En liter økologisk mælk = 200 liter pesticidfrit vand

Af Kristina Øby Pedersen

Fem projektgrupper har siden efteråret 2007 arbejdet med en yderligere konkretisering af de ideer, der var oppe at vende i forbindelse med Vand Camp 2007. Fælles for projekterne, som skal sikre sundt vand i 2030, er ønsket om bedre muligheder for at beskytte grundvandet, om nødvendigt gennem ekspropriation. Steen Gade var inviteret for at kommentere projekterne.

Aktiv beskyttelse
”I dag kan vi se giftsprøjter direkte over vores kildepladser,” sagde Jens Andersen, KE-vand, som mente, at der er brug for en lovgivning, der giver vandselskaberne forkøbsret eller adgang til ekspropriation, hvis det skønnes nødvendigt.

”Som det er nu, kan vi indgå frivillige aftaler for at undgå sprøjtning, men det virker ikke,” konstaterede han.
Gruppen anbefalede desuden en statslig indsats for skovrejsning og anden beskyttelse af de boringsnære områder. De mente desuden, at kommunerne skal have ret til at opkræve penge til brug for en aktiv grundvandsbeskyttelse.

Dyrk vand
Dyrk vand-gruppen lå i forlængelse af denne tankegang. Her var fokus imidlertid et arbejde for flere økologiske landbrug. Og på dette punkt går det ikke den rigtige vej. Andelen af økologiske landbrug er svagt faldende og udgør kun fem procent af det samlede landbrugsareal.

Resultatet er en stigning i pesticidforbruget med 48.750 kg fra 2002-2006. I alt brugte landbruget i 2006 hele 3.212.000 kg pesticider. Begrundelsen for ønsket om mere økologisk landbrug er til at forstå. Ifølge gruppen resulterer en liter økologisk mælk til 200 liter rent drikkevand.

Gylle væk fra markerne
Med en fuld udbygning af biogasanlæg, kan vi ifølge gruppen IS Gylle spare vandmiljøet for 15 – 20.000 tons kvælstof, landmændene kan få en bedre gødning, og biogas kan bidrage til at nedbringe Danmarks udledning af CO2 med ca. tre procent. Forudsætningen er at al gylle anvendes til fremstilling af biogas.

Når det ikke i særligt omfang sker i dag, skyldes det ifølge gruppen, at en del anlæg kører dårligt, og biogas har derfor ikke fået den opmærksomhed, den fortjener. Ny teknologi betyder imidlertid, at udbyttet kan øges med 20-40 procent. Oven i købet er danske virksomheder – store og små - førende på området.

Installationer kan forringe kvaliteten
Også kvalitetstab i ledningsnet og installationer bliver betragtet som en hindring for sundt vand. En tredje gruppe har derfor set nærmere på installationerne lige fra vandværkets egne, over forsyningsnettet til forbrugernes rør og vandhaner.

”Vi skal fjerne svage led lige fra indvinding til vandglas,” sagde Tina Otterstrøm Jensen, Hørsholm kommune.
Hvad angår private installationer, omhandler det såvel materialer som varmt- og koldtvands-installationernes placering i forhold til hinanden.

I gruppens forslag indgår tilstandsrapporter, efteruddannelse af vvs’erne samt en indsats for at få forbrugerne med.

Rain Lab
Regnvand har hidtil været ’dømt ude’, men med et forslag om et nationalt for videncenter for regnvandsløsninger er der tilsyneladende en vending på vej. Videncentret skal ifølge forslaget formidle og igangsætte demonstrationsprojekter for regnvandsløsninger, der udnytter de store mængder regnvand i byerne og ser regnvand som en ressource i stedet for som et problem.

”Vi skal opsøge de virkelige interessenter, dem der har penge i klemme. KL har efterlyst værktøjer til håndtering af regnvand. Det kan vi byde ind med, men det er vigtigt, at vi får etableret demo-projekter,” lød det fra gruppen.

Et paradigmeskift i dansk miljøpolitik
Steen Gade, formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, var inviteret til at give sin umiddelbare respons.

”Det er en rigtig god metode I har anvendt, den har gennem de senere år været brugt i på energiområdet med gode resultater, og affaldssektoren går med samme planer,” sagde han og roste resultaterne af arbejdet.
”Vi vil gerne gennemføre det, I siger, men der er én barriere, penge.”

”Dansk Miljøteknologi har bedt om etablering af de samme rammer for bedre vand som for klima. Vi står på hele miljøområdet overfor et paradigmeskifte – en helt ny miljøpolitik, hvor forebyggelse bliver det herskende princip,” sagde han.

På ét punkt levede Vand Camp dog ikke op til hans forventninger. ”Jeg havde forventet, at I ville sige, at borgerne skal have adgang til viden om, hvordan vandet i deres kommune ser ud.” Til gengæld var han positiv over for initiativet omkring brug af regnvand.

”Regnvand er et forsømt område, men klimaforandringerne og de store mængder af regnvand har genåbnet diskussionen,” sagde han.

Vand Camp igen i 2008
Som talsmand for styregruppen bag Vand Camp afsluttede DANVA’s adm. direktør, Carl-Emil Larsen med et løfte om en Vand Camp i 2008.

” Med Vand Camp viser vi, at vi allerede er i gang med at løse problemerne. Vi har holdt møder med Miljøministeren, med Miljø- og Planlægningsudvalget og med et hav af embedsmænd. Men med Vand Camp viser vi også, at vi er rigtig gode til at samarbejde. Samarbejde er blevet nøgleordet for, at vi kan sikre helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Vi vil gerne fortsætte arbejdet,” sagde han.
Vand Camp 2008 afholdes fra den 30.-31. oktober.