Ressourcekrise truer med at afløse energikrisen
Europa gjorde sig afhængige af russisk gas. Nu risikerer EU at gøre sig afhængig af Kina i jagten på de naturressourcer, det kræver at omstille sig til et grønt samfund, advarer Rådet for Grøn Omstilling.
Europa skal passe på ikke at gøre sig selv afhængige af Kina, når det kommer til den grønne omstilling, som man før gjorde sig af russisk energi. Foto: 123RF.
Når danske og europæiske politikere satser stort på den grønne omstilling, medfører det utvivlsomt en øget efterspørgsel på materialer såsom stål og cement, men også en lang række sjældne jordarter og metaller – naturressourcer, der i høj grad skal findes udenfor EU's egne grænser.
Kina sidder på næsten 90 procent af de sjældne jordarter og i omegnen af 60 procent af verdens litium. Kigger man alene på produktionen af solcellepaneler, så viser en analyse fra Det Internationale Energiagentur, IEA, at Kinas materialeandel i forhold til alle vigtigste produktionsstadier af solcellepaneler i dag overstiger 80 procent.
Og det udgør en overhængende risiko for EU, når nu medlemsstaterne forsøger at bekæmpe den nuværende energikrise og afhængighed af russisk gas med investeringer i vedvarende energi og muligvis en udbygget afhængighed af Kina.
Læs også: Find hjælp til mere bæredygtighed i værdikæden
Det mener Rådet for Grøn Omstilling, der råber vagt i gevær i et debatindlæg i KlimaMonitor.
”Der tegner sig altså et klart billede af, at EU igen er på vej ind i virkelighed, hvor vores forsyningssikkerhed vil afhænge af én stormagt– og det synes lidet attraktivt, hvis man tager den nuværende gaskrise og EU’s forsyningsafhængighed af Rusland i betragtning,” skriver Bjarke Møller, direktør, og Anna Fenger Schefte, seniorrådgiver, i Rådet for Grøn Omstilling, i debatindlægget.
Lad planlægningen gå igang
Scenariet har tydeligt allerede vækket bekymring i Bruxelles. I sin State of the Union-tale i september sagde Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at ”litium og sjældne jordarter snart vil blive vigtigere end olie og gas.”
Samtidig annoncerede hun, at EU vil igangsætte strategiske projekter gennem hele værdikæden, arbejde for at opbygge strategiske reserver og bane vejen for bedre genanvendelse.
Men tempoet er stadig for langsomt, og planerne for ukonkrete, når det kommer til Europas og Danmarks grønne udbygning, kritiserer Rådet for Grøn Omstilling.
Læs også: Organisation: Manglende ressourcer betyder økonomiske tab og udryddede afgrøder
”I vid udstrækning står det uklart, hvad, hvor og hvem der skal realisere udbygningen. Det haster med at få de konkrete VE-projekter i udbud sat i gang, så de virksomheder, der skal levere sol og vind, har en klar og langsigtet pipeline, så de kan planlægge, forhandle priser og lægge forsyningsordrer ind i god tid,” forklarer Bjarke Møller og Anna Fenger Schefte.
Med god tid følger også mulighederne for at udvikle mere cirkulære produktionsmetoder og -værdikæder, som kan sikre mere og bedre genanvendelse – særligt når det kommer til sjældne metaller og jordarter, tilføjer de to repræsentanter for Rådet for Grøn Omstilling. Noget som vi historisk har været dygtige til i de danske innovations- og forskningsmiljøer.
”Det er afgørende, at man fra dansk side maksimalt presser på i EU for ambitiøse målsætninger for meget mere vedvarende energi, og at der samtidig stilles skrappe krav til at løse ressourceudfordringen. 100 procent vedvarende energi og ressourceeffektivitet er vores generation største udfordring og en forudsætning for en klimasikker fremtid,” skriver Bjarke Møller og Anna Fenger Schefte afsluttende.
- KCP
