Ny EU-aftale om bæredygtig emballage og mindre emballageaffald

Rådets formandskab og Europa-Parlamentets repræsentanter er nået frem til en foreløbig politisk aftale om et forslag til forordning om emballage og emballageaffald. Målet er at tackle den stigende mængde emballageaffald, der produceres i EU, og samtidig harmonisere det indre marked for emballage og fremme den cirkulære økonomi.

En ny aftale skal tackle den stigende mængde emballageaffald, der produceres i EU, og samtidig harmonisere det indre marked for emballage og fremme den cirkulære økonomi. Foto: 123rf.com

20.03.2024

CSR.dk

Forslaget tager hensyn til hele emballagens livscyklus og fastsætter krav om sikker og bæredygtig emballage ved at kræve, at al emballage skal kunne genanvendes og forekomsten af problematiske stoffer minimeres. Forslaget fastsætter også harmoniserede mærkningskrav for at forbedre forbrugeroplysningen. I overensstemmelse med affaldshierarkiet er formålet med forslaget at reducere produktionen af emballageaffald betydeligt ved at fastsætte bindende mål for genbrug, begrænse visse typer engangsemballage og kræve, at de erhvervsdrivende mindsker brugen af emballage. Aftalen, der er formelt vedtaget af begge institutioner, ser i hovedtræk sådan ud:

Bæredygtighedskrav og genanvendt indhold i emballage
Den foreløbige aftaletekst fastholder de fleste af bæredygtighedskravene for al emballage, der bringes i omsætning, og de overordnede mål, som Kommissionen har foreslået.

Den skærper kravene til stoffer i emballage ved at indføre en begrænsning for omsætning af emballage, som kommer i kontakt med fødevarer, og som indeholder per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS'er) over visse tærskelværdier. For at undgå overlapning med andre retsakter pålagde medlovgiverne Kommissionen at vurdere behovet for at ændre denne begrænsning senest fire år efter datoen for forordningens anvendelse.

Den foreløbige aftale fastholder de overordnede mål for 2030 og 2040 for minimumsindhold af genanvendt materiale i plastemballage. Medlovgiverne blev enige om at undtage komposterbar plastemballage og emballage, hvis plastkomponent udgør mindre end 5 procent af emballagens samlede vægt, fra disse mål. Kommissionen skal gennemgå gennemførelsen af målene for 2030 og vurdere gennemførligheden af målene for 2040. I aftalen opfordres Kommissionen også til tre år efter forordningens ikrafttræden at vurdere det teknologiske udviklingsstadie for biobaseret plastemballage og til på grundlag af denne vurdering at fastsætte bæredygtighedskrav for biobaseret indhold i plastemballage.

De nye regler reducerer unødvendig emballage ved at fastsætte et maksimalt tomt rum på 50 procent for multipak-, transport- og e-handelsemballage og kræve, at producenter og importører sikrer, at emballagens vægt og volumen minimeres, bortset fra beskyttet emballagedesign (forudsat at denne beskyttelse allerede var i kraft på datoen for forordningens ikrafttræden).

Genbrugsmål og genpåfyldningsforpligtelser
Teksten fastsætter nye bindende genbrugsmål for 2030 og vejledende mål for 2040. Målene varierer afhængigt af, hvilken emballagetype der anvendes af de erhvervsdrivende: alkoholholdige og ikkealkoholholdige drikkevarer (undtagen vin og aromatiserede vinprodukter, mælk og andre fordærvelige drikkevarer), transport og salgsemballage (undtagen emballage til farligt gods eller stort udstyr og fleksibel emballage i direkte kontakt med fødevarer) og multipakemballage. Papemballage er også generelt undtaget fra disse krav.

Med aftalen indføres en generel undtagelse på fem år, der kan forlænges, fra opfyldelsen af genbrugsmålene på særlige betingelser, blandt andet når:

• Genanvendelsesmålene i den medlemsstat, der undtages, overstiger de genanvendelsesmål, der skal nås senest i 2025, med fem procentpoint og forventes at overstige genanvendelsesmålene for 2030 med fem procentpoint

• Den medlemsstat, der undtages, er godt på vej til at nå sine mål for forebyggelse af affald

• De erhvervsdrivende har vedtaget en plan for forebyggelse og genanvendelse af affald, der bidrager til at nå de mål for forebyggelse og genanvendelse af affald, der er fastsat i forordningen

De nye regler undtager også mikrovirksomheder fra opfyldelse af disse mål og giver de erhvervsdrivende mulighed for at danne puljer med op til fem endelige distributører for at opfylde genbrugsmålene for drikkevarer.

Medlovgiverne fastsatte en forpligtelse for takeawayvirksomheder til at give kunderne mulighed for at medbringe deres egne beholdere til påfyldning af kolde eller varme drikkevarer eller tilberedte fødevarer uden yderligere omkostninger. Desuden skal takeawaysektoren senest i 2030 bestræbe sig på at tilbyde 10 procent af produkterne i genbrugsvenlige emballageformater.

