Første møde mellem forskning og kapital i København
Der er 7500 universiteter i verden og 10.000 forskningscentre. Alligevel har disse viden-centre aldrig haft deres eget udstillingsvindue, som det ellers er så almindeligt i mange andre brancher i form af messer, konferencer og udstillinger. Copenmind er tænkt som et unikt mødested mellem universiteter og virksomheder. Med Copenmind håber initiativtagerne, at København i fremtiden bliver kendt som The capital of knowledge.
Verdens førende markedsplads for videnskab og teknologi. Sådan beskrives idéen bag Copenmind, som åbnede sine døre til Bella Center for allerførste gang i dagene 1-3. september.
Copenmind er tænkt som et globalt, målrettet forum, der muliggør matchmaking mellem ledende universiteter og forskningsinstitutter og virksomheder.
Mere end 125 førende universiteter og forskningsinstitutter fra 52 lande deltog i eventen. Samt omkring 1000 repræsentationer fra industrien. Desuden var 150 talere og 80 journalister tilmeldt.
Temaet for Copenmind anno 2008 var cleantech og i 2009 bliver temaet energi. Målet er at skabe nye partnerskaber mellem forskning og videnskab sådan, at både nye teknologier og kommercielle mål kan skabes do business solve energy, som bagmændene formulerer det.
Kort sagt kan problemet beskrives med, at universiteterne ikke ved, hvilke produkter, der efterspørges og virksomhederne ikke ved, hvilke projekter der knokles med på universiteterne. Her skal Copenmind være den platform, hvor de to verdener mødes og nye partnerskaber ser dagens lys.
Initiativtager er først og fremmest Steffen Moldov med økonomisk backing fra Jørgen Mads Clausen fra Danfoss, som har skudt 3 millioner Euro efter realiseringen af messen:
Universiteterne har været vant til at betragte sig selv som uddannelses-steder med add on forskning. Men sådan fungerer det ikke. Der er så meget teknologi derude at det mere er et spørgsmål for virksomhederne om at søge efter og finde den helt rigtige løsning for dem. Det er første gang, at universiteterne rigtigt prøver denne form for mødested, hvor der er mere fokus på markedsføring. Og det er selvfølgelig en læringsproces. Det kan man jo også se, hvis man går rundt herinde nogle er professionelle andre skal lige lære det. Men om et par år skal det nok blive bedre, siger Jørgen Mads Clausen, som også kommenterer på forventningen om afkastet af sin investering: Dette er en langsigtet investering for os. Og på længere sigt håber vi selvfølgelig, at der kommer en first mover advantage for os.
Idémanden bag
Idémanden bag Copenmind, Steffen Moldows ambition er at bygge bro mellem forskere og erhvervsliv: Der eksisterer i dag et uudnyttet potentiale mellem forskningsmiljøets innovation og erhvervslivets omsætning til nye produkter og patenter. Der har indtil nu ikke været et forum, hvor de to verdener har kunnet mødes. Steffen Moldow fortæller, at han blev inspireret, da han hørte om Anders Foghs Globaliseringsråd og derfra begyndte idéen at tage form: Universiteter har ikke et sted, hvor de kan møde deres kunder. Og så begyndte vi at udvikle på den idé og i dag er det nøjagtigt et år siden, at vi for alvor gik i gang med planlægningen.
Et vigtigt øjeblik i historien
Dette er et vigtigt øjeblik i historien. Naturen har fortalt os, at det er på høje tid, at vi tager action. Buisness as usual får os ingen vegne. Det er simpelthen et spørgsmål om sustainability or collapse. Sådan indledte Johan Rockström, Ph.D. og professor ved Stockholms Universitet, Copenminds åbningsseance. Han mindede også deltagerne om, at vi står overfor et globalt problem. Det nytter ikke noget, at det kun er Europa, der går i front:
Vi europæere begynder måske at indse alvoren og tage action nu, men jordkloden er ligeglad med, hvor forureningen kommer fra. Prognoser viser, at klimaforandringerne kommer til at ramme Afrika hårdt, selvom de nærmest ikke har været med til at skabe dem.
Johan Rockström havde også den pointe, at mens europæerne har de økonomiske midler og dermed overskuddet til at bekymre sig om miljøet, så er der mange lande i verden, hvor indbyggerne først nu begynder at få acceptable økonomiske levevilkår med hvad dertil hører af ønsker om materielle goder. Jeg kan da blot nævne, at der i Indien er ligeså mange indbyggere, som lever for under 1 dollar om dagen end der bor i hele USA.
Connie Hedegaard var i afslutningsdebatten på Copenmind inde på det samme: "Mange siger stadig, at klimaforandringerne måske ikke er menneskeskabte, men selv da har vi et påtrængende behov for at finde nye energikilder. Om få år vil vi være ni milliarder mennesker på jorden, og alle ønsker at leve et godt liv."
Nødvendigt med bæredygtige virksomheder
Konferencen havde også inviteret amerikaneren Michael Goguen, som er partner i venture kapital-virksomheden Sequoia Capital. Sequoia Capital var første-investorer i virksomheder som Google, Yahoo, YouTube, PayPal, Cisco, Oracle, og Apple Computer. Michael Goguen leder Sequoias cleantech investeringsafdeling.
Hvis den nye clean tech teknologi skal have en chance på markedet, er den første forudsætning ifølge Goguen, at den er integreret i sustainable companies: Det er absolut ikke altid de bedste teknologier, som vinder i det lange løb. Det afhænger i høj grad af, om de er integreret i en solid levedygtig virksomhed. Herefter viderebringer han både positive og negative nyheder til clean-tech-udviklere. Det positive er, at tiden er helt rigtig. Teknologierne er modne og der er et marked. Den triste nyhed er, at markedet netop nu er lidt nede. Men det går jo som bekendt i bølger, og de levedygtige virksomheder er ofte dem, som også overlever et marked i nedgang.
For nye og kommende clean tech virksomheder, er det ikke altid kun et spørgsmål om en kæmpe startkapital. Et godt råd fra Goguen er at komme hurtigt på markedet: Start med enkle produkter. Sørg for, at de kommer hurtigt ud på markedet. Så kan man altid udvikle videre undervejs. Så spiller det en mindre rolle, at det første produkt, man kom ud med, måske ikke ender med at være det helt rigtige eller det man tjener penge på på lang sigt.
Smerten er der
Customers pain er et begreb, som Goguen taler om som værende helt essentielt for opstarten af en succesfuld forretning. Goguen er ikke i tvivl om, at den nødvendige pain er til stede nu. Og dermed er mulighederne gode for spirende clean-tech-virksomheder. De høje oliepriser gør ondt og virksomhederne efterspørger generelt energioptimerende løsninger. Desuden hjælper the goverment-forced pain i form af afgifter og lovkrav - også efterspørgslen godt på vej.
Ifølge Guguen eksisterer der nu en perfect storm-situation for clean tech og han ser mange paralleler til den tidlige bølge af internet-virksomheder i 1996-97. Tiden er kort sagt inde til clean tech. Og konferencen Copenmind skulle så gerne skubbe virksomheder og forskningsinstitutioner det sidste stykke og blive begyndelsen på mange nye og frugtbare partnerskaber.