Genbrug skal belønnes i byggeriets klimaregnskab

To nyheder i én: Bekendtgørelse om bygningers klimapåvirkning bliver ændret og analyse af CO2-udledning fra forskellige boligtyper er offentliggjort

21.06.2023

Sponseret

DAKOFA

I har hørt om det allerede i flere medier, men for en ordens skyld bringer vi de to nyheder her: fra 2024 vil genbrug have et klimaaftryk på 0, og en analyse viser, at parcelhusområder udleder næsten dobbelt så meget CO2, som andre boligtyper. 

Klimaaftryk ved genbrugte byggevarer bliver 0 kg. CO2
På baggrund af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021, blev der fra 1. januar 2023 indført krav til bygningers klimapåvirkning i bygningsreglementet. Da Bolig- og Planstyrelsen udstedte den første bekendtgørelse herom, vurderede de, at der ikke fandtes tilstrækkelige data til at fastsætte en klimapåvirkning for genbrugte produkter, hvorfor de blev værdisat som nye produkter.

Det har der været en del debat om siden, og nu bliver det ændret. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet har den 2. maj 2023 indgået en tillægsaftale om national strategi for bæredygtigt byggeri for at understøtte udviklingen af et nyt marked for genbrug. Med tillægsaftalen vil genbrug indgå med en fast lav procentsats i LCA-beregningen på 0 procent.

Aftaleparterne anerkender, at denne procentsats ikke er helt retvisende og derfor vil de ultimo 2024 modtage en status på arbejdet med at frembringe data og beregningsgrundlag for genbrugsprodukter, så de ultimo 2025 vil kunne træffe en beslutning om, hvordan det skal håndteres i fremtiden.

Social- og Boligstyrelsen har kørt en høring af en ændringsbekendtgørelse frem til 22. maj 2023. Det forventes, at de nye beregningsprincipper for genbrugte byggevarer og dermed krav til bygningers klimaregnskab i bygningsreglementet træder i kraft den 1. januar 2024.

Større parcelhuse bruger flere ressourcer og har større klimaaftryk
I en analyse af CO2-udledningen for forskellige typer byudvikling har Viegand Maagøe undersøgt tre boligområder i Region Hovedstaden, hver med plads til 504 beboere:

  • Nybygget parcelhusområde (205 m2/bolig)
  • Nybyggede punkt- og rækkehuse (101,6 m2/bolig)
  • Transformation af industri til beboelse (101,6 m2/bolig)

Formålet med analysen er at levere et vidensgrundlag til kommunerne, når de skal træffe beslutninger om byudvikling og arealanvendelse.

I følge Danmarks Statistik er det gennemsnitlige areal i et nybygget parcelhus vokset fra 115 m2 i 1960 til 213 m2 i 2022. I samme periode er nyopførte række-, kæde- og dobbelthuse vokset fra 95 til 104 m2 (118 m2 i 2010) mens etageboliger er vokset fra 74 til 87 m2 (105 m2 i 2010).

Analysen viser, at parcelhusene har en CO2-udledning, der er mere en dobbelt så høj (27.874 ton CO2-ækv.) som de to øvrige boligtyper (12.418 og 10.294 ton CO2-ækv.). Det skyldes primært at det større boligareal bruger flere byggematerialer, ligger mere spredt så der skal bruges længere forsyningsledninger o.l., der skal bruges mere energi til at varme de større boliger op, og at større boliger har mere inventar og elektronik. Endelig er der tendens til, at en større andel af transporten er i bil.

Konsekvenserne ved at ændre nogle af parametre er også undersøgt. Hvis parcelhusenes størrelse ændres fra 205 til 120 m2, falder CO2-udledningen fra byggematerialer med 34 pct. og energiforbruget med 36 pct. Det giver et samlet fald i klimaaftrykket på 24 pct. Hvis der anvendes flere biobaserede materialer (fx ydermur i teglsten og indervægge erstattes (delvist) med træskelet med bræddebeklædning), falder CO2-udledningen fra byggematerialer med 14 pct., hvilket giver et samlet fald for hele bygningen på 8 pct.

Kommunerne kan påvirke klimaaftrykket i lokalplanerne ved at regulere boligstørrelsen, stille enkelte direkte krav til materialevalg på de ydre bygningsdele, samt stille krav til typen og tætheden af bebyggelsen. De kan kun delvist påvirke transporten, men har dog mulighed for at etablere en infrastruktur, der fremmer gang og cykel.

Analysen er finansieret af Region Hovedstaden og udarbejdet af Viegand Maagøe til Region Hovedstaden og CONCITO som et supplement til projektet ”Fremtidens arealanvendelse”.

21.06.2023DAKOFA

Sponseret

Genbrug skal belønnes i byggeriets klimaregnskab

15.03.2023DAKOFA

Sponseret

Et tættere nordisk samarbejde kan accelerere den cirkulære økonomi

26.01.2023DAKOFA

Sponseret

Ny LCA-baseret vurdering af det europæiske genbrugsmarked for tekstiler

23.01.2023DAKOFA

Sponseret

Når plast ikke er emballager

07.07.2022DAKOFA

Sponseret

Nyt plast-opråb fra OECD

04.07.2022DAKOFA

Sponseret

Hvordan måler vi affaldsforebyggelse?