Samsø har luft under vingerne

Af Steffen Moestrup

En tur rundt på den overskuelige ø i Kattegat vil hurtigt røbe, hvor denne historie bærer hen. Syd for øen, fire kilometer ud for kysten aner man i disen en række havvindmøller. På bakketoppe rundt om i landskabet kan man også lokalisere et par håndfulde landvindmøller. Og kigger man sig omkring i landsbyerne, vil man hurtigt opdage, at selvom mange af husene er af ældre dato, er vinduerne moderne og energibesparende. Samsø er nemlig Danmarks energi-ø.

Siden øen i 1997 vandt Energistyrelsens konkurrence om at blive en vedvarende energi-ø, har Samsø arbejdet målrettet for at nå denne vision. Allerede i 2003 lykkedes det øen at dække sit energiforbrug med 100 % vedvarende energi og netop i disse år kan øen også dokumentere, at man er CO2-neutral, da man eksporterer mere
ren energi til fastlandet, end der importeres. Kampen for at nå så langt har dog ikke været lige let hele vejen.

Fælles fodslag
I foråret 1998 går en mand rundt på Samsø og stemmer dørklokker. Det er Søren Hermansen, født og opvokset på Samsø og nu energikonsulent tilknyttet energi-projektet. Han tager turen fra hus til hus for at fortælle de lokale borgere om mulighederne i fjernvarme, i støttemuligheder til nye vinduer eller i investering i vindmøller. Mange er interesserede i at lytte, men de fleste er skeptiske. På det her tidspunkt er vedvarende energi stadig bedst kendt som alternativ energi, og en stor del af Samsøs befolkning er ældre mennesker, som ikke ligefrem jublede ved udsigten til en større energiomlægning på øen. Langsomt men sikkert blev stemningen dog vendt. Det er der flere grunde til, fortæller Jesper Kjems, informationsmedarbejder på Samsø Energiakademi, som i dag varetager formidlingen af energiprojektet.

”I slutningen af 90’erne er der en lidt depressiv stemning på øen. En af øens største arbejdsplader, slagteriet, er lukket, og mange føler, at Samsø mangler noget at stå sammen om. Derfor kommer energiprojektet på en belejligt tidspunkt, siger Jesper Kjems og fortsætter:

”En anden grund til, at projektet langsomt bliver til noget, er, at borgerne kan se, at det kan hænge sammen. De får noget økonomisk ud af at skifte oliefyret ud med fjernvarme, og landmændene kan tjene penge ved at levere halm til fjernvarmeværkerne, siger han.”

På markedsvilkår
Da først den lokale forankring var på plads, begyndte det at gå hurtigt. Private borgere ville gerne købe andele i vindmøllerne, og landmændene forpligtede sig på at stille jord til rådighed, hvis de selv ville stille en mølle op ved deres ejendom. I dag står der 11 1 MW landvindmøller, som cirka dækker øens elektricitetsforbrug. Fire fjernvarmeanlæg, tre baseret på halm og et baseret på sol og flis, dækker 70 % af borgernes varmeforbrug, mens ti havvindmøller på hver 2,3 MW sørger for, at Samsø også kan eksportere ren energi til fastlandet. Sammenlagt beløber investeringerne sig til 440 mio. kr. og de offentlige tilskud til 35 mio. kr.

”Hele projektet er finansieret på samme vilkår, som alle andre har haft, men det har jo nok givet en fordel at være energi-ø, når der skulle ansøges om tilskud, fortæller Jesper Kjems, som da også indrømmer, at man har været nødt til at justere projektet undervejs.

”Besparelser på energi og varme er ikke lykkedes, selvom befolkningstallet er faldet i perioden. I den oprindelige plan havde man også en vision om, at der kun skulle køre brintbiler rundt på Samsø allerede fem år inde i projektet, men det, kunne man jo hurtigt se, var helt urealistisk,” siger han.

Nye visioner
Netop transporten er stadig den store hurdle i energiprojektet. Færgedrift til og fra øen samt næsten al kørsel på øen er baseret på fossile brændstoffer, så for at opnå CO2-neutralitet har man valgt at eksportere så store mængder ren energi, at regnskabet går op. Af samme grund er transportområdet da også et af de fokusområder, man vil kigge på, nu hvor projektet går ind i sin næste 10-års-periode.

”I løbet af maj måned installerer vi et 33 MW elektrolyseanlæg, hvor vi vil eksperimentere med at omdanne elektricitet fra møllerne til brint, som kan bruges i brintdrevne biler. Det er jo kontroversielt at producere brændstof af fødevarer, så på sigt tror vi, at brintbiler eller el-drevne biler, som er baseret på lithiumbatterier, vil være vejen frem,” fortæller Jesper Kjems.

Resten af landet
I dag står Samsø stærkt med et brand, der signalerer bæredygtighed og miljøvenlighed, hvilket har afstedkommet et stigende antal fagturister, der kigger forbi øen. Det har været en af de mange positive sideeffekter, der er kommet ud af projektet, der da også har fået enorm international opmærksomhed. Og til trods for at der er stor forskel på at gøre et afgrænset område med 4.000 indbyggere selvforsynende med energi og så overføre et lignende projekt til hele landet, er der mange erfaringer fra Samsø, som resten af Danmark kan tage ved lære af.

”En af de væsentlige erfaringer er, i hvor høj grad man skal have borgerne med på ideerne, hvis de skal virke for alvor. Vi startede ikke bare med at smide 10-11 møller op. Den lokale forankring er essentiel. Samtidig må holde sig for øje, at man skal give en ordentlig og ærlig rådgivning. Et solenergianlæg har i øjeblikket en tilbagebetalingstid på 30 år, så man kan ikke gå og sige til folk, at de sparer penge nu og her, fortæller Jesper Kjems.

Det økonomiske incitament til at spare energi bør ifølge Jesper Kjems ikke undervurderes, men det skal synliggøres overfor borgerne, hvis de skal rykke sig.

”En af vores næste opgaver bliver at arbejde mere med en differentieret el-pris, som falder, når vinden blæser. Så kunne man have en skærm ude hos borgerne, der viste den aktuelle el-pris, så de kan se, hvornår det er billigst – og dermed også mere miljørigtigt – at sætte en vask over. Det kan lyde som banaliteter, men det er vores erfaring, at det er tiltag af denne art, som rykker noget i det store perspektiv, slutter han.
www.miljohorisont.dk/energi