Kamp om den vedvarende energitrone i Sydamerika
Chile har førertrøjen på, når det kommer til ren energi i Sydamerika, men Argentina har sat sig for at snuppe den fra den historiske rival. Og der er bestemt også plads til forbedring.
Iguazu-vandfaldene på grænsen mellem Argentina og Brasilien illustrerer meget godt en lille del af det potentiale, Argentina har for vedvarende energi. Det potentiale skal landet nu til at udnytte, mener præsidenten. Foto: flickr/Marissa Strniste.
2017 skal være Argentinas år for vedvarende energi. Sådan lyder et løfte fra det store lands præsident, Mauricio Macri, skriver Americas Quarterly. Ambitionen går på at mindst 20 procent af nationens energi skal komme fra fornybare kilder i 2025 og er dermed i tråd med Argentinas udmelding i forbindelse med Parisaftalen fra COP21 i december 2015.
Læs også: IEA opjusterer forventningerne til vedvarende energi
Mindst ligeså vigtigt for landet med Sydamerikas næststørste økonomi, kun overgået af Brasilien, så er den nye strategi i høj grad også inspireret af den succes, den noget mindre nabo mod vest, Chile, nyder som en uventet leder på vedvarende energi (VE) på kontinentet.
På baggrund af en hård intern konkurrence er det gået stærkt for landet med den langstrakte Stillehavskyst, og i den seneste rapport fra NGO’en Climatescope ligger Chile nr. 2 i en opgørelse over VE’s styrke blandt verdens udviklingslande, med kun Kina over sig. 15 procent af landets energi er grøn, og det er opnået på ganske få år.
Anderledes står det til i Argentina, der kun er nr. 26 på listen, overgået af (på papiret) økonomisk svagere lande som fx Bangladesh, Tanzania, Pakistan og Nepal. Under én procent af argentinernes energimix kommer fra fornybare kilder, strømafbrydelser er normale, og man importerer elektricitet i stor stil – bl.a. fra Chile – med massive udgifter til følge.
Siden Mauricio Macri kom til magten i november 2015 har landets energikrise været en topprioritet. Subsidier, auktioner, gældsafvikling og andre tiltag er blevet sat i gang for at få skub i markedet og gøre det interessant for investorer, også fra udlandet.
Vigtigt med langsigtet grøn omstilling
Her er det langsigtede perspektiv om en grøn omstilling vigtigt. Ved to udbud sidste år blev vinderne garanteret 20 års såkaldte power purchase agreements (PPAs), der skal sikre finansieringen af de kapitalintensive projekter, ved at forankre deres indtægt over en fast tidsramme.
Som resultat af udbuddene har projekter med en samlet kapacitet på over 2.400 GW og en anslået værdi på 28 mia. kroner, fået PPA-aftaler, om end til nogle ganske lave priser (omkring 400 kr./KWh).
Netop den lave pris er dog, skriver Americas Quarterly, en kilde til usikkerhed omkring hvorvidt de beskrevne tiltag for alvor vil lokke investorerne til. Den daværende præsident, Cristina Fernández de Kirchner, prøvede noget lignende i 2009 med over 1000 MW på tavlen, men under en tiendedel af kontrakterne blev til virkelighed, i høj grad på grund af nogle landsspecifikke risici, som stadig er aktuelle.
Der er dog også en stribe andre årsager til, at det vil gå bedre denne gang. Kinesiske virksomheder er blevet langt mere aktive på markedet, priserne på sol- og vindenergi falder fortsat, og endelig, så har Macris regering etableret en fond, Fondo Fiduciario para el Desarrollo de Energías Renovables, der giver udviklere af VE garanti for finansiering og udbetaling af PPA-kontrakterne.
Læs også: Rapport dumper madbrands’ indsats mod skovrydning
Og endelig, så har Diego Maradonas hjemland, som nævnt, muligheden for at trække på erfaringerne fra Chile, og eksempelvis konstatere, at det ikke nødvendigvis behøver at tage årtier at stable en levedygtig sektor af betydelig størrelse på benene.
-AK
