Ny Bangladesh Accord lægger vægt på fagforeninger

I dag klokken 11 blev det offentliggjort at Bangladesh Accorden er blevet forlænget med tre år. I den næste periode vil man også arbejde med at få arbejderne på tekstilfabrikkerne organiseret i fagforeninger, og på at udvide accorden til også at dække tilstødende brancher som f.eks. sko.

To virksomheder og to fagforeninger præsenterede 2018 Accorden i OECD d. 29. juni. Fra venstre repræsentanterne fra hhv LC Waikiki, IndustriAll, C&A og UNI Global Union..

29.06.2017

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Vi var ellers lige midt i en lang snak om due diligence, behovet for standarder og implementering af eksisterende guidelines. Det var en maratonpaneldebat om globale værdikæder på førstedagen af OECD's femte konference om "responsibility business conduct", som de kalder virksomheders samfundsansvar/CSR/bæredygtighed i de kredse. 

Jenny Holdcroft fra paraplyorganisationen IndustriAll, som organiserer 50 millioner arbejdere i 140 lande, var midt i et indlæg om, hvordan frivillige foranstaltninger ikke er nok til at håndtere udfordringerne i de global forsyningskæder, det kræver også regulering. Så kom hun i tanke om, at nu var klokken over 11, og at hun derfor havde lov til at fortælle det: At efter et års forhandlinger mellem modeindustriens virksomheder og fagforeningerne var man klar til at lancere en tre-årig forlængelse af Bangladesh Accorden. 

Hvad er Bangladesh Accorden?

Accorden blev etableret en måned efter sammenstyrtningen af byggeriet Rana Plaza i april 2013, hvor 1.100 tekstilarbejdere døde og mange flere blev såret. Mere end 200 brands og detailhandelskæder gik sammen med fagforeninger og NGO'er for at opbygge et system, som kunne øge sikkerheden for arbejderne på tekstilfabrikkerne i Bangladesh - som står for 82 procent af landets eksport. 

Ifølge Accorden selv, så har man i de første år - den oprindelige aftale løber til maj 2018 - opnået: 

  • at inspicere 1.800 fabrikker, hvor 2.500.000 tekstilarbejdere er ansat
  • identificeret 118.500 forbedringer, hvoraf 79 procent er udbedret 
  • 32 fabriksbygninger er blevet evakueret eller ombygget efter inspektioner
  • 500.000 arbejdere er blevet undervist i arbejdsmiljø og sikkerhed

Accorden beskæftiger 200 personer i Bangladesh, herunder 87 ingeniører og 50 undervisere. De er den organisation i Bangladesh, som har flest kvindelige ingeniører ansat. 

Alt det gamle og nødvendigt nyt
Ved pressemødet et par timer senere forklarede repræsentanter for to virksomheder og to fagforeninger, hvad den forlængede aftale går ud på: 

  1. Accorden er fortsat en juridisk bindende aftale, hvor virksomhederne forpligter sig til at sørge for at deres leverandører lever op til krav til arbejdsmiljø og sikkerhed. Der vil fortsat være inspektioner af fabrikkerne og leverandører, som ikke udbedrer skader, kan ikke levere til Accordens medlemmer. Alle resultater fra inspektioner etc. bliver publiceret på Accordens hjemmeside. Målet er at træne fabrikkernes medarbejdere, så de kender deres rettigheder, og etablere muligheder for at klage over forhold på arbejdspladsen. 
  2. Den nye udgave - 2018 Accorden - lægger mere vægt på arbejdernes ret til at organisere sig i fagforeninger. Desuden vil der blive sikret beskyttelse for medarbejdere på fabrikker, som bliver tvunget til at lukke eller flytte til andre lokaler pga manglende sikkerhed, så medarbejderne får en fratrædelsesgodtgørelse, hvis de mister deres job. Og så vil man i Accorden prøve at undersøge om man kan udvide ordningen til at dække andre fabrikker end dem, der er dækket i dag - f.eks. virksomheder, som producerer andre varer, som virksomhederne i accorden sælger, eller virksomheder i 2. og 3. led af virksomhedernes leverandørkæder. 

