Vi er flyttet til nyt domicil
Du kan besøge Dansk Standard, Miljømærkning Danmark og ETA-Danmark på vores nye adresse: Dansk Standard, Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn.
Dansk Standard flytter til Standardernes Hus Et experimentarium for standarder | Visualisering: DesignGroup Architects på vegne af NCC.
Det er med stor glæde, at vi byder velkommen til Dansk Standards nye lokaler - Standardernes Hus - stedet, hvor standarder skabes og udvikles. Huset vil over tid desuden udvikle sig til et experimentarium for standarder. Det vil ske i tæt samarbejde med Experimentarium.
Et experimentarium for standarder og miljømærker
Huset giver med sin centrale beliggenhed og iøjefaldende arkitektur de bedste rammer for at skabe et experimentarium for standarder og miljømærker. Det giver os samtidig mulighed for at udbrede kendskabet til standarder og miljømærker, så de synliggøres og konkretiseres for omverdenen.
Ambitionen er, at kunder, udvalgsmedlemmer, studerende og besøgende i huset skal kunne opleve og lære, hvad standarder og miljømærker er, og hvilken værdi de skaber for det danske samfund og for dansk erhvervsliv.
Det vanskeligt tilgængelige skal gøres lettere at forstå.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Standardernes Hus. Læs meget mere her.