Den billigste og reneste energi er den, man sparer

Det Internationale Energiagentur anslog i 2014, at det globale marked for energieffektivitet er på mindst 310 milliarder amerikanske dollar. Det er næsten 2.000 milliarder danske kroner. Det fik IEA til at lege med tanken om at forfremme effektiviseringer til “den første energikilde”, i stedet for dets årelange placering på femtepladsen efter kul, olie, atomkraft og vedvarende energikilder.

Energieffektivitet er positivt på mange fronter – også den nationaløkonomiske. En analyse fra IEA viser f.eks., at Tyskland gennem energieffektiviseringer undgik import af energi for omkring 30 milliarder amerikanske dollar i 2014.

Bedre klima uden afsavn
Energieffektivitet er måske også populært i forhold til andre klimaindsatser, fordi man kan få det samme bare med mindre energiforbrug. Man kan stadig køre i bil – men ny teknologi sørger for, at den kører længere på literen eller kører på en renere type energi. Man kan stadig fastholde den nødvendige, stabile temperatur i sine lagerfaciliteter, men  forbedringer af anlæg gør, at det kræver mindre energi. Billedligt talt er der altså ikke nogen kødfri dag i energieffektivitet, og det gør det spiseligt for mange.

Det er en vigtig pointe i fremtidens energispareindsats i danske virksomheder. Energistyrelsen afrapporterede i august 2015 på en række undersøgelser af energieffektivisering i danske virksomheder, som står for 35% af det danske energiforbrug. Potentialerapporten, som den hedder, viste, at det især var i de mindre virksomheder, man haltede bagud med indsatsen. For at komme i gang pegede virksomhederne på, at det jo også skal stemme overens med krav om komfort, indeklima og optimering af produktionen, hvis de skal i gang. Ting må altså ikke blive dårligere af at blive mere energieffektive.

Danmark: næste skridt er mange bække små
At det er de mindre virksomheder med under 10 ansatte, som ikke er kommet helt så godt i gang, er om end ikke overraskende, så dog vigtigt. For det er samtidig et faktum, at over 80% af danske virksomheder falder i denne kategori.

Undersøgelserne fra Energistyrelsen kiggede også på, hvor det største besparingspotentiale skal findes. Det viste sig at ligge i den private Handel og Servicebranche, som netop har mange mindre virksomheder. Potentialet her er faktisk større end i industrien, og der hvor der kan tages fat er i områderne opvarmning af rum, belysning og køling/ventilation.

Udfordringen ligger primært i, at virksomhederne med det største potentiale samtidig er de måske mindst interesserede. Kun to tredjedele af de små virksomheder har allerede været i gang med energibesparelser inden for de seneste fem år, mens det tal for større virksomheder er næsten 90%. De mindste virksomheder fortæller samtidig, at det er svært at finde rundt i junglen af tilbud og muligheder på området.  Det lovede regeringen at gøre noget ved i form af bedre information, værktøjer og  samarbejde.

Det største bidrag til klimamål
Tilbage på de store nagler skal energieffektiviseringer også fremhæves for deres potentielle bidrag til at begrænse klimaforandringerne. IEA anslår således, at i indsatsen for at holde den globale temperaturstigning på 2?C eller mindre,  så spiller energieffektivisering den største rolle med et bidrag på næsten 40% af reduktionerne i de globale CO2-udledninger fra energiforsyning frem til  2050. Til sammenligning vil vedvarende  energikilder stå for 30%. IEAs administrerende direktør, Maria van der Hoeven, forklarer energieffektivitet sådan her:

”Det er det usynlige kraftcenter, som i mange lande arbejder bag scenen på at forbedre vores forsyningssikkerhed, skære ned på vores energiregninger og få os tættere på at nå vores klimamål.”