Detailvirksomheder linket til forurenende leverandører

En stribe store selskaber på forbrugsvaremarkedet er i en rapport blevet kædet sammen med to viskosefabrikker i Asien, hvis produktion medfører massiv forurening. ”Vi er enige i behovet for forandringer”, lyder det fra H&M, der er blandt de implicerede virksomheder.

Aditya Birla Groups fabrik Indo Bharat Rayon i byen Purwakarta på Java i Indonesien er landets største af slagsen og har fremstillet viskose siden 1982. Som billedet illusterer pumper fabrikken spildevand direkte ud i det lokale vandløb, hvorfra områdets befolkning får deres drikkevand. Foto: Changing Markets Foundation.

04.04.2018

Anders Kampmann, CSR.dk

Ifølge rapporten sourcer bl.a. de tre store, britiske detailvirksomheder Asda, Next og Burton stadig fra fabrikker ejet af det indiske selskab Aditya Birla Group, der med en omsætning på 50 mia. dollars (over 300 mia. kr.) er verdens største viscoseproducent og står for 20 procent af forsyningen til en række store modebrands.

Produktionsprocessen for viskose er en udfordring for hele branchen, og (…) det kræver en langsigtet og fælles indsats at skabe vedvarende forandringer på dette område

H&M

I rapporten kritiserer Changing Markets Foundation fabrikkerne i Birla-gruppen for manglende hensyn til miljøet og en direkte sammenhæng med dårlig sundhedstilstand i lokalbefolkningen.

Flere af de implicerede virksomheder har reageret, bl.a. Asda, fra hvem en talsperson har sagt til edie.net, at virksomheden ”vil sætte ind der, hvor det er nødvendigt”, mens Next anerkender, at ”sagerne er både komplekse og meget virkelige – og derfor ikke kan løses af en enkelt aktør, der handler alene. Next søger derfor at gå sammen med andre i detailsektoren for at gøre en fælles indsats i forhold til en langsigtet løsning”.

Som navnet antyder er den nye rapport en opfølger til en større undersøgelse fra sidste år, hvor Changing Markets Foundation beskrev, hvordan ’forurening i den globale tekstilforsyningskæde gør viskose giftig’.

Her fremhævede CMF H&M, Marks&Spencers, ASOS og Zaras modervirksomhed Inditex som virksomheder, der fejlede i deres håndtering af giftige kemikalier i viskoseproduktionen i deres forsyningskæder.

H&M med i roadmap for bæredygtige forandringer
Som reaktion herpå, og forstærket i lyset af de nye afsløringer, har H&M, Marks&Spencers, ASOS og Inditex forpligtet sig til at inkorporere CMF’s Roadmap towards responsible viscose and modal fibre manufacturing i deres indkøbspolitikker.

I et skriftligt svar til CSR.dk anerkender H&M at man er ”… helt enige med Changing Markets i, hvilke forandringer, der er nødvendige i produktionsprocessen for viskose”. I den forbindelse peger den svenske gigant på roadmappen som ”… et initiativ der kortlægger handlinger, som kan lede branchen i en mere bæredygtig retning”.

Ifølge CMF’s oplysninger køber disse brands viskose fra Aditya Birla Groups produktion i Indien og Indonesien. Illustration: Changing Markets Foundation.

”Produktionsprocessen for viskose er en udfordring for hele branchen, og derfor er samarbejde centralt. Det kræver en langsigtet og fælles indsats at skabe vedvarende forandringer på dette område, og vi sætter stor pris på vores tætte dialog med Changing Markets. Vi har allerede taget de første skridt i samarbejde med viskoseproducenterne i vores værdikæde og med andre brands. Vi italesætter også dette emne med en fælles tilgang igennem programmet Zero Discharge of Hazardous Chemicals. Der er især fokus på at skabe retningslinjer og et verificeringssystem for viskoseproducenter for at sikre ansvarlig produktion samt på innovative pilotprojekter og løbende forbedringer”, lyder det videre.

Læs også: Hvordan får syerskerne i Bangladesh en løn de kan leve af?

Derudover arbejder man fra H&M’s side også alternativer til viskose, som er en regenereret fiber, der bliver fremstillet af nedbrudt og kemisk behandlet træ.

H&M er således ”… en af verdens største aftagere af Tencel Lyocell, som har en mindre miljømæssig påvirkning end konventionel viskose, og hvor kemikalierne bibeholdes i et lukket kredsløb, og vi håber på at øge brugen af dette materiale endnu mere”, skriver selskabet.

H&M’s nye tilgang skal delvist baseres på det såkaldte Higg Index facility module, som Sustainable Apparel Coalition bruger til at måle de miljømæssige, sociale og arbejdsrelaterede effekter ved produktion og identificerer forbedringsmuligheder. H&M har i den forbindelse understreget, at man vil stoppe med at source fra leverandører, der ikke vil leve op til disse krav.

