Tre råd til at komme i gang med biodiversitet i værdikæderne

Naturtab og biodiversitetskrise påvirker allerede adgang til råvarer, vand og forsyningssikkerhed for danske virksomheder. Sådan tager du de første skridt.

Foto: Etisk Handel

Energikriser, geopolitik og usikre forsyningskæder fylder meget i virksomhedernes bevidsthed – og med god grund.

Men samtidig vokser en anden krise fortsat i omfang og betydning: tabet af natur og biodiversitet.

Virksomheder over hele verden mærker allerede konsekvenserne af pressede økosystemer, naturtab og mangel på ressourcer. 

Det påvirker alt fra adgang til råvarer og vand til produktion, forsyningssikkerhed og stigende regulatoriske krav. Samtidig vokser forventningerne fra investorer, kunder og myndigheder til, at virksomheder kan dokumentere deres påvirkning af naturen og arbejde aktivt med at reducere den.

For mange virksomheder er biodiversitet dog stadig et svært område at arbejde med i praksis. Påvirkningerne ligger ofte dybt i værdikæden, data kan være komplekse, og det kan være uklart, hvor man skal begynde, eller hvilke indsatser der gør størst forskel.

Det sætter Etisk Handel Danmark fokus på i webinaret Briefing: Navigating biodiversity in global supply chains”, hvor tre oplægsholdere deler deres erfaringer og perspektiver på arbejdet med biodiversitet i globale værdikæder.

En af dem er Jacob Sterling, Senior Director, Head of Sustainability Advisory hos Preferred by Nature. Som optakt til webinaret deler han tre råd til virksomheder, der gerne vil i gang med arbejdet og omsætte ambitioner til konkret handling i praksis.

1. Start et sted - du behøver ikke gøre alt på én gang.

Biodiversitet kan virke komplekst, men det vigtigste er at komme i gang. Vælg et område i jeres forretning, hvor I tror det kunne være muligt at gøre en forskel, og begynd der. Det kan fx være en produktlinje eller en del af jeres indkøb.

2. Find ud af, hvor I påvirker naturen mest.

For de fleste virksomheder ligger de største påvirkninger af naturen i værdikæden. Derfor er det vigtigt at skabe overblik over, hvor I påvirker naturen mest, og hvor I samtidig er afhængige af den. Det giver et bedre grundlag for at prioritere de indsatser, der gør størst forskel.

3. Gør det konkret - og få det gjort.

Når I ved, hvor I skal sætte ind, handler det om at omsætte det til helt konkret handling. Sæt nogle klare mål, og lav en simpel plan for, hvad I vil ændre, hvor det skal ske, og hvem der har ansvaret. Det kunne være flere certificerede produkter, ændret leverandørsamarbejde, eller andet Det vigtigste er, at indsatsen bliver konkret og kan følges op i praksis.

03.06.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Tre råd til at komme i gang med biodiversitet i værdikæderne

28.05.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Allan Lerberg Jørgensen, OECD: ”Globaliseringen er gået fra at være et vækstprojekt til et sikkerhedsprojekt”

21.05.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Etisk Handel Danmark får ny bestyrelse

09.04.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Derfor indgår virksomheder kommercielle partnerskaber med civilsamfundet

25.11.2025Etisk Handel Danmark

Sponseret

Grøn energi: Nye ressourcer i Videncenter om oprindelige folks rettigheder

25.11.2025Etisk Handel Danmark

Sponseret

Brug for kompetencer til ansvarlig virksomhedspraksis? Akademi for Bæredygtige Værdikæder 2026 åbner for tilmeldinger