Elis Dagen samler nyansatte om Elis’ værdier, strategi og CSR-initiativer

Elis (tidl. Berendsen) gør en stor indsats for at fastholde medarbejderne – og Elis Dagen er med til at sikre, at nyansatte funktionærer føler, at de er blevet del af en virksomhed med fælles værdier og et meningsfuldt formål.

Hos Elis får alle nyansatte et individuelt intro-forløb, som er tilpasset deres stilling. Derudover samler Elis 2 gange om året alle nye funktionærer på tværs af stillinger og afdelinger til Elis Dagen, hvor de får mere viden om forretningen og indblik i dét, som binder alle hos Elis sammen. Elis’ administrerende direktør fortæller om Elis’ cirkulære forretningsmodel og strategi: Sammen om kunden. CSR-teamet fortæller om Elis’ initiativer for mennesker og miljøet. HR-direktøren fortæller om Elis’ indsats for at være en god og fleksibel arbejdsplads, hvor medarbejderne kan udvikle og flytte sig på tværs af jobfunktioner og afdelinger. Produkt- og Marketing-teamet fortæller bl.a. om, at Elis stræber efter at inspirere kunderne til at vælge mere bæredygtige tekstiler* – og at medarbejderne kan dele Elis’ CSR-artikler med deres netværk via den interne mobil-app: ”InTouch”. Elis’ HR-direktør Natja Aaberg Hornsbæk siger: 

Vores afdelinger er geografisk spredt over Danmark, og det er vigtigt, at nye medarbejdere oplever, at der er en sammenhæng på tværs – for selvom vi alle arbejder indenfor forskellige specialområder, skal vi være sammen om vores indsats for miljøet og tage et fælles ansvar for vores kunder, medarbejdere og produkter. Elis Dagen giver vores nyansatte dén fællesskabsfølelse, for her samles trainees, stabs- og afdelingschefer og ansatte indenfor IT, distribution, kundeservice, teknik, indkøb og flere andre funktioner til en dag, hvor de kan netværke og tale direkte med dem, der står i spidsen for virksomheden. De hører om alle de værdier, som er rettesnoren for, hvordan vi i Elis skal handle og træffe vores beslutninger i hverdagen… det er jo ens for os alle, uanset hvor vi befinder os i organisationen. Jeg håber, at dagen får nyansatte til at føle, at de er startet i en ansvarlig virksomhed, hvor de også selv kan gøre en forskel”.

”Jeg kan se, at der er en rød tråd…”
Lise Nørgaard er nyansat afdelingschef i Elis’ Karup-afdeling – og som hun fortæller, var hun glad for at deltage i Elis Dagen, der for nyligt blev afholdt i Elis’ Holbæk-afdeling:

Jeg er lige startet hos Elis for få uger siden, så alt er meget nyt. I InTouch-appen har jeg allerede før min første arbejdsdag fået en masse værdifuld viden om de gode initiativer, virksomheden arbejder på lige nu – og Elis Dagen har bekræftet mig i det positive indtryk, som jeg har haft af Elis fra starten. Under de forskellige oplæg og mine samtaler med nye kollegaer på Elis Dagen har jeg dannet mig et holistisk overblik over virksomheden, og jeg kan se, at der er en rød tråd, som følger vores strategi og visioner om at gøre en forskel for miljøet og mennesker. Og det har været dejligt at få hilst personligt på en masse mennesker, som jeg direkte og indirekte kommer til at arbejde sammen med.

I Elis’ innovative InTouch-app får alle nyansatte et individualiseret velkomstforløb, som bringer dem tættere på virksomhedens fællesskab og kultur – læs mere her

* Med bæredygtige tekstiler mener Elis en mærkningsordning, der sikrer sociale og/eller miljømæssige forhold i kæden, f.eks. BCI-indkøbt bomuld, OEKO-TEX MADE IN GREEN, EU Blomsten og Fairtrade

14.05.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Bæredygtighedsrapport: Bæredygtighed i Elis 2023 er netop offentliggjort

25.04.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Nyt tekstilprojekt vil øge cirkulariteten for industritekstiler

01.03.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Få hjælp til klimaregnskabet med Elis’ CO2-beregner

01.03.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Et mere miljøvenligt hotel med produkter fra Elis

15.02.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Overskudsvarme sendes fra Elis’ industrivaskeri til beboere i Kjellerup

14.02.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

QA Manager med stort omsorgshjerte – både internt og eksternt i virksomheden