Tyve virksomheder har foden på den globale CO2-speeder

Hvor skulle man for alvor sætte ind, hvis man vil gøre noget ved CO2-udledningerne? Det spørgsmål har den britiske avis The Guardian brugt seks måneder på at undersøge.

Svaret har vist sig at være helt enkelt. Det handler om 20 virksomheder i energisektoren.

Energisektoren står for cirka tre fjerdedele af al CO2-udledning (og et par andre drivhusgasser) på verdensplan. Og de 20 virksomheder står for 35 procent af de udledninger. Listen over virksomheder kan ses i faktaboksen. De udvinder alle energi fra olie, gas og/eller kul. Tolv af dem er statsejede.

I Guardians ”The polluters project” får virksomhederne ansvaret for ikke blot CO2-udledninger fra egne aktiviteter, men også fra det, deres produkter er blevet brugt til. Snævert set, står virksomhedernes egne aktiviteter kun for 10 procent af de udledninger, de er blevet tilskrevet i projektet. Men set med en slags udvidet producentansvars-brille, så får de altså også tildelt udledningerne fra den produktion af varme, el, kørsel, varer osv., som deres produkt er blevet brugt til.

På avisens The Polluters-website kan man læse meget mere om, hvordan klimapolitiske tiltag er blevet forsinket af f.eks. prominente tænketanke og virksomheder – herunder Google.

Fokus skal væk fra det individuelle ansvar
The Guardians projekt vil flere ting, men det vigtigste er, at flytte debattens fokus fra individuelt ansvar til store, magtfulde strukturer. De og deres samarbejdspartner, The Climate Accountability Institute, ser sådan på det, at producenterne af fossile brændstoffer sidder med foden på speederen i forhold til CO2-udledninger. Og de har villigt valgt at øge produktionen i alle de foregående 50 år, selvom man godt vidste at det gjorde skade på klimaet.

Som bevis for, at selskaberne godt vidste, hvad fossile brændstoffers effekt ville være, fremhæver projektet, at den amerikanske præsident Lyndon Johnson i 1965 udgav en rapport, som undersøgte netop sammenhængen mellem fossile brændsler og global opvarmning. Rapportens konklusion, at det vil lede til markante ændringer i klimaet, blev samme år gentaget af lederen af the American Petroleum Institute, da han holdt tale ved foreningens årsmøde.

The Guardian henviser også til en undersøgelse fra tidligere i år, som viste, hvordan de fem største, børsnoterede olie- og gasselskaber bruger næsten 200 millioner dollar hvert år på at forsinke, kontrollere og blokere klimalovgivning.

Derfor er det de 20 selskaber på listen – privat- eller statsejede – der skal stille til ansvar. Sammen med regeringer, som har tilladt selskaberne at fortsætte med at øge produktionen. Derfor skal politikerne nu presses til at lukke hullet mellem store ambitioner for fremtiden og utilstrækkelige handlinger i nutiden.

Klimaforsker fra det amerikanske universitet Penn Stte, Michael Mann, er blevet bedt om at kommentere på resultaterne. Han siger, at det er tydeligt, hvor stor en rolle fossile brændselsvirksomheder faktisk spiller i klimaforandringerne, og opfordrer politikere til at skride til handling over for de forurenende virksomheder ved de kommende klimaforhandlinger i Chile i december.

”Den store tragedie ved klimakrisen er, at syv og en halv milliard mennesker skal betale prisen - i form af en forringet planet - så nogle forurenende interesser kan blive ved med at få rekordoverskud. Det er en moralsk fiasko, at vores politiske system har tilladt dette,” siger han til The Guardian.

Selskaberne afviser præmissen
The Guardian har sendt undersøgelsen til alle 20 selskaber og givet dem mulighed for at kommentere. Det har syv af dem valgt at gøre.

Avisen fortæller, at nogle afviste ideen om at de var ansvarlige for hvordan deres olie, gas eller kul blev brugt af deres kunder. Flere mente ikke, at det var korrekt, at man kendte til fossile brændslers betydning for miljøet så tidligt, som antydet. Ej heller at branchen havde arbejdet sammen om at bremse klimapolitikker.

De fleste gav udtryk for at de anerkendte klimaforskningens konklusioner og nogle sagde at de støttede målene i Parisaftalen om at holde global opvarmning på under 1,5 grad. Alle fremhævede, hvordan de havde investeret i grønne energi-løsninger. Deres svar kan læses her.