Derfor skal vi tale om køb af energi

Næsten 40 procent af de globale CO2-udledninger kan føres tilbage til produktionen af energi. Halvdelen af den energi bliver brugt i industri- og handel. 

Som beskrevet i tidligere temaer på CSR.dk, så er der flere mulige og nødvendige indsatser, der kan bidrage til at komme i nul med CO2-udledninger. Vi har f.eks. skrevet om cirkulære løsninger og energieffektivitet. I temaet om køb og salg af energi dykker vi ned i skiftet til forsyning med energi fra vedvarende kilder. 

Overordnet findes der to veje til dette: 

1. Energiproduktion på egen matrikel – som typisk sker ved opstilling af solfangere. Andre muligheder er mikrovindmøller, mikrovandkraft eller jordvarme fra eget areal. Nogle medtager også energi fra biomasse i denne kategori.
   
   Det fortæller vi i temaet om i en artikel om NrGreen, som har specialiseret sig i etableringen af netop solcelleanlæg i lokale netværk. Desuden fremhæves artikler fra Energi Danmark en metode til at udnytte overskudsforsyning af energi et sted i et fleksibelt netværk til at dække et reelt behov et andet sted. 
    
2. Køb af energi fra vedvarende kilder via et forsyningsselskab. Det vil i praksis ofte betyde køb af certifikater – hvis fulde navn er ”oprindelsescertifikater for vedvarende energi”. 
   
   Den praksis kan man læse om i artikler om The O-Mission og Energi Danmark.

Certifikater i fokus

I begyndelsen af 2023 gennemgik dagbladet Børsen bæredygtighedsrapporter fra Danmarks 24 største børsnoterede selskaber. Af dem fremgik det, at man i 14 ud af de 24 rapporter kunne se, at virksomhederne brugte certifikater til at reducere deres udledninger. Dermed ikke sagt, at de sidste 10 ikke benytter sit af certifikater, men det fremgår blot ikke tydeligt af deres rapportering. 

Når man køber certifikater, får man bekræftet, at en bestemt mængde elektricitet er produceret fra vedvarende energikilder. Certifikatet angiver, at den producerede energi er fra en vedvarende energikilde. Købet af certifikater overfører ikke selve elektriciteten, men snarere retten til at hævde, at en tilsvarende mængde vedvarende energi er blev produceret et andet sted.

Skidt eller kanel

Certifikaternes troværdighed er stærkt omdiskuterede. Professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet har til flere medier argumenteret for, at certifikat-markedet ingen reel forskel gør i forhold til at omlægge energiforsyningen, og at ordningen helt bør afskaffes. 

Omvendt siger f.eks. cheføkonom i Concito, Torsten Hasforth, at effekten af certifikaterne afhænger af kvalitet og oprindelse.

“Man kan skubbe virksomhederne både gode og dårlige intentioner i skoene. Så længe de gør det gode og forsøger at bidrage til mere vedvarende energi, tror jeg ikke, de skal være bange. Så skal de bare være åbne om, hvor deres certifikater kommer fra og sige: “Vi rapporterer sådan her, kom og kritiser os”,” sagde han i Børsen tidligere i år.

Virksomhederne fremhæver på deres side, at certifikaterne i vid udstrækning er den bedste mulighed, de har, og at brugen af dem er godkendt i både GHG-protokollen – som fastlægger den toneangivende metode til at arbejde med drivhusgasudledninger og af Science Based Target initiative (SBTi), som godkender virksomheders reduktionsmål som værende på linje med målet fra Paris-aftalen. 

SBTi er i gang med at undersøge

Hos SBTi er der dog også tegn på at området nok trænger til noget mere robusthed. Organisationen har således et ”call for evidence” ude, åbent indtil 24. november i år, hvor alle typer stakeholdere opfordres til at bidrage til SBTi’s research. 

Der er forskellige meninger om hvor effektive eller ineffektive forskellige …certifikater er til at drive impact, når de indgår i virksomheders klimamål. Som en videnskabeligt baseret organisation, tror vi fuldt og fast på, at brugen af denne type instrumenter skal være baseret på robuste og objektive beviser. Derfor har SBTi taget initiativ til at samle, syntetisere og analysere den eksisterende evidens på dette emne,” skriver SBTi således på sin hjemmeside. 

Vil man bidrag til det, kan man se hele ”call for evidence” her: https://sciencebasedtargets.org/resources/files/call-for-evidence-environmental-attribute-certificates.pdf

SBTi forklarer også, at undersøgelsen skal bruges til at forstå, hvordan virksomheder kan nå deres mål og hvilke parametre der skal indtænkes, hvis man skal lave robust rapportering på fremskridt i forhold til ens målsætninger. De understreger på den ene side, at de bare undersøger emnet, men antyder også, at gennem de etablerede processer for den slags, kan man jo forestille sig ændringer til SBTi’s standarder.