Ny tvivl om klimakreditter i SBTi-analyse

Diskussionen af virksomheders brug af klimakompensation som en del af værktøjskassen til CO2-reduktion er langt fra ovre. 

Som en del af arbejdet hen mod en revideret standard for godkendelse af net-zeromål i Science Based Target initiative (SBTi), har organisationen i slutning af juli måned i år udgivet fire delrapporter. En af dem konkluderer, at det ikke er sikkert, at køb af CO2-kreditter er en effektiv metode til at bekæmpe klimakrisen. 

I en af delrapporterne konstaterer de, at der generelt kan være risici, når virksomheder bruger kreditter til at kompensere med, og at det desuden utilsigtet kan bremse omstillingen mod nettonul og mindske finansiering til klimaprojekter. Som ellers er de gængse argumenter for brug af klimakompensationsværktøjer.

Kan skabe problemer for gode projekter

Børsen Bærdygtig har interviewet Simon Bager, teknisk direktør i Klimate, som arbejder med klimaprojekter, der fanger og lagrer CO2 fra atmosfæren, og har fået hans bud på konsekvenserne af SBTi’s foreløbige resultater. For brugen af kreditter er udbredt i dansk erhvervsliv. 

“Det kan være med til at mindske tilliden til instrumentet. På kort sigt tror jeg, at det her vil betyde, at det traditionelle karbonmarked får det endnu sværere. Og det er til dels måske også, fordi mange af projekterne er dårlige,” siger han.

Historier om dårlige kreditter florerer da også i medier i ind- og udland. Om salg af ikke-eksisterende projekter eller salg af samme projekt flere gange, udført af alt fra Shell til kriminelle bander i Brasilien.  

Simon Bager fortæller til Børsen Bæredygtig, at han frygter at også de ”gode” klimakreditter kommer til at lide under den nuværende mangel på afklaring på det frivillige CO2-marked.  F.eks. Klimates 32 aktive projekter flere steder i verden, som bl.a. indfanger CO2 fra biogasanlæg og biokul og lagrer det i marker.

- EHS