Bestøverkrise i Europa kan ramme flere erhverv hårdt
Et internationalt forskerhold advarer om, at Europa står over for alvorlige konsekvenser for alt fra fødevarer til medicin og turisme, hvis der ikke tagets hånd om en snarlig bestøverkrise. En ny hvidbog præsenterer 15 konkrete anbefalinger til, hvordan krisen kan afværges.
Vilde bestøvere som bier, sommerfugle og svirrefluer spiller en afgørende rolle for både biodiversitet og fødevareproduktion. For Europa er det problematisk, at der efterhånden er for få af dem tilbage.. Foto: Claus Rasmussen
Europa risikerer en alvorlig krise, hvis tilbagegangen i vilde bestøvere fortsætter. Det er budskabet i en ny hvidbog udarbejdet af 135 forskere fra otte EU-finansierede forskningskonsortier.
Både fødevaresikkerhed og centrale samfundsfunktioner er i fare, hvis udviklingen ikke vendes. Bestøvere som bier, sommerfugle og svirrefluer spiller en afgørende rolle i produktionen af fødevarer, men også i en lang række andre sektorer fra medicin og tekstiler til turisme og kultur.
Som løsning præsenterer forskerne i hvidbogen en køreplan med 15 konkrete anbefalinger, der bygger på den nyeste forskning. De spænder fra politisk koordinering og regulering til ændringer i landbrugspraksis og uddannelse.
Anbefalingerne i rapporten skal gøre op med nogle helt centrale barrierer og årsager til krisen:
- Fragmenteret politik spænder ben - en af de største barrierer for at beskytte bestøverne EU’s adskilte politikområder. Ansvaret er fordelt på tværs af landbrug, miljø, kemi, handel og finans, og manglende koordinering gør det svært at skabe en samlet indsats. Forskerne efterlyser derfor, at beskyttelse af bestøvere bliver en tydelig og målbar topprioritet på tværs af politikområder.
- Vores måde at forstå og forvalte naturen på - hvor tilbagegangen i bestøvere hænger sammen med, hvordan menneskelige aktiviteter, på tværs af sektorer, påvirker natur og økosystemer over tid. Det understreger behovet for bedre sammenhæng mellem praksis og den nyeste viden om, hvordan vi understøtter robuste økosystemer.
- For lidt viden i det, der bliver gjort i dag - for velmente initiativer kan have begrænset effekt, hvis de ikke er tilstrækkeligt vidensbaserede. F.eks. at landmænd etablerer blomsterstriber, men med frøblandinger, der ikke leverer f.eks. værtsplanter til natsværmeres larver, selvom nogle natsværmere er mere effektive bestøvere end honningbier.
- Mangel på viden hos centrale aktører - dem, der har størst betydning for bestøveres levesteder, mangler viden. Derfor anbefaler forskerne, at viden om økosystemer og bestøvere integreres i uddannelser på tværs af fagområder.
135 forskere fra otte EU-finansierede forskningskonsortier står bag hvidbogen, herunder projekterne BUTTERFLY, Restpoll, Propollsoil og PolinEra med deltagelse fra Aarhus Universitet.
/ehs
