Hård modtagelse af Klimarådets CO2-afgift

I går, d. 9. marts, præsenterede Klimarådet sin nye rapport ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”, hvor rådet kommer med sine anbefalinger til, hvordan Danmark skal lykkes med at reducere sine udledninger af klimagasser med 70 procent i 2030 og være klimaneutralt i 2050, sådan som et bredt flertal i Folketinget besluttede i december 2019.

Læs også: Klimarådet giver regeringen anbefalinger til ny klimalov

Målet er muligt at nå, understregede Klimarådets formand, Peter Møllgaard, indledningsvist, men det vil kræve en markant indsats, lød det videre.

”Hvis vi fortsætter som nu, så når vi en reduktion i 2030 på ca. 45 procent sammenlignet med 1990, som målet er sat ud fra. Så at nå fra de 45 til 70 procent er udfordringen, og det vil kræve en mærkbar omstilling”, sagde han til den velbesøgte presseseance.

I kroner og øre viser Klimarådets rapport, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at opfylde målet vil stige gradvist i løbet af de næste ti år og nå 15-20 milliarder kroner om året i 2030; en beregning, som Peter Møllgaard i øvrigt påpegede er ”første overslag og behæftet med betydelige usikkerheder”.

”Det svarer til under én procent af det danske BNP, så det er ikke alverden, så hvis vi sætter handling bag ordene og går i gang med det samme, så mener vi, at det er muligt at nå 70 procents reduktion, uden at omkostningerne slår bunden ud af dansk økonomi”, sagde han.

Markant og ensartet CO2-afgift er nødvendig
Et af de helt centrale punkter i Klimarådets rapport er en højere afgift på drivhusgasser. Grundlæggende mener rådet, at udledning af drivhusgasser skal koste mere, og at dem der udleder mest, også skal betale mest for at opfylde det fælles mål.

I dag betaler de forskellige sektorer i Danmark meget forskellige afgifter for adfærd, der udleder drivhusgasser, hvilket ifølge Klimarådet gør det unødigt dyrt at opfylde målet. Derfor ligger man op til at samle de nuværende energiafgifter og CO2- afgifter i én drivhusgasafgift.

Og den skal være noget højere end niveauet i dag. 1.500 kr. pr. ton CO2e er et rimeligt bud, mener rådet, og påpeger, at det vil være en mangedobling af afgiften i flere sektorer. Benzin i transportsektoren ligger eksempelvis på 180 kr./ton i dag, mens industrien betaler omkring 250 kr./ton, hvis de fyrer med kul.

Selvom Klimarådet lægger op til, at afgiften skal stige gradvist, så borgere og virksomheder dels får tid til at vænne sig til den nye virkelighed, og dels kan nå at investere i grønne løsninger, og at man også vil arbejde med et bundfradrag, så virksomhederne ikke taber produktion til udlandet, så får afgiftsidéen hårde ord med på vejen fra flere sider.

DTL: Farlig vej at gå
Adm. direktør for DTL – Danske Vognmænd, Erik Østergaard, mener ikke, at det giver mening at tale om stærkt forhøjede dieselafgifter, da kompensationen for konkurrenceudsatte virksomheder i hans optik kører uden om vognmandserhvervet.

”Det er at lege med ilden, og det kan man brænde sig på eller få våde bukser af. Det er en farlig vej, hvor de forventede klimaeffekter udhules af grænsehandel – kulstoflækage – og udkonkurrering af danske vognmænd. Og det sker på et fejlagtigt grundlag, idet der kun tages højde for afgifterne i de nærmeste nabolande Tyskland og Sverige. Men lastbiler kan sagtens tanke længere væk fx i Polen, Tjekkiet, Belgien, Holland og Luxembourg”, siger han.

Læs også: Usikkerhed om brændstoffer hæmmer transportens grønne omstilling

Ifølge Klimarådsmedlem Niels Buus Kristensen, der er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo, skal den kraftigt forhøjede afgift være en drivkraft for omstillingen af den tunge transport til eksempelvis elektricitet eller biogas, men han erkender samtidig den indbyggede usikkerhed.