Pant- og retursystemer
Ifølge de nye regler skal medlemsstaterne senest i 2029 sikre særskilt indsamling af mindst 90 procent årligt af engangsplastflasker og drikkevarebeholdere af metal. For at nå dette mål skal de indføre pant- og retursystemer for disse emballageformater. Minimumskravene til pant- og returordningerne finder ikke anvendelse på ordninger, der allerede er indført inden forordningens ikrafttræden, hvis de pågældende ordninger opfylder målet om 90 procent inden 2029.

Medlovgiverne blev enige om at tilføje en undtagelse fra kravet om at indføre et pant- og retursystem for medlemsstater, hvis de når en særskilt indsamlingsprocent på over 80 procent i 2026, og hvis de forelægger en gennemførelsesplan med en strategi for at nå det overordnede mål om særskilt indsamling på 90 procent.

Begrænsninger af bestemte emballageformater
De nye regler indfører restriktioner for visse emballageformater, blandt andet engangsplastemballage til frugt og grøntsager, til føde- og drikkevarer, smagspræparater, saucer inden for HORECA-branchen og til kosmetik og små toiletartikler, der anvendes i overnatningssektoren (for eksempel shampooflasker eller flasker til bodylotion) og for meget lette plastbæreposer (for eksempel dem, der udbydes på markeder for dagligvarer i løs vægt).

Læs også: Robotter sikrer maskiner altid er i topform

Den foreløbige aftale vil nu blive forelagt medlemsstaternes repræsentanter i Rådet (Coreper) og Parlamentets Miljøudvalg med henblik på godkendelse. Hvis teksten godkendes, skal den vedtages formelt af begge institutioner efter jurist-lingvisternes gennemgang, før den kan offentliggøres i EU-Tidende og træde i kraft. Denne forordning finder anvendelse fra 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen.

Kilde: Det Europæiske Råd

/ PiB

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

ESG i forsyningskæden: Sådan gentænker du risikostyring i en verden i forandring

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

21.11.2025CSR.dk

Nyt partnerskab vil skære markant i CO2 fra facadevinduer

20.11.2025CSR.dk

Nordic Salt Cycle rejser kapital til at styrke genvindingen af kritiske mineraler i Europa

17.11.2025CSR.dk

Klimavenlig e-handel vokser op til Black Friday

10.11.2025CSR.dk

Værdikædeindsats som omkostning? Tænk igen

10.11.2025KLS PurePrint A/S

Sponseret

Stærke partnerskaber er nøglen til Scope 3-succes

09.11.2025CSR.dk

Umuligt at nå klimamål uden Scope 3

07.11.2025Uniteam Group

Sponseret

Sådan bliver samarbejde om Scope 3-data en god forretning for hele værdikæden

28.10.2025CSR.dk

Gode data kan give nye forretningsmuligheder

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Kursus
ESG-kommunikation: Fra strategi til stærke fortællinger

Du lærer at se og forstå det kommunikative potentiale i ESG og samfundsansvar. Dine undervisere Mette Gert Boldt og Line Schmeltz sørger for, at du efter kurset kan arbejde mere strategisk og kreativt med ESG-fortællinger i din organisation.

Dato

19.11.2025

Tid

10:00

Sted

Amagerfælledvej 190, 2300 København S

Bureau Veritas
Kursus
IATF 16949 Specialist

Med en kombination af teori, øvelser og praktiske eksempler giver IATF 16949 Specialist kurset dig en dybdegående forståelse for kravene i IATF 16949:2016 standarden inklusiv kravene i ISO 9001 standarden. Hovedfokus er dog på tillægskravene i IATF 16949 standarden.

Dato

24.11.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

Byggeriets Samfundsansvar
Kursus
Få styr på ‘G’ i ESG

Der er et stigende behov for, at byggeriets virksomheder har styr på, hvordan de arbejder med økonomiske, etiske og ledelsesmæssige aspekter, der indgår i bæredygtighedsarbejdet under G’et i ESG. På dette seminar får du redskaber til at håndtere dine processer på en ansvarlig måde, herunder en dybere indsigt i principperne i Due Dilligence, også kaldet rettidig omhu for virksomhedsledelse. Seminaret udbydes i samarbejde med Bygherreforeningen.

Dato

24.11.2025

Tid

09:00

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Ledelsens evaluering

Er din virksomhed certificeret, stilles der krav om, at I løbende gennemfører Ledelsens evaluering. Men hvordan gøres det mest effektivt og hvad kan vi lære af de virksomheder, der lykkes bedst med at gennemføre Ledelsens evaluering.

Dato

25.11.2025

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Energiledelse efter ISO 50001:2018

Kurset Energiledelse efter ISO 50001:2018 er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på energiledelsesområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om ISO 50001 standarden.

Dato

25.11.2025

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA)

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

25.11.2025

Tid

08:30

Sted

Kgs Lyngby