Vandforsyninger råber om hjælp
Sikkerhedszoner på op til 300 m vil ifølge Danmarks seks største vandforsyninger kun koste mellem 20 og 40 mio. kroner om året i kompensation til landmændene. Det svarer til 7,50 kr. per dansker per år mindre end prisen på en halv liter kildevand. Uden nødvendig beskyttelse venter ifølge selskaberne en fremtidig milliardregning.
De danske vandværker tager i gennemsnit to drikkevandsboringer ud af drift om ugen på grund af forurening med sprøjtegifte - fra landbrug, industri, kommuner og private. Og problemet med at finde nyt, rent drikkevand til danskerne vokser.
Forureningen er dyr for de danske vandforbrugere. Det koster typisk mellem to og fem mio. kr. at etablere en drikkevandsboring. Det svarer til, at forbrugerne hvert år mister mellem 200 og 500 mio. kroner på grund af forurening med sprøjtegifte.
Derfor har direktørerne for landets største vandforsyninger: København, Århus, Aalborg, Odense, Randers og Esbjerg sammen skrevet en kronik med konkrete forslag til løsning af problemet. Kronikken bringes i dag af Berlingske Tidende.
Forsigtighedsprincippet skal være bærende
De seks direktører foreslår bl.a., at Folketinget så hurtigt som muligt vedtager en lovgivning, der sikrer:
- At regeringens forslag om en udvidelse af den fysiske beskyttelseszone omkring vandboringerne fra 10 meter til mindst 25 meter gennemføres. Inden for denne zone bør enhver form for sprøjtegifte og kemiske stoffer fra landbrug, industri eller andre være forbudt.
- At det bliver muligt at udvide beskyttelseszonen op til 300 meter, hvis det er nødvendigt for at beskytte drikkevandet. Alle undersøgelser peger på, at 25 meters zonen er utilstrækkelig de fleste steder. Derfor bør det være de lokale vandgeologiske forhold, der afgør størrelsen på beskyttelseszonen. Og forsigtighedsprincippet bør her være det bærende lovprincip bag fastlægning af zonens omfang.
- Gennemførelse af ekspropriation, hvis den nødvendige beskyttelseszone ikke kan etableres ad frivillighedens vej på rimelige vilkår og inden for en overskuelig periode.
Og de seks direktører sender i kronikken følgende appel:
De danske vandselskaber tørster efter handling! Hjælp os med at bremse forureningen. Hjælp os med at bevare det rene grundvand. Og hjælp os med at friholde vandkunderne for en fremtidig milliard-regning. Det er vores appel til det danske Folketing.
Miljøminister Karen Ellemann (V) var den 18. juni i åbent samråd om problemet. Desværre er hendes og regeringens initiativer ikke tilstrækkelige til at løse problemet.
Med Grøn Vækst vil regeringen indføre 25 m beskyttelseszoner det vil for langt de fleste boringer være utilstrækkeligt. Med Grøn Vækst har regeringen valgt at se bort fra en aftale mellem Landbrug og Fødevarer og DANVA. Foreningerne har allerede i foråret 2009 indgået en aftale om en mere effektiv, obligatorisk grundvandsbeskyttelse med beskyttelsesområder på op mod 300 m omkring vandboringerne. Det produktionstab, som landmanden måtte få heraf, skal han kompenseres for.
DANVA estimerer, at det vil koste mellem 20 og 40 mio. kr. om året at kompensere landbruget, hvis man vælger at udlægge beskyttelseszoner i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning Boringsnære beskyttelsesområder fra 2007.
-KPE
