Ny lovgivning medfører skærpede krav til virksomheders energiledelse og stiller skarpt på CO2-udledning

Med revisionen af det europæiske energieffektiviseringsdirektiv (EED) følger opdaterede og skærpede lovkrav til danske virksomheders energieffektiviseringsindsats. Der er desuden fremsat forslag om, at den nye lovgivning skal stille krav om klimasyn.

Foto: Dansk Standard

I efteråret 2023 blev det europæiske energieffektiviseringsdirektiv (EED) revideret, og det har medført ny og skærpet lovgivning på energiområdet i Danmark, som forventes at træde i kraft allerede fra juli i år. Hvor loven før kategoriserede virksomheder efter størrelse, er der nu udelukkende fokus på deres energiforbrug; desuden stilles der i langt højere grad krav om opfølgning.

Ifølge lovændringen skal virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 85 terajoule indføre et energiledelsessystem, mens virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 10 terajoule forpligtes til at gennemføre et energisyn. Energistyrelsen anslår, at omkring 100 virksomheder vil blive påvirket af lovændringerne.

Energiledelse giver bedre overblik over forbrug

Hos Mountain Top Denmark i Frederikssund har man arbejdet med energiledelse siden 2021 og har gode erfaringer med det:

- Da kravet om obligatorisk energisyn kom, valgte vi som virksomhed selv at påtage os opgaven ved at implementere energiledelse, siger Anja Lidegaard, HSE & Facility Manager hos Mountain Top Denmark, og fortsætter:

- Vi begyndte med at kortlægge vores energiforbrug for at danne os et overblik over, hvilke enheder der i virkeligheden brugte mest strøm. I denne kortlægning viste det sig, at nogle af de enheder, vi tidligere havde antaget var de største strømforbrugere, ikke længere var det, da vi begyndte at indsamle data. 

- Mountain Top Denmark har haft stor gavn af implementeringen af energiledelse, især under energikrisen, hvor det hjalp os med at overvåge og evaluere forbruget, afslutter Anja Lidegaard.

Nu sættes der også fokus på klima og CO2-udledning

Udover de skærpede krav til energieffektivitet har Energistyrelsen desuden fremsat forslag om, at virksomhederne skal gennemføre et lovpligtigt klimasyn. Klimasynet vil, ifølge Energistyrelsen selv, medføre et supplerende fokus på at kortlægge og identificere CO2-reducerende tiltag hos virksomhederne.

Hvis du vil vide mere om energiledelse og samtidig blive klar til at leve op til de nye lovkrav, afholder Dansk Standard et diplomkursus i energiledelse 26.-27. februar 2024. Kurset introducerer dig til standarden ISO 50001 for energiledelse og giver inspiration og vejledning til, hvordan du kommer godt i gang med de relevante systemer og processer. 

Læs mere om diplomkurset og tilmeld dig her.

14.02.2024Dansk Standard

Sponseret

Ny standard for virksomheder til håndtering af klimaændringer

05.02.2024Dansk Standard

Sponseret

Ny lovgivning medfører skærpede krav til virksomheders energiledelse og stiller skarpt på CO2-udledning

14.12.2023Dansk Standard

Sponseret

Det nye bygningsdirektiv kalder på standarder

14.12.2023Dansk Standard

Sponseret

Standarder skal hjælpe med at indfri EU’s nye krav til bæredygtige produkter

27.11.2023Dansk Standard

Sponseret

Sådan gør du din virksomhed mere modstandsdygtig

07.11.2023Dansk Standard

Sponseret

Ledelsesstandarder er et rigtig godt udgangspunkt for al compliance