Europa Parlamentet støtter EU-forbud mod engangsplast i 2021

Dette er overskriften på en pressemeddelelse fra Europa Parlamentet, som den 24. oktober har afholdt afstemning om miljøkomitéens rapport om EU-Kommissionens forslag til direktiv om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning.

25.10.2018

Sponseret

DAKOFA

Med dagens afstemning står det klart, at Parlamentet bl.a. ønsker at:

- engangsprodukter af plast, som f.eks. bestik, vatpinde, tallerkener, sugerør og rørepinde forbydes fra 2021. For plastik, hvor der ikke findes alternativer, skal dette reduceres med mindst 25%.

- forbruget af flere andre plastprodukter, som der ikke findes noget alternativ til, skal reduceres med mindst 25% af medlemslandene senest i 2025. Dette omfatter "engangsburgeræsker", madkasser og fødevarebeholdere til frugter, grøntsager, desserter og is. 

- medlemslandene skal udarbejde nationale planer for at tilskynde til, at produkter bliver anvendt til flere formål og flere gange samt genbruges.

- anden plast, f.eks. drikkeflasker, skal indsamles separat, og 90% skal genbruges senest i 2025.

Derudover har Europa-Parlamentet tilføjet produkter fremstillet af oxo-nedbrydelig plast såsom tasker eller emballage og madbeholdere til takeaway fremstillet af ekspanderet polystyren til listen over produkter af plastik, der vil blive forbudt i EU fra 2021.

Rapporten blev vedtaget med et stort flertal for på 571 stemmer og 53 imod, mens 34 undlod at stemme. Parlamentet vil indlede forhandlinger med Rådet om den endelige aftale, når EU's ministre har fastlagt deres holdning.

Se hele pressemeddelelsen her på Europa Parlamentets hjemmeside

Se hele miljøkomitéens rapport her på Europa Parlamentets hjemmeside  

21.06.2023DAKOFA

Sponseret

Genbrug skal belønnes i byggeriets klimaregnskab

15.03.2023DAKOFA

Sponseret

Et tættere nordisk samarbejde kan accelerere den cirkulære økonomi

26.01.2023DAKOFA

Sponseret

Ny LCA-baseret vurdering af det europæiske genbrugsmarked for tekstiler

23.01.2023DAKOFA

Sponseret

Når plast ikke er emballager

07.07.2022DAKOFA

Sponseret

Nyt plast-opråb fra OECD

04.07.2022DAKOFA

Sponseret

Hvordan måler vi affaldsforebyggelse?