Virksomheder i Randers får hjælp til at fastholde seniorer

Nogle brancher kæmper med at få tilstrækkeligt med arbejdskraft, men samtidig oplever mange, at det er svært at finde plads på arbejdsmarkedet, når de har rundet 65 år. Hounö i Randers lægger lokaler til et arrangement, hvor lokale virksomheder får tips og gode råd til at holde fast i erfarne medarbejdere.

Mange virksomheder kæmper med at finde arbejdskraft, men samtidig har seniorer svært ved at finde beskæftigelse.

24.10.2019

Sponseret

CABI

Bag arrangementet står videns- og netværkshuset Cabi, som med arrangementet vil give virksomheder fra Randers og omegn viden om, hvordan de kan gøre sig attraktive over for seniorerne. For det er der brug for, forklarer Ann Cathrine Lebech Hoe, seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i seniorer på arbejdsmarkedet:

”Der er mangel på arbejdskraft og virksomhederne er i vækst. Og oven i købet ønsker mange af de gode, erfarne medarbejdere at blive på arbejdsmarkedet ud over pensionsalderen. Så det er en win-win-situation, hvis vi kan få de ender til at mødes,” siger hun.

”Derfor vil jeg gerne opfordre virksomhederne til at sætte fokus på at ansætte og ikke mindst lave gode ordninger for at fastholde deres ældste og mest erfarne medarbejdere i virksomhederne,” fortsætter Ann Cathrine Lebech Hoe

Eksperter og virksomheder deler ud af viden

Det er Hounö i Randers, der fremstiller combiovne, som lægger lokaler til arrangementet 5. november. Det er særligt henvendt til ledere, HR og økonomiansvarlige i private og offentlige virksomheder.

Her vil virksomheder som IdealCombi og PFA Pension dele ud af deres viden og erfaringer med at fastholde og rekruttere seniorer. Derudover deltager også professor ved Aalborg Universitet Per H. Jensen, som vil fortælle om muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv.

Slet fødselsdatoen

Ann Cathrine Lebech Hoe forklarer, at virksomhederne bør stille sig tre spørgsmål for at blive attraktiv for erfarne folk:

  • Har vi en livsfase-politi?
  • Hvad gør vi for at fastholde fx på lidt færre timer?
  • Hvilket samarbejde har vi egentlig sat i proces med de mest erfarne?

Derudover giver hun et lille tip til virksomhederne:

”Langt de fleste ønsker ikke at frasortere på alder, når de ansætter, men nogle gange sker det bare ubevidst alligevel. Derfor er det en god ide, at virksomhederne simpelthen mærklægger fødselsdatoen, når de læser ansøgninger,” siger Ann Cathrine Lebech Hoe.

Fakta

Folkepensionsalderen i dag er 65,5 år, og den stiger løbende over de næste mange år.

Tendensen er, at flere og flere bliver på arbejdsmarkedet – også meget længere end den nuværende pensionsalder.

En undersøgelse fra Epinion lavet for PFA Pension viser, at hele fire ud af fem danskere gerne vil arbejde efter endt pensionsalder. Se mere her

Program og tilmelding

Se hele programmet og tilmeld dig

26.11.2024CABI

Sponseret

Dokumentation af S’et i ESG åbner døre til nye kunder

29.04.2024CABI

Sponseret

Flere virksomheder får øjnene op for, at ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kan bidrage til den grønne omstilling

17.04.2024CABI

Sponseret

Videnshuset Cabi indgår nu i samarbejde med Center for Små og Mellemstore virksomheder, Aarhus Universitet

21.02.2024CABI

Sponseret

Krav om data på S’et i ESG får stor betydning for virksomheders konkurrenceevne

31.01.2024CABI

Sponseret

Den grønne omstilling giver nye muligheder for social inklusion

22.09.2023CABI

Sponseret

ESG-dokumentation: Hvad pokker gør jeg lige?