye emissionsfaktorer

Rapportens beregninger tager udgangspunkt i de såkaldte 2025-emissionsfaktorer, der i fremtiden skal anvendes til LCA-beregninger. De adskiller sig markant fra 2023-emissionsfaktorerne, da forventningen er, at vores energiforsyning i fremtiden vil have en lavere CO₂-udledning end i dag.

"Med de nye emissionsfaktorer vil der uundgåeligt blive skabt et større fokus på at reducere klimapåvirkning fra byggematerialer end fra energi til bygningsdrift. Tidspunktet for udledningen bliver en af de faktorer, som der kommer mere fokus på. For vi skal gerne reducere klimabelastningen nu og ikke først om mange år. Det kan også blive mere relevant at anvende flere biogene byggematerialer. Det kommer til at påvirke den måde, vi bevarer og renoverer på i fremtiden," siger Thomas Waras Brogren.

Nye perspektiver på æstetik

Rapporten giver i øvrigt et blik på, hvordan fremtidens klimabevidste renoveringer vil påvirke arkitekturen. Især brugen af biogene materialer som træ og kork og nænsomme renovering, hvor kun det allermest nødvendige udskiftes, bliver fremhævet som nogle af de elementer, der kan præge fremtidens renoveringer.

Det er materialer, der patinerer over tid, og det åbner op for nye perspektiver på, hvordan vi opfatter bygningers æstetik og vedligeholdelse. Samtidig vil det have betydning, hvis vi går hen mod en tilgang, hvor vi renoverer mere løbende i takt med, at dele af vores bygninger bliver nedslidte.

En lang række specialister fra Arkitema, Cowi, BUILD og Rådet for Bæredygtigt Byggeri har samarbejdet om at se på fremtidens klimavenlige renoveringer.

Projektet har haft en følgegruppe på 60 personer fra byggebranchen, som har bidraget med input til forskellige muligheder og nye perspektiver på arbejdet med at renovere klimavenligt.

- EHS