”Vi er nødt til at afvente den teknologiske udvikling inden for bæredygtige drivmidler og se på, hvor Europa bevæger sig hen, før vi satser på en bestemt infrastruktur. Vi kan ikke bare køre vores eget løb i Danmark”, sagde han.

DI efterlyser andre instrumenter
Heller ikke i Dansk Industri er man ligefrem begejstrede for udsigterne til en mangedoblet CO2-afgift, som med organisationens ord ’vil skade den grønne omstilling, koste job og gøre vores samfund fattigere’, som det lyder.

”Hvis vi griber den grønne omstilling rigtigt an, kan vi både komme i mål med vores store klimaambitioner – og gøre vores samfund rigere. Men de skyhøje CO2-afgifter, som Klimarådet foreslår, vil have den stik modsatte effekt. Vi er ikke afgiftsforskrækkede og foreslår selv at hæve afgiften, så den kommer på niveau med EU’s kvotepris. Men Klimarådets forslag er så vidtrækkende, at vi blot vil flytte CO2-udledning til udlandet og få lavere vækst og færre job”, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Den kompensationsløsning, som Klimarådet præsenterer i sin rapport, giver man heller ikke meget for i DI, da den simpelthen er for usikker, mener man.

”Det er særdeles usikkert, om Danmark vil kunne få EU-godkendt så omfattende særhensyn i form af kompensationstiltag, som Klimarådets hovedanbefalinger kræver. Den usikkerhed vil sætte sig i danske virksomheder og kan blive en hæmsko for investeringer i den grønne omstilling. Derfor er det svært at forstå Klimarådets ensidige tilgang, og det understreger, hvorfor der er behov for at tage andre instrumenter i brug for at realisere målet”, siger Lars Sandahl Sørensen.

Dansk Metal: Industrivirksomhederne vil selv tage ansvar
I fagforbundet Dansk Metal er man tilhængere af 70 procents-målsætningen, og hilser mange af tiltagene velkomne, skriver organisationen, men når det gælder den øgede afgift, er man på linje med DI og mener, at Klimarådet ’spiller hasard med danske produktionsarbejdspladser’.

”Forslaget om at skrue markant op for CO2-afgifterne for industrivirksomhederne i Danmark er vi lodret imod. Det vil i praksis virke som en særafgift på danske produktionsarbejdspladser, som er i stærk international konkurrence. Konsekvensen af at gennemføre forslaget vil være udflytning af gode danske arbejdspladser uden det batter på det globale CO2-udslip”, lyder det fra formand Claus Jensen.

Derimod mener man, at samfundet kan forvente, at de danske industrivirksomheder selv vil tage ansvar og bidrage til den grønne omstilling. Ikke alene på grund af hensynet til klimaet og miljøet, men også fordi der i fremtiden vil være en stor konkurrencemæssig fordel ved salg af produkter med en lav CO2-udledning.

”De danske produktionsvirksomheder er selvfølgelig ikke i mål på den grønne dagsorden, men de har allerede gjort meget for at mindske CO2-udledningen. Som Klimarådet påpeger, så er de fleste energiinvesteringer heldigvis rentable allerede i dag, og derfor er der ingen grund til at spille hasard med konkurrenceevnen og de mange tusinde arbejdspladser, vi har i ProduktionsDanmark” siger Claus Jensen.

Klimaministeren er forbeholden
På den politiske front er den ansvarlige på området, klimaminister Dan Jørgensen (S), enig med Klimarådet i, at skatter og afgifter er nødvendige, at de også bliver en del af de kommende forhandlinger om klimahandlingsplaner. Samtidig er han dog forbeholden, når det gælder rådets konkrete anbefaling.

”Det er klart, at store dele af dansk erhvervsliv siger, at hvis man bare gør det her blindt, så betyder det, at der vil flytte rigtig mange danske arbejdspladser til udlandet”, siger ministeren ifølge Ritzau og fortsætter:

Læs også: CO2-afgifter skal indfri Danmarks klimaambitioner

”Det vil have en dobbelt negativ effekt. Dels for vores eget samfund, hvor vi vil tabe velfærd og job, men også for klimaet, for det får det jo ikke bedre af, at produktionen komme til at ligge i andre lande med dårligere miljøkrav.”