En åben afløbskanal i nærheden af Aditya Birla Groups Grasim-fabrik i byen Nagda i Indien. Grasim har været i drift siden 1954 og er Birla-gruppens største viskosefabrik. Foto: Changing Markets Foundation/Shailendra Yashwant.

Massiv forurening og ødelagte liv
I den nye rapport har CMF undersøgt to af Birlas fabrikker, en i Madhya Pradesh i Indien og en i det vestlige Java i Indonesien, i november og december 2017. For det indiske sites vedkommende, noterer CMF sig at forholdene er ’betydeligt værre’ end da man sidst var på besøg i foråret 2017, og at området er karakteriseret af ’synlig og meget lugtende forurening, der havde gjort vandet mørkerødt’.

En større hændelse i oktober 2017 førte til to dødsfald og yderligere 60 tilfælde af alvorligt syge beboere i en landsby otte km nede af floden fra fabrikken. En test af luften i området har vist, at niveauet af kuldisulfid var 125 gange højere end WHO’s anbefalinger, og i kombination med det stærkt forurenede drikkevand, har det ført til, at indbyggerne i de lokale landsbyer lider af bl.a. kræft, tuberkulose, forplantningsproblemer, fødselskomplikationer og mavesygdomme.

Lignende tilstande var på undersøgelsestidspunktet aktuelle i Indonesien, og det får CMF til at pege på Aditya Birla, der i flere omgange har afvist alle anklager, som uansvarlig.

”Vores efterforskning viser at Aditya Birla Group ikke lever op til sine bæredygtighedsudmeldinger. Brands der handler med selskabet, bør se forbi det grønne spin for at forstå, hvad der virkelig foregår på stederne, hvor de lokale beboere og arbejderes liv bliver ødelagt af forurening på daglig basis”, siger kampagnemanager for Changing Markets, Natasha Hurley, i en pressemeddelelse.

Læs også: Kursskifte: Bestseller offentliggør leverandører i 2017

Fremadrettet opfordrer CMF i rapporten derfor Aditya Birla til bl.a. at være åben omkring sine udledninger (både vand og luft), hyre eksterne auditører til at undersøge arbejdernes forhold og oprette en uafhængig og transparent indberetningsmekanisme for såvel arbejdere som lokalsamfund.

Changing Markets påpeger i rapporten, at de tilgængelige data viser, hvilke brands og detailkæder, der køber viskose fra Aditya Birla Group, men ikke fra de specifikke fabrikker, rapporten omtaler.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

18.09.2026Dansk Erhverv

Sponseret

Erhvervsstyrelsen skal håndhæve EU’s forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde

17.09.2026CSR.dk

Nyt initiativ skal sikre Danmarks første knappe ressource

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

CSR.dk

Stigende økonomisk ulighed i Danmark er et virksomhedsproblem

CSR.dk

Cirkulær elektronik skal holde værdierne i produktionen

Dansk Standard

Sponseret

Miljøledelse i værdikæden: Fra konkurrencefordel til forudsætning

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Schneider Electric

Sponseret

Webinar: Oplev den nye StackMate – enkel og fleksibel robotpalletering

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Hvem er Danmarks mest ansvarlige offentlige indkøber?

CSR.dk

Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Modul 1: ESG og ledelsessystemet

Sådan bruger du virksomhedens ledelsessystem til at systematisere jeres bæredygtighedsarbejde.

Dato

27.10.2026

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
Statistical Process Control (SPC)

SPC er en effektiv metode til at overvåge en proces ved opsamling af data. Ved at indsamle prøver regelmæssigt fra processen skabes et grundlag for hurtigt at opdage og handle på trends og afvigelser, der påvirker produktets eller servicens endelige kvalitet.

Dato

27.10.2026

Sted

Fredericia

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Grøn omstilling i praksis

Når vi taler om grøn omstilling i værdikæden er det vigtigt, at bæredygtighed tænkes ind i en helhed i hele værdikæden. Det får du styr på med kurset 'grøn omstilling i praksis'. 8 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

27.10.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Beierholm
Kursus
Klimadata og klimaregnskaber i praksis - København oktober 2026

Efterspørges der en baseline på virksomhedens carbon udledninger, og har du behov for at blive bekendt med klimaregnskabets scope 3? Dette to-dages kursus vil ruste dig til at håndtere klimadata og klimaregnskaber effektivt.

Dato

27.10.2026

Tid

09:00

Sted

Knud Højgaards Vej 9, 2860 Søborg

Dakofa
Seminar
Storskrald - den nyeste viden

På dagens seminar vil vi dels høre om resultaterne fra Miljøstyrelsens miljøprojekt "Strømlinet indsamling af storskrald - potentialer ved best practice" og dels høste erfaringer fra den virkelige verden.

Dato

27.10.2026

Tid

12:00

Sted

Online / Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg