Hotel- og mødebranchen har unikt potentiale i den grønne omstilling

Med integration af ESG i drift og tilbud til gæster kan hoteller både imødekomme efterspørgsel og introducere deres mange gæster for nyt og mere ansvarligt forbrug.

Foto: 123rf.com

04.03.2024

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Hver dag byder hoteller i hele Danmark velkommen til tusindvis af gæster fra ind- og udland. Gæster som er på ferie, på weekend, til fest, konference eller møde. Gæster, som skal sove, spise, bade og drikke. Og næste dag sker det hele igen. 

Det giver berøringsflader med virkelig mange mennesker og med mange forskellige typer forbrug. Hvilket giver hotel- og konferencebranchen et enestående potentiale for at påvirke og inspirere vaner og forbrug i retning af mere bæredygtighed. Samtidig er hoteller er placeret i den ende af værdikæden, hvor de har stor påvirkningskraft i form af deres efterspørgsel på varer og ydelser fra leverandører. 

Det var den overordnede konklusionerne på en inspirationskonference for branchen i oktober 2023. Det er samtidig årsagen til, at CSR.dk lancerer dette tema om ESG i hotel- og konferencebranchen. 

Potentialet for forandring består i, at man ved hotelophold, møder, fester og konferencer som gæst kan blive introduceret til noget nyt, så man måske opdager, at det nye fungerer fint. Desuden gør det, at man sammen med mange andre prøver nye ting, at man aktiverer en ”social normalisering”, som adfærdsforskere i dag betegner som den næste løftestang for grøn omstilling af ikke blot forsyning, men af forbrug og adfærd. 

Hvad temaet byder på

I temaet præsenterer nogle af de dygtige aktører i den danske hotel- og mødebranche deres initiativer og resultater på ESG-området. Vi kan f.eks. læse om: 

  • Hvordan Sinatur Hotel & Konference på sine seks hoteller i Danmark tager modige beslutninger for sig selv og på vegne af deres gæster
  • Hvordan Optimeet-messen i København d. 20. marts 2024 gør det muligt både at lære mere om bæredygtighed i hotel og møde-branchen, og at møde 220 udstillere, der kan hjælpe med at få det til at ske.
  • Hvordan forbruget af tekstiler på hoteller og konference-steder kan ske med langt mere omtanke, hvis man har den rigtige leverandør. Temaet byder endda på ideer fra to forskellige leverandører i from af Elis og Textilia.
  • Hvordan man kan få hjælp til at udnytte potentialet i større fokus på ESG-faktorer, hvilket artikler fra rådgivningsvirksomheden BDO giver eksempler på.

Forventning om god forretning

Tilbud om ydelser fra hoteller og mødelokationer med ESG-hensyn integreret lander på frugtbar jord i disse år. 

En ny undersøgelse fra Optimeet og Meet Denmark svarer hele 84 procent af de adspurgte mødeindkøbere, at bæredygtighed har fået øget betydning sammenlignet med for fem år siden. Og i en statusanalyse fra Det Nationale Turistforum fra januar i år, konstateres det at op mod 40 procent af befolkningerne i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige og Holland og omkring halvdelen af de adspurgte i London, Milano, Rom og Paris ”…forventer, at bæredygtige hensyn vil påvirke deres fremtidige rejsevalg”. Om end det i praksis tit bliver ved intentionen. Andelen, der svarer, at deres seneste ferievalg var påvirket af bæredygtige hensyn, er således markant lavere.

Ifølge samme rapport opfattes Danmark i høj grad som en attraktiv feriedestination blandt dem, der siger, de vil prioritere bæredygtighed ved valg af næste ferierejse til udlandet. 

Hvordan ser ESG ud i branchen?

Som bruger og køber af overnatninger, spisning og møder, kan man have brug for at kigge efter gode indikatorer på ansvarlighed i driften af hotel og mødelokationer. Ud fra World Travel and Tourism Councils ”Hotel Sustainability Basics Toolkit” fra 2022  og den seneste udgave i kriterierne fra certificeringsordningen ”Green Key”, kan det f.eks. være: 

  • Måling af og initiativer til at reducere energiforbrug
  • Måling af og initiativer til at reducere vandforbrug
  • Måling af og initiativer til at reducere affaldsmængder
  • Indsats for ansvarligt forbrug af tekstiler
  • Indsats for at udfase forbruget af plastik – både til drikkevarer og toiletartikler
  • Rengøring med produkter med lavere miljøpåvirkning
  • Muligheder for plantebaserede måltider og menuer
  • Samarbejde med lokalområdet
  • Samarbejde med leverandører
  • Medarbejderforhold, herunder samarbejde om integration af udsatte grupper og muligheder for medarbejderinddragelse
  • Inddragelse af eller som minimum information til gæster
  • Udearealers design og vedligehold
  • Bygningers design og vedligehold

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Denne artikel er del af et tema:

Tema: ESG i hotel- og mødebranchen

Forventningen om at hoteller og mødelokationer aktivt integrerer ESG-hensyn er allerede til at tage og føle på. CSR.dk og partnere viser, hvordan det kan gribes an. 

 

Relateret indhold

02.11.2026CSR.dk

Dyrevelfærd til grænsen: Danish Crown-sag viser vigtigheden i at tænke hele værdikæden med

29.10.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Fra 17.000 møbler til nye måder at tænke indkøb på

CSR.dk

Nyt projekt om biodiversitet i byggeriets værdikæde

CSR.dk

Green Claims er død, men greenwashing-reglerne lever

CSR.dk

Nyt initiativ skal sikre Danmarks første knappe ressource

Dansk Standard

Sponseret

De første standarder for det digitale produktpas er klar

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Herning Kommune tog chancen – nu lever metoden videre i andre indkøb

CSR.dk

Cirkulær elektronik skal holde værdierne i produktionen

Dansk Standard

Sponseret

Miljøledelse i værdikæden: Fra konkurrencefordel til forudsætning

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dakofa
Kursus
Kursus: Cirkulær Jordhåndtering 2026 – jord som ressource

På dette 2-dages kursus lærer du om strategiske, tekniske og juridiske værktøjer til cirkulær jordhåndtering - og dermed undgå deponering af jorden. Rettidig planlægning af håndtering af overskudsjord fremhæves, herunder mulighederne ved at etablere en ressourceplads og ved kalkstabilisering. Du møder forskellige aktører inden for håndtering af jord, og der indgår konkrete øvelser og gruppediskussioner i undervisningen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

16.11.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

Bureau Veritas
Seminar
Kemi Fokus 2026

Du kan tilmelde mig den 17. november 2026 og den 2. december 2026

Dato

17.11.2026

Tid

08:30

Sted

Fredericia