Mærsk hæver barren for lavemissionsbyggeri med nyt lager i Taulov

Det første spadestik er nu taget: Mærsks første lavemissionslager er på vej ved Fredericia. Lavemissionsløsninger i både byggeriet og driften certificeres som noget nyt efter den høje, europæiske Breeam Excellent standard.

Mærsks projekt realiseres i partnerskab med Taulov Dry Port, der ejer både jorden og logistikejendommene, og de to joint-venture partnere ADP A/S og PFA Pension. PR-foto: ADP.

24.01.2023

CSR.dk

A.P. Møller – Mærsks første lavemissionslager er nu undervejs i Taulov, Fredericia. Det første spadestik tog rederiet og logistikgigantens Birna Ödefors, der er Nordics Area Managing Director i Mærsk, sammen med bestyrelsesformand i Taulov Dry Port, Christian Herskind, såvel som Fredericias borgmester, Steen Wrist, i sidste uge.

Lageret opføres efter den europæiske BREEAM Excellent standard: En miljøcertificering, som betyder at byggeriet opføres med både sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser for øje, så det i sin senere drift kan opnå den højest mulige grad af bæredygtighed.

”Det er et vigtigt spadestik for Mærsk. Partnerskabet med Taulov Dry Port om et nyt dansk lager- og logistikcenter er led i, at vi kan levere og bæredygtige distributions- og lagerløsninger for kunderne – udover kun integrerede logistikløsninger på kort sigt. Med Taulov tager vi endnu et skridt i den retning”, fortæller Birna Ödefors i en pressemeddelelse.

I udviklingen af det klimaneutrale lager indgår nye standarder og teknologi, som betyder, at byggeriet og tilhørende driftsløsninger lever op til standarden for bæredygtigt byggeri. Det er for eksempel solceller på de store tagflader, der forsyner bygningen med grøn strøm og samtidig leverer overskudsstrøm til forsyning af nærområdet.

Projektet realiseres i partnerskab med Taulov Dry Port, der ejer både jorden og logistikejendommene, og de to joint-venture partnere ADP A/S og PFA Pension.

”Mærsk’ nye logistikcenter er endnu et godt eksempel på, at klima og logistik kan gå hånd-i-hånd. Vi som ejendomsinvestorer i PFA har sat et mål om at skære 33 procent af udledningerne fra vores danske portefølje inden 2025, og det bliver Mærsk nu en afgørende del af for at skabe langsigtede og bæredygtige afkast til vores mere end en million danske pensionskunder,” siger Mikael Fogemann, som er ejendomsdirektør i PFA.

Det nyopførte lager opnår en størrelse på 40.000 m2 med en option på yderligere 40.000 m2, samtidig med at lageret får en placering med eksponering direkte til motorvejsnettet og vil dermed blive et vigtigt knudepunkt for Mærsk. Lageret på de første 40.000 m2 tages efter planen i brug i 2024.

- KCP

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

02.11.2026CSR.dk

Dyrevelfærd til grænsen: Danish Crown-sag viser vigtigheden i at tænke hele værdikæden med

29.10.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Fra 17.000 møbler til nye måder at tænke indkøb på

CSR.dk

Skandalesager kan hænge ved et brand i årevis

CSR.dk

Virksomheder kan nu søge 230 millioner kroner til cirkulære løsninger

CSR.dk

Nyt initiativ skal sikre Danmarks første knappe ressource

Dansk Standard

Sponseret

De første standarder for det digitale produktpas er klar

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Herning Kommune tog chancen – nu lever metoden videre i andre indkøb

CSR.dk

Cirkulær elektronik skal holde værdierne i produktionen

Dansk Standard

Sponseret

Miljøledelse i værdikæden: Fra konkurrencefordel til forudsætning

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle