Dansk sojaimport kommer stadig primært fra regnskoven
Det meste af den danske import af konventionel soja kan stamme fra landbrugsområder i Sydamerika, hvor producenterne rydder regnskovsområder til fordel for dyrkning af landbrugsjorden. Det kan resultere i tab af biodiversitet og øget CO2-udledning.
71 procent af den soja, der importeres til Danmark, er dyrket med stor risiko for skovrydning i Sydamerika..
Selvom der er øget fokus på, at den soja, Danmark importerer, skal komme fra områder, der ikke er skabt på baggrund af skovrydning, kommer importen stadig hovedsageligt fra kilder, hvor det mest sandsynlige er, at dyrkningen fører til netop dette. Det skriver globalnyt.dk
Det viser en ny rapport foretaget af Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, der har undersøgt den danske sojaimport for at belyse, hvor meget soja kommer fra landbrug, som ikke har erstattet hidtidige skovområder.
Læs også: Bøn til europæiske virksomheder: stop handel med brasilianske produkter
Opgørelsen viser, at 71 procent af sojaen stammer fra konventionel sojaproduktion, og at 20 procent er certificeret gennem såkaldte RTRS-kreditter, udstedt af Roundtable for Responsible Soy. Det er kun de resterende 9 procent, der er i overensstemmelse med den europæiske foderindustris retningslinjer for indkøb af soja.
Den RTRS-certificerede soja er ikke nødvendigvis afskovningsfri. De kan stadig stamme fra den konventionelle forsyningskæde og det kan dermed ikke fuldstændig garanteres, at sojaen kommer fra hensigtsmæssige kilder.
Denne mangel på sporbarhed betyder, at der er en risiko for, at en del af den importerede soja kommer fra naturområder, der er blevet ryddet og omlagt til landbrugsmarker.
Global efterspørgsel står i vejen
Dog kan hverken kreditter eller certificeringer for afskovningsfri soja udelukkende løse problemet med skovrydning. Da der en stigende efterspørgsel på soja, er det vanskeligt at producere nok mængder uden at erstatte skovområder med landbrug.
"Den globale efterspørgsel på sojaprotein skal væsentligt ned, hvis vi gerne vil undgå yderligere afskovning. For om det er os eller et andet land, der hjemtager de ton soja, der er skyld i afskovning kan jo være lige meget globalt set", siger Anders Skovmand Bosselmann, der er lektor på Københavns Univiseret og hovedforfatter af rapporten..
Det foreslås, at man i steder for soja, kigger på alternative proteinkilder som forarbejdet græs og hestebønner.
Læs også: 50 virksomheder kan ikke redegøre for, hvor deres anvendte soja stammer fra
Ikke økonomisk umuligt
Danmark importerede ca. 1,8 mio. tons soja i 2018, heraf 1,7 mio. tons sojaskrå. Det placerer Danmark på en 6. plads over de største importører af sojaskrå i Europa. Den danske import lægger beslag på 600.000 hektar jord i Sydamerika svarende til to gange Fyns areal.
Det anslås, at det vil koste den danske industri cirka 28 millioner årligt, hvis der skal købes RTRS-kreditter for de 1,7 millioner tons soja, som Danmark importerer.
Det, mener Aske Skovmand Bosselmann, er et relativt lille beløb i det samlede billede, hvor prisstigningen ikke vil overstige de udsving, importørerne i forvejen oplever på sojapriserne.
- HCL
