Lean Energy får sit andet ben i Vejle

Den nationale klynge til udvikling af energieffektiv teknologi, Lean Energy, rykker nu tættere mod Danmarks centrum. Klyngen, der har hovedkontor i Sønderborg, har fået et kontor stillet til rådighed i Green Tech Center, Vejle.

31.10.2012

Sponseret

Leon Aahave Uhd, , CLEAN

Fremtidens energisystem er smart, klogt og intelligent. Det tænker selv, tilpasser sig forbrugerens behov, nedsætter behovet for energi og frisætter dermed energi hos mennesket til andre, påtrængende opgaver.

Fænomenet har et ord: ”smart grid” og er en af de grundlæggende søjler i Green Tech Center (GTC) i Vejle. Initiativtagerne vil skabe 4000 nye job i Lysholtparken inden 2020.

Nationalt center med udsyn
Rambøll, TEGnology, EmaZys, Vejle Kommune og Green Network er der allerede, og nu er Lean Energys navn og logo også at finde blandt de virksomheder, der vil være en del af GTC.

Med adm. direktør Jørgen Andersens ord er centeret Danmarks nye nationale smartgrid-demonstrationscenter med internationalt udsyn.

- Det er helt naturligt for os at være til stede i Green Tech Center, der også hører til vores medlemskreds. Vores og deres formål matcher fuldkommen. Vi ser frem til som klyngeorganisation at være kittet, der øger samarbejdet mellem store og små virksomheder, så GTC kan realisere sin ambitiøse målsætning, siger Lean Energys direktør, Peter Gedbjerg.

Jørgen Andersen uddyber:

- Vi ser os selv som et center for iværksættervirksomheder. Lean Energy har blandt sine medlemmer store spillere som Danfoss, Vestfrost, Maersk Container Industry og Rambøll Danmark. De vil givetvis kunne indgå i en symbiose; et samarbejde, som ikke mindst vil komme vore små virksomheder til gode. For Lean Energy og dets medlemmer betyder det, at vi stiller vores faciliteter, konferencer og kurser til rådighed.

Regional tænketank
GTC er et barn af en regional tænketank bestående af en række aktører i Vejle-Horsens-området. GTC åbner i etapper fra midten af 2013 til midten af 2014 og vil udover et 4000 m2 stort klyngehus bestå af en energipark på 16.000 m2 og tre laboratorier til test og demonstration af Smart Grid-produkter og -ydelser. 

I den 50 hektarer store Lysholtparken med udsigt ud over motorvej E20 er der plads til alt det, der er nødvendigt for at realisere planerne.

--------------------------------------

Om Green Tech Center
Etableret i 2011

Formål: At etablere Danmarks  internationale test- og demonstrationscenter for smart grid: Fra innovation, test og demonstration frem til fuldt modnede, kommercielle produkter.

Forskere, fagfolk, private virksomheder og privat-offentlige insititutioner samarbejder for at skabe resultater. Konference- og kursusvirksomhed.

Investorer: Insero Horsens, Lysholt Erhverv og CASA.

Advisory Board bl.a.: Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, Syddansk Erhvervsskole, VIA, Tre-For, DONG Energy, Vejle Kommune, Lean Energy, Insero Energy m.fl.

Om Lean Energy
Etableret i 2010 som fælles organisation for køleklyngen KVCA og Lean Energy Cluster.

Vision: Dannelse af et energiteknologisk grundlag, der sikrer et moderne velfærdssamfund med alle dagens bekvemmeligheder, men med et minimalt energiforbrug.

Formål: at etablere de mest optimale rammer for udvikling af energieffektive teknologier og løsninger for dermed at medvirke til at skabe nye markeder, jobs og økonomisk udvikling for danske virksomheder.

Finansiering: Egen virksomhed og bevillinger fra blandt andre Syddansk Vækstforum.

29.04.2016CLEAN

Sponseret

Danske virksomheder på spring: Giftig jord er big business i Kina

09.02.2016CLEAN

Sponseret

Nyt samarbejde styrker genanvendelse af byggeaffald

Nyt Big Data Business Academy vil omsætte Big Data til værdi i dansk erhvervsliv

22.10.2015CLEAN

Sponseret

02.10.2015CLEAN

Sponseret

Gennembrud for dansk systemeksport til USA

11.09.2015CLEAN

Sponseret

Singapore vil lære af Danmarks erfaringer inden for Big Data og Liveability

Clean vil styrke genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

14.04.2015CLEAN

Sponseret