Naturorganisation: Bestanden af dyr er katastrofalt lav

Kloden har det skidt. Og det går hårdt ud over dyrene. Det viser WWF’ Verdensnaturfondens ’Living Planet Report’, som netop er udgivet.

I rapporten har forskere undersøgt mere end 32.000 bestande af over 5.000 forskellige arter af pattedyr, fugle, fisk, krybdyr og padder, og resultatet er nedslående.

De undersøgte bestande af vilde dyr er i gennemsnit faldet med 69 procent siden 1970, og udviklingen går særlig hårdt ud over troperne.

Rapporten viser, at mellem 1970 og 2018 er de undersøgte dyrebestande i Latinamerika og Caribien i gennemsnit faldet med 94 procent.

Læs også: Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet

Og selv om vi i Danmark er langt væk fra de områder, har vi stadig medansvarlige for udviklingen, fortæller Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden:

”Vi er ekstremt bekymrede over det katastrofale fald i bestanden af vilde dyr, især i troperne. Vi står midt i en global naturkrise, og selvom naturtabet de seneste år er størst mange tusinde kilometer fra Danmark, så spiller vi danskerne faktisk en rolle i ødelæggelsen af regnskoven. Danmark er eksempelvis storimportør af soja og palmeolie, som kommer fra områder, hvor der tidligere var regnskov”, siger han.

Kritisk udvikling for gorillaer og floddelfiner
Den omfattende rapport maler derudover et tydeligt billede af, hvordan natur og vilde dyr over en bred kam taber terræn med en hastighed, der ikke er set magen til i millioner af år.

Et eksempel på, hvor grelt det står til, finder man i Den Demokratiske Republik Congo, hvor antallet af østlige lavlandsgorillaer er faldet med 80 procent mellem 1994 og 2019. Den største trussel mod gorillaerne er krybskytteri.

Et andet trist eksempel er den lyserøde floddelfin, hvor bestanden er faldet med 65 procent fra 1994 til 2016 i den brasilianske delstat Amazonas.

Det skyldes blandt andet negativ påvirkning fra fiskeri samt flere trusler mod delfinen som følge af øgede økonomiske aktiviteter.

Også i Danmark, hvor mere end 1800 arter i dag er truede, er fremtiden usikker for nogle af vores mest kendte dyrearter - eksempelvis torsken, der er næsten forsvundet fra Østersøen grundet ødelæggelse af levesteder, forurening, overfiskeri og iltsvind.

”Det har medført, at erhvervsfiskeriet er stærkt begrænset, og selv lystfiskere kun må hjemtage en enkelt torsk per dag. Det er et godt eksempel på, hvordan naturkrisen direkte påvirker vores velfærd. Halvdelen af den globale økonomi og milliarder af mennesker er direkte afhængige af naturen, og det er derfor på høje tid, vi begynder at give mere tilbage til naturen, end vi tager”, siger Bo Øksnebjerg.

En naturfokuseret Paris-aftale
Senere i år mødes verdens ledere til FN’s Biodiversitetskonference, COP15, hvor de i fællesskab skal blive enige om en ny global aftale, der skal redde verdens natur og biodiversitet, inden det er for sent. En ’Naturens Parisaftale’.

Læs også: Ny biodiversitetspilot har penge med til samarbejder

Og det er afgørende, mener Bo Øksnebjerg, at vi her tager væsentlige skridt, der giver naturen plads til at genskabe sig selv.

”I Danmark har vi allerede ødelagt det meste af vores natur, og da vores velfærd i høj grad er bygget på naturen, har vi som land også et særligt ansvar for, at der bliver sat konkrete mål og vedtaget bindende internationale aftaler, der inden 2030 kan vende tabet af biodiversitet til fremgang”, siger han og fortsætter:

”Danmark er i en positiv bevægelse, og både regeringen og EU har taget skridt mod en grønnere økonomi og en mere bæredygtig tilgang til samfundet de senere år. Danmark deltager også i COP15, og nu skal vi gøre alt, hvad vi kan for, at der globalt bliver taget beslutninger, der både kan redde verdens natur og genoprette vores egen natur, og som vi senere kan se tilbage på med stolthed og lettelse”.

- HCL