Planer for CO2-neutralt København undervejs

Københavnerne skruer i denne tid op for klimaambitionerne, så den danske hovedstad kan fremstå som verdens mest miljøvenlige under FN’s klimamøde i Bella Center til december. En stribe planer skal nu finjusteres, vedtages - og efterfølgende føres ud i livet. Det gælder eksempelvis kommuneplanen, ”Den tænkende storby” samt en klimaplan og en varmeplan.

Mange af konklusionerne fra Danmarks folkerigeste kommune vil givetvis inspirere andre danske og udenlandske kommuner.

Én af opgaverne for de nærmeste par måneder bliver at sikre, at planerne hænger sammen. I klimaplanen opstiller kommunen et mål om, at København skal være CO2-neutral i 2025. I Varmeplan Hovedstaden viser de foreløbige beregninger, at 70 procent af fjernvarmeforsyningen kan være CO2-neutral om 17 år under forudsætning af, at de eksisterende tilskud og afgifter bibeholdes. Prisen på de sidste 30 procent er endnu ikke kendt.

Én af udfordringerne for fremtidens København er, at byen kommer til at huse mange flere mennesker. Om 15 år er der ifølge kommuneplanen 45.000 flere københavnere.

”Derfor peger vi på København som et eksperimentarium for lavenergiløsninger,” siger projektleder Jakob Hjortskov Jensen fra Københavns Kommunes økonomi- og planlægningsafdeling.

Fra fjernvarme til solvarme
”Konkret betyder det, at alle større byudviklingsområder nu er udpeget til lavenergiområder, og vi har valgt at tage udgangspunkt i lavenergiklasse 1, som er den skrappeste, men med mulighed for dispensation til lavenergiklasse 2. Ydermere skal fjernvarmen ikke længere sendes ud til hele byen på én gang, som det sker i dag. Som hovedregel skal fjernvarmen fremover leveres direkte til de enkelte byudviklingsområder," tilføjer Jakob Hjortskov Jensen.

I den kommende tid skal det undersøges, hvorledes de valgte løsninger miljømæssigt og økonomisk kan hænge bedst sammen. Kommunen har indgået et partnerskab med Københavns Energi, og i fællesskab vil man finde ud af hvordan fjernvarme på den mest hensigtsmæssige måde kan kombineres med andre vedvarende energikilder, som f.eks. solvarme.

Endelig indgår fjernkøling også som et centralt element i at gøre København CO2-neutral. Københavns Fjernkøling, der har fået indskudskapital fra kommunen og er et datterselskab til Københavns Energi, er således i fuld gang med et projekt til over 100 millioner kr. omkring Kongens Nytorv. Et fjernkøleanlæg med en kapacitet på 15 MW har fået de første kunder koblet på rørene, og til næste år vil hovedcentralen stå klar.

Borgerne skal inddrages
På Carlsberg-grunden, hvor bygherren har planer om at udvikle et CO2-neutralt område, er der regnet på forskellige varmeløsninger. Der er ikke plads nok på tagene til at solfangere kan dække det hele, og biomasse er uønsket på grund af behovet for en skorsten. En anden mulighed er jordvarme. Denne løsning er imidlertid valgt fra til fordel for fjernvarme, som ifølge Jakob Hjortskov Jensen såvel energiøkonomisk som samfundsøkonomisk slår jordvarme med mange længder.

Konklusionerne fra bl.a. Carlsberg-grunden var i juni til debat på et offentligt møde. Her kom der en række interessante bud på, hvordan fremtidens energiforsyning til byudviklingsområderne kan se ud.

”Inspirationen kom ikke mindst fra Hamburg, som er langt fremme hvad angår en bæredygtig energiforsyning. Samtidig foreslog én af oplægsholderne, at man skulle tale med Google, som er i gang med at udvikle en række større energiprojekter. Egentlige beslutninger blev imidlertid ikke truffet på mødet, hvilket heller ikke var meningen. Men borgernes aktive inddragelse i processen er helt afgørende, hvis det for alvor skal lykkes at gøre København til en miljøvenlig by,” mener Jakob Hjortskov Jensen.

Han peger på Nordhavn som et andet spændende byudviklingsområde.

”Planen er, at Nordhavn med tiden skal udvikle sig til det mest bæredygtige byudviklingsområde i Nordeuropa. Det skal bl.a. ske ved at sammentænke energiforsyning og infrastruktur.”

Katalog over muligheder
Københavns Kommune har også sammen med Københavns Energi og Cowi udarbejdet et katalog over muligheder for nye byudviklingsområder - herunder inden for solvarme, solceller, varmepumper og fyring med biomasse.

”Formålet med kataloget er at give nogle bud på fremtidens energiforsyning - med udgangspunkt i Klimaplanen, Kommuneplanen og Københavns ambition om at blive verdens miljøhovedstad,” siger Jakob Hjortskov Jensen, som er overbevist om, at københavnerne om nogle år vil få deres energi via en kombination af fjernvarme og andre vedvarende energikilder. - Og nogle af de energikilder kender vi måske slet ikke endnu, tilføjer han.