Luftfragt med 80 procent lavere udledninger

Scan Global Logistics tilbyder kunderne at reducere deres luftfragtemissioner med op til 80 procent med bæredygtigt flybrændstof.

27.04.2022

CSR.dk

Behovet for at reducere udledninger fra luftfragt i forsyningskæden vokser hurtigere end nogensinde før. Som en del af sit udbud af CO2-reducerende initiativer har Scan Global Logistics (SGL) udvidet sit samarbejde med Neste, verdens førende producent af bæredygtigt flybrændstof (SAF), for at give sine kunder en lav-emissionsløsning med potentiale til at reducere luftfragtudledninger med op til 80 procent*. Aftalen understøtter SGL's mål om at halvere sine emissioner inden 2030.

Nestes SAF er fremstillet af 100 % bæredygtigt affald og restprodukter. Sammenlignet med fossilt flybrændstof reducerer SAF CO2-udledninger med op til 80%*. Løsningen har ingen risiko for dobbelttælling, og emissionsreduktionen kan regnes med i Science Based Targets (SBTi).

Samarbejdet med Neste er globalt og gør det muligt for alle SGL’s kunder at vælge SAF til at reducere deres CO2-udledninger, uanset hvor i verden deres transportbehov er.

Skridt til at accelerere klimaindsatsen
Lav-emissionsløsningen er en del af SGL’s Sustainable Logistics Services, der understøtter reduktionen af kundernes transportemissioner i forsyningskæden samt SGL’s egne udledninger.

Når kunderne anmoder om at bruge SAF, beslutter de hvilket niveau, de ønsker at reducere deres udledninger til og dermed den mængde SAF, de skal bruge for at opnå reduktionerne. I modsætning til ’offsetting’, som almindeligvis er blevet brugt til at kompensere emissioner fra luftfragt, tæller brugen af SAF som en faktisk reduktion af emissionerne i sektoren.

I anerkendelse af, at luftfragt spiller en afgørende rolle i moderne forsyningskæder, gør denne fleksible løsning det muligt for SGL's kunder at indfri deres CO2-reduktionsmål samtidig med, at de ikke går på kompromis med transittider, som ellers ville kunne påvirke tidssensitive produkter.

Læs også: Maersk issues first green bond to fund first green methanol vessels

SGL anvender også SAF til at reducere sine egne udledninger fra forretningsrejser.

Partnerskaber er vejen frem
For SGL er en ambitiøs klimaindsats kun mulig gennem samarbejde og tætte partnerskaber med kunder, leverandører og andre aktører i branchen.

Martin Andersen, Global Head of ESG and Quality, forklarer:

"Vi ønsker at være en førende partner for vores kunder ved at tilbyde håndgribelige løsninger til at reducere deres transportemissioner. SAF er en effektiv løsning til at reducere luftfragtemissioner og et vigtigt skridt i at reducere klimaforandringer sammen."

Jonathan Wood, Vice President, Europe Renewable Aviation at Neste, er enig:

"Vi er glade for at samarbejde med SGL og kunne supplere Neste MY Sustainable Aviation Fuel til deres luftfragtkunder. Frem til udgangen af 2023 øger vi vores SAF-produktionskapacitet til 1,5 millioner tons om året, hvilket yderligere understøtter SGL's og dets kunders emissionsreduktionsmål.

Støtten til denne ambitiøse og frivillige tilgang til bæredygtigt brændstof er en del af virksomhedens tiltag til at accelerere den grønne omstilling. Aftalen med Neste er i overensstemmelse med SGL's ’Science Based Target initiative’-mål om at halvere sine emissioner inden 2030.

Læs mere om SGL's konkrete klimatiltag her

*) De 80% henviser til reduktion af drivhusgasemissioner, som omfatter CO2. Reduktionerne bliver beregnet ud fra livscyklusvurderingsmetoder (LCA), såsom CORSIA-metoden.

- EHS

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

02.11.2026CSR.dk

Dyrevelfærd til grænsen: Danish Crown-sag viser vigtigheden i at tænke hele værdikæden med

29.10.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Fra 17.000 møbler til nye måder at tænke indkøb på

CSR.dk

Skandalesager kan hænge ved et brand i årevis

CSR.dk

Virksomheder kan nu søge 230 millioner kroner til cirkulære løsninger

CSR.dk

Nyt initiativ skal sikre Danmarks første knappe ressource

Dansk Standard

Sponseret

De første standarder for det digitale produktpas er klar

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Herning Kommune tog chancen – nu lever metoden videre i andre indkøb

CSR.dk

Cirkulær elektronik skal holde værdierne i produktionen

Dansk Standard

Sponseret

Miljøledelse i værdikæden: Fra konkurrencefordel til forudsætning

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle