København er verdens redning, måske

Telefonen knitrer og Brasiliens miljøminister, Carlos Minc, undskylder den dårlige telefonlinje. Han er netop vendt hjem fra en af mange udlandsrejser og har sagt ja til et interview med CSR. Brasilien har som regional stormagt og en af verdens kommende stormagter i de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) en vigtig rolle i klimaspørgsmålet.

Brasiliens økonomi og enorme naturressourcer er en kombination, som udenlandske virksomheder for længst har fået øjnene op for. I september var den danske miljøminister, Troels Lund Poulsen, på officielt besøg i Brasilien i forbindelse med en dansk-brasiliansk clean tech-konference. Brasilien er de sidste ti år gået i front med omfattende nationale programmer mod klimaforandringer, hvilket i landets med verdens såkaldte lunge, Amazonas-regnskoven, primært er en målrettet indsats mod afskovning, og skovafbrænding, der på hver sin måde leder mere CO2 op i atmosfæren. Carlos Minc kommer til København i december med en større delegation af embedsmænd og industriledere samt et par af landets vigtigste NGO’er.

Hvilke forventninger har du til COP15?
”Uden frygt for at gentage mig selv eller forfalde til en lidt for simplificeret retorik, så håber jeg, at vi dér kan redde planeten fra den globale opvarmnings dramatiske konsekvenser. Uanset om vi repræsenterer industrialiserede eller udviklingslande, har vi intet alternativ til at vedtage konkrete mål for en reduktion af udledningen af drivhusgasser.”

På hvilke måder kan Brasilien bidrage til at modvirke klimaforandringerne?
”Vi har store reserver af CO2 i vores skove. Vi gør alt for at disse skove ikke forsvinder. Det gør vi blandt andet gennem en reduktion af skovafbrændingerne, så vi kan undgå at udlede 4,8 mia. tons CO2 frem til 2020. For at sætte det tal i perspektiv, så er det netop, hvad samtlige industrialiserede lande til sammen lovede med Kyoto-aftalen. Og som de vel at mærke ikke har levet op til. Brasilien vil gå forrest for at skabe en global bevægelse, der via blandt andet grønne investeringer hjælper udsatte område som dele af Afrika og det nordlige tørre Brasilien. Vi ønsker forvandlingsprogrammer for industrien og konkrete vandingsprogrammer som følge af tørke.”

Din præsident, Luis Inácio Lula da Silva, har gentagne gange kritiseret de rige lande i nord for at gøre mindre for klimaforandringerne end emerging markets. Men på hvilken måde kan Brasilien udnytte de rige landes, og herunder Danmarks, knowhow til at nå frem til en renere økonomisk model?

”Vi skal ændre de nuværende fejlslagne og destruktive økonomiske modeller. Det er godt, at lande som Danmark har interessante eksempler at vise til omverdenen. En økonomi med et lavt CO2-forbrug er ikke længere kun et alternativ, men en nødvendighed for planeten. I dag er vi vidne til metaltrætheden i visse økonomier, der netop gjorde sig stærke uden den mindste bekymring for miljøet. Brasilien, der tog hjem fra Kyoto i 1997 uden CO2-forpligtelser, er på udkig efter alle former for teknisk knowhow indenfor alternativ energi som vind, sol mm. Målet er at fortsætte med at udvikle os uden at forværre klimaforandringerne. CO2-udledningen fra Brasiliens energiforbrug er blandt verdens laveste, da 70 procent kommer fra enorme vandkraftværker. Vi ønsker at fortsætte sådan. Verdens samlede indsats må være, at give alle lande mulighed for at optimere deres energimodel blandt andet via finansiering fra de lande, der tidligere udviklede sig på bekostning af miljøet.”

Hvordan forbereder I jer i Brasilien mod klimaforandringerne?
”I Brasilien har vi den nationale plan for klimaforandring samt den såkaldte Amazonia-fond. Vi har også opsat mål for afskovningen, som er ansvarlig for halvdelen af de drivhusgasser, Brasilien udleder. Vi er ekstra bekymrede for de tørre egne i Brasilien, der er i risiko for at blive ørkenområder. Resten af landet bekymrer os selvfølgelig også, fordi vi kalkulerer med en vis nedgang i eksempelvis fødevareproduktionen på grund af klimaet. Vi har netop lanceret en plan mod afskovning, der bygger på vores succesfulde model fra Amazonas. Modellen får år efter år andelen af afskovning, legal og illegal, ned og vi så 46 procent mindre afskovning mellem 2008 og 2009”.

Hvad kan Brasilien tilbyde omverdenen af knowhow og ressourcer i forhold til miljøbeskyttelse?
”Først og fremmest vil jeg understrege, at klimaspørgsmålet ikke kun handler om, hvad vi foretager os inden for de nationale grænser. Alle ved, at afskovningen i Brasilien sandsynligvis påvirker polarklimaet (Nordpolen, red.) og provokerer isens smeltning, hvilket i værste fald vil oversvømme visse steder i nord. Brasilien har i dag 18 mio. indbyggere, der lever i og af skovene, desværre ofte på en aggressiv og ikke bæredygtig måde, i tømmer- og landbrugsbranchen. Vi udvikler teknologier, som er alternativer og bæredygtige i flere statslige sektorer som bl.a. EMBRAPA (Ministeriet for Agrikultur, Fiskeri og Forsyning, www.embrapa.br). Vi har verdens mest effektive teknologi indenfor etanol-produktion, som forurener mindre end fossile brændstoffer. Vi eksporterer denne teknologi til etanolproduktion til andre lande, og i Brasilien belønner vi produktionen og eksporten af biobrændstoffer. Vi har undersøgelser, der arbejder med at fange drivhusgasserne i oliefelter i undergrunden med salt.”

Hvordan vil I opfylde målene i jeres egen plan mod klimaforandringer, "Plano Nacional sobre Mudança do Clima"?
”Vi skal reducere udledningen af Brasiliens drivhusgasser, fra afskovning og almen miljønedbrydelse, med 80 procent. Og det er en kompliceret opgave, men den er allerede i gang. Med udgangen af 2009 vil vi nå den laveste afskovning i 20 år, og det er som flere andre gode indikatorer på, at Kyoto-målene var rigtige. I samarbejde med bæredygtige modeller. Vi straffer miljøkriminalitet hårdt. Omverdenen kender til vores bestræbelser, og vi modtager god finansiel støtte udefra til at forfølge målene. Til Amazonia-fonden, oprettet sidste år, er omkring 1 mia. dollar doneret af Norge. Fortsætter vi sådan, vil Brasilien nå 2020 med samme udledningsniveau som i 1994, fordi vi frem til 2020 skærer 4,8 mia. tons CO2.”

Hvor ser du Brasilien om 10-20 år i miljøspørgsmål?
”Vi vil gradvist påtage os verdensføringen i miljøspørgsmål, fordi jeg tror, at vor hovedrolle vil vokse endnu mere. Vi er afhængige af resultaterne i København, og at udviklingslandene vågner op af sløvheden fra Kyoto-protokollen. Jeg er optimist og tror, at Brasilien vil udvide sin verdensomspændende rolle i miljøspørgsmål. I Brasilien vil vi sørge for, at de fremtidige generationer også kan nyde godt af en sundere verden.”

Set fra Skandinavien kan det ofte virke som om, de sydamerikanske ledere ikke forstår eller ikke kan forene grønne politikker med vækst. Hvordan forholder det sig i Brasilien?

”Vi har brug for et skub for at udvikle os og for at garantere velfærden for Brasiliens befolkning. Som alle har brug for. Problemet er, at tidligere tiders destruktive modeller ikke mere kan opretholdes. I dag er det muligt at udvikle et territorium med fokus på miljøspørgsmål, økologiske politikker og clean tech-modeller. Det er det, alle forventer, at vi gør, og det er det, vi faktisk gør og vil (be)vise i København. Så vi kommer til København bevidste om, at i- og ulande også skal følge vort eksempel.”

Hvilke barrierer, lobbyer mm, kæmper du som miljøminister mod i Brasilien?
”Selvom vi har lang vej igen, så synes jeg, at de økonomiske sektorer og de ansvarlige for den offentlige politikker er mere bevidste om miljøet. Der er helt sikkert en mindre modstand mod miljøspørgsmål i dag end for ti år siden, og den modstand vil med tiden blive endnu mindre. Som planetens tilstand ændrer sig, så ændrer debatten sig også. For et par år siden blev miljøet opfattet som en hindring for vækst. Sådan er det ikke mere. Og vores beslutninger er tydelige med retfærdige og strenge miljølove, der har skabt klare miljøpolitikker med udvikling og beskyttelse på en måde, der var umulig for år tilbage”.

I september afholdt Danmark og Brasilien en fælles konference om clean tech i Brasilien?
”Den rene teknologi er et emne under konstant forskning. Jeg ser positivt på, at lande samarbejder om nye teknologier."