Milliardforretningen madspild

Tallene om det globale madspild er store. På verdensplan ender omkring en tredjedel af al produceret mad, ca. 1,3 mia. ton, i skraldespanden hvert år. Hvis madspild var et land, ville det være klodens tredjestørste udleder af CO₂. Spildet koster verdensøkonomien tusinder af milliarder dollars årligt, mens hvert niende menneske i verden stadig ikke får nok at spise til at leve et sundt og aktivt liv – og de 1,3 mia. ton kunne uden de store problemer brødføde dem alle sammen.

Så det er ikke så mærkeligt, at madspild er et fokusområde, såvel globalt som i Danmark. I dette tema vil CSR.dk derfor tage fat i nogle af de centrale problemstillinger på området, og søge at gøre status over feltet herhjemme. For hvordan ser billedet ud pt, hvor bevæger udviklingen sig hen? Hvilke konkrete indsatser bliver gjort og hvad virker – hos forbrugerne, i detailhandlen og ikke mindst i de dele af forsyningskæden, som ligger før: i produktionen, landbruget, industrikøkkenerne?

Til det formål har vi talt med et udvalg af de største aktører på det danske marked for fødevareproduktion i storskala; ISS, Unilever og Meyers Contract Catering, der alle tre driver et stort antal kantiner og bespiser titusindvis af mennesker hver eneste dag. Derudover har vi talt med fødevareBanken, der som non-profit organisation arbejder for at bekæmpe madspild og madfattigdom i Danmark.

Endelig har vi også inddraget den politiske scene. Specielt Meyers Merete Holst efterlyser bedre opbakning fra lovgivningen, når det kommer til at kunne udnytte madaffald bedre. Repræsentanter fra både regeringen og oppositionen giver derfor deres besyv med.

Mange aktører på banen
Kronologisk startede den danske kamp mod madspild i store træk i 2008, da aktivisten Selina Juul startede sin kampagne, Stop Spild af Mad, som hurtigt bredte sig i offentligheden. Med hendes egne ord blev hun ”forfærdet” over at se kombinationen af overflod i supermarkederne og mængden af mad, der blev smidt ud fra specielt forbrugernes side, og startede derfor det initiativ, som både den offentlige og private sektor siden da har taget til sig i stor stil.

Siden da er der uden tvivl sket fremskridt. Selina Juul og flere andre har brugt et tal, der siger, at Danmark har reduceret sit madspild med 25 procent på fem år, og selvom det har vist sig nok ikke at holde helt stik, så er det evident, at begrebet fylder mere hos forbrugerne, der bliver lanceret apps og dedikerede supermarkeder, vi har fået et Videncenter, og i andre lande lovgiver man endda direkte på området.

Også myndighederne herhjemme er begyndt at sætte ind med bl.a. definitioner, og medierne rådgiver med guides i stor stil, gerne op til højtiderne. I udlandet bliver der desuden udgivet undersøgelser om business casen forbundet med at bekæmpe madspild, FN starter protokoller, og kendte samfundskritiske komikere tager emnet op i onlineshows.

”Danmark bør eksportere viden”
Og ligesom tallene i starten af denne artikel illustrerer, så er der enorme potentielle gevinster, både finansielt og menneskeligt, i at få greb om udfordringen på verdensplan. Her bør den udvikling, der er sket her i landet, være en rettesnor for den internationale indsats, mener en central aktør.

”Når verdens befolkningstal stiger så kraftigt, som den vil gøre i de kommende årtier, er det en af de vigtigste udfordringer at bruge verdens ressourcer så effektivt som muligt. Hvis vi kan reducere madspild, kan vi med den nuværende produktion mætte tre milliarder flere munde. I Danmark er vi foran, når det gælder fødevareinnovation og kampen imod madspild. Lad os eksportere vores viden og metoder til resten af verden.”

Sådan sagde chef for Nestlé i Norden, Michiel Kernkamp, midt i marts, da han talte på en konference i Århus arrangeret af Danish Food Cluster. Dermed kridter han på fornem vis banen op for dette tema – for hvad er det egentlig, vores virksomheder kan på det her område? CSR.dk lader dem selv svare.