Hvorfor fagforeninger?
2018 Accorden har altså kraftigt fokus på organisering af arbejderne. Er det så fordi fagforeningforhandlerne vandt over virksomhederne i forhandlingerne af aftalen?

Slet ikke, forklarede Aleix Gonzales fra C&A, en britisk kæde med 1.575 butikker forretninger i Europa. 

"Vi ville ikke have, at det skulle være et paternalistisk projekt at gøre tekstilfabrikkerne sikre. Det skal forankres hos medarbejderne og fabriksejeren selv. Det kræver, at de kan forhandle, og så skal der være nogen, der repræsenterer medarbejderne," sagde han.

Det er i dag kun tilfældet for to procent i Bangladesh, og forholdene for fagforeninger er ringe i landet, som eksemplet fra december måned sidste år, hvor fagforeningsfolk blev fængslet for at prøve at hverve medlemmer på netop tekstilfabrikker. 

Den langsigtede plan for accorden er at aflevere forpligtelsen og organisationen til myndigheder og fagforeninger. Men det bliver ikke lige med det samme: 

"Lige nu udfører Accorden de opgaver, som regeringen og statsapparatet burde tage sig af. Så længe der ikke er et troværdigt system at aflevere arbejdet med sikkerhed på arbejdspladsen til, så vil vi arbejde for, at Accorden fortsætter," sagde Jenny Holdcroft.  

Den ultimative due diligence
Christy Hoffman fra Uni Global Union, den anden internationale fagforening i Accordens styregruppe, som repræsenterer 20 millioner arbejdere, forklarede under pressemødet, at i tråd med OECD-konferencens fokus på due diligence (nødvendig omhu), så er det præcis det, Accorden er: 

"Måden vi arbejder med inspektioner og åbenhed er det bedste eksempel på virkelig due diligence med jord under neglene," sagde hun. "Vi mener, at vi har fået skabt en model, som med fordel kunne kopieres til andre sektorer og andre lande." 

"Vi ved ikke, hvor det ender, men gennem samarbejde har vi chancen for at påvirke forholdene langt udover vores egne leverandørkæder. Det vil vi gerne være en del af," sagde Aleix Gonzales. 

Ved lanceringen havde 23 virksomheder, med 1.000 leverandørfabrikker, skrevet under på den nye aftale. Det forventes at hovedparten af de 217 virksomhedsdeltagere i 2013-Accorden vil fortsætte. Fra Danmark har Bestseller, Coop, Dansk Supermarked Group, DK Company, FIPO Group, IC Group og PWT Brands underskrevet den oprindelige aftale.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

28.09.2026Schneider Electric

Sponseret

Data var ikke problemet. Det var den manglende struktur

18.09.2026Dansk Erhverv

Sponseret

Erhvervsstyrelsen skal håndhæve EU’s forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde

CSR.dk

Mere natur betaler sig: Beskyttet natur kan give Danmark milliardgevinst

CSR.dk

EU vil forberede Europa på en 3 grader varmere verden.

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Herning Kommune tog chancen – nu lever metoden videre i andre indkøb

CSR.dk

Cirkulær elektronik skal holde værdierne i produktionen

Dansk Standard

Sponseret

Miljøledelse i værdikæden: Fra konkurrencefordel til forudsætning

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Schneider Electric

Sponseret

Webinar: Oplev den nye StackMate – enkel og fleksibel robotpalletering

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Hvem er Danmarks mest ansvarlige offentlige indkøber?

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Grundlæggende bæredygtighed er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Kurset giver dig en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og et indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger. Målet er at inspirere og give deltagerne konkrete værktøjer, som kan bruges til at arbejde mere bæredygtigt i hverdagen.

Dato

03.11.2026

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

03.11.2026

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

03.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

03.11.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Training (online)

By combining lectures, workshops and practical exercises, the Management Awareness Training will provide the management with a basic understanding of the management role in the APQP4Wind process.

Dato

03.11.2026

Sted

Online