Et uudnyttet verdensmesterskab
I Danmark er vi helt foran, hvad angår viden om forgasning af biomasse, men forspringet udnyttes slet ikke. Millioner af forsknings-kroner risikerer at gå tabt, fordi dårlige rammebetingelser gør det umuligt at afprøve teorierne i praksis - og dermed få gang i eksporten af de små effektive kraftvarmeanlæg.
Af Peter Jürgensen
Danmark er kendt som et foregangsland, når det drejer sig om effektiv udnyttelse af energien ved hjælp af fjernvarmesystemer og kraftvarmeanlæg. I årtier har kraftvarmeproduktion haft højeste prioritet - uanset hvilken farve regeringen har haft.
Op gennem 1990erne havde Energistyrelsen planer om, at selv helt små fjernvarmeværker til biomasse skulle omstilles til at producere både el og varme. Problemet var blot, at teknologien langt fra var færdigudviklet.
Traditionelle dampturbineanlæg var for ineffektive til mindre fjernvarmebyer. I de efterfølgende år blev der derfor afsat betydelige beløb til forskning og udvikling af små kraftvarmeanlæg til biomasse. Hvor meget, der helt præcist er blevet brug, står hen i det uvisse, men et forsigtigt skøn peger på, at der formentlig er tale om ca. en halv milliard kr. i alt.
Den gode nyhed er, at det faktisk er lykkedes at få teknikken til at fungere. Danske forskere har gang på gang demonstreret, at såvel affald som restprodukter fra landbruget kan omdannes til brændbar gas.
På Danmarks Tekniske Universitet har de sat verdensrekord i el-virkningsgrad med en nyudviklet totrins-proces, der kan levere tjærefri gas til en gasmotor, og i Harboøre har de et forgasningsanlæg til træflis, som nu har været i drift i over 100.000 timer. Det er også en verdensrekord, som har ført et utal af udenlandske delegationer til det lille fjernvarmeværk i Vestjylland.
Der er således en del solstrålehistorier, men der er ét altoverskyggende problem for de virksomheder, som vil i gang med at markedsføre den ny teknologi: Det er umuligt at få økonomi i anlæggene med de nuværende afregningsregler, og i det nye energiforlig har politikerne glemt at give forgasningsanlæggene et løft. Fokus har været på vindmøller og biogas
Umuligt i Danmark
Idéen med at etablere små kraftvarmeværker baseret på forgasningsteknologien er desværre helt og aldeles død i Danmark. Ingen fjernvarmeværker kan få økonomi i anlæggene med de nuværende afregningsvilkår, vurderer direktør Viktor Jensen fra Dansk Fjernvarmes Projektselskab.
Indirekte siger regeringen, at man kun vil kompensere for den CO2 belastning, man sparer, og af samme grund er man gået helt bort fra de faste tariffer. Sammenligner vi med udlandet, får fjernvarmeværkerne dér en langt større fast betaling for den strøm, de producerer. Under sådanne vilkår kan det lade sig gøre at få en rimelig forrentning ved at producere biomasse-strøm. Den mulighed har vi desværre slet ikke her i Danmark med vores afregningsregler, siger Viktor Jensen, som mener, at det grundlæggende problem består i, at de små fjernvarmeselskaber skal konkurrere direkte med de store kommercielle værker.
Viden går tabt
Viktor Jensen har fuldt udviklingen tæt, siden de første forsøgsanlæg blev etableret i begyndelsen af 1990erne, og han er overbevist om, at det er med fuldt overlæg, at regeringen har overset forgasningsanlæggene i det nye energiforlig.
Man ønsker ganske enkelt ikke at støtte en bestemt form for el-produktion, ud fra den overbevisning, at energimarkedet skal være så liberaliseret som overhovedet mulig.
Det er meget trist, for det er jo lykkedes at få teknologien til at fungere, og det er småpenge, der skal til for at vi kan etablere en serie af anlæg i Danmark, som måske endda kan danne baggrund for en betydelig eksport. Men det er altså nødvendigt at give en sum ekstra penge for strøm, produceret på små biomasse-kraftvarmeanlæg. I modsat fald bliver de ikke opført. Værkernes problem er jo, at driftsomkostningerne i forhold til den årlige el-produktion er uforholdsmæssigt høje sammenlignet med de store værker.
Vi er verdensmestre i forgasning af biomasse, men vi udnytter ikke vores forspring, hvilket er paradoksalt. Konsekvensen bliver, at den viden vi gennem adskillige år har opbygget på området, går tabt. De forskningsmiljøer, som findes på dette felt, er reelt under fuld opløsning, siger Viktor Jensen.
Stort potentiale for eksport
Hos BioSynergi Proces, der er én af de virksomheder, som er klar til at markedsføre den ny teknologi, er man rystet over, at forgasningsanlæggene ikke er med i det nye energiforlig.
Hidtil har man ikke skelnet mellem el-afregningsprisen for el fra biogas og fra særlige teknologier, som Energistyrelsen kalder det. Særlige teknologier skal her forstås som nye og endnu ikke fuldt udviklede teknologier, som f.eks. forgasning af biomasse, bølgekraft, Stirling-maskiner etc., forklarer direktør Henrik Houmann Jakobsen.
Derfor havde vi oprindeligt en forventning om, at såvel forgasningsværker som de andre nye teknologier kom med i energiaftalen, som blev vedtaget i februar. Det skete imidlertid ikke. Det opdagede vi allerede, da lovforslaget blev sendt til høring. I stedet har man valgt at indføre en differentiering mellem teknologierne, så kun el-afregningsprisen for biogas øges til 74,5 øre pr. kW time, mens alle de nye energiteknologier fastfryses på den gamle afregningspris på 60 øre pr. kW-time.
Også Henrik Houmann Jakobsen mener, at det er småpenge, der skal til for at vi kan få etableret en serie af anlæg i Danmark.
Det, som skal til for at vi får et solidt fodfæste hvad angår videreudvikling og dermed eksport, er, at vi i løbet af den treårige periode, som energiaftalen løber over, modtager nogle få millioner kr. i offentligt tilskud. I startfasen kunne det f.eks. være én million kr. årligt og i slutfasen seks millioner kr. årligt for at give forgasningsteknologien fodfæste på energimarkedet Og der ville være god samfundsøkonomi i det, idet alene vores virksomhed formentlig vil kunne eksportere for mere end 100 millioner kr. om året, såfremt vi blot fik mulighed for at bygge et par referenceanlæg i Danmark. Den hastigt voksende interesse for CO2 neutral energi betyder, at det internationale markedspotentiale er overordentlig stort.
Ingen vil investere
Hvis de nødvendige danske rammebetingelser ikke bliver skabt, svarer det ifølge Henrik Houmann Jakobsen til, at man reelt afskriver teknologien.
Energibranchen har præsenteret et forslag om at lave en trappetrinsmodel for nye energiteknologier. Idéen går ud på at de første anlæg med en ny type teknologi, får en lidt højere afregningspris end de 74,5 øre. De efterfølgende versioner af den samme anlægstype får gradvis lavere afregningspriser. Samtidig skal eksperterne samles for at vurdere, hvilke ressourcer der er behov for til den enkelte teknologi. Det tror jeg, kunne være en fornuftig løsning, for med de nuværende rammebetingelser er det stort set umuligt at skaffe de nødvendige investorer, mener Henrik Houmann Jakobsen.