Tietgen Handelsgymnasium fylder fairtrade kaffe i kopperne
Tietgen Handelsgymnasium er ny Partner i Fairtrade By Odense, som er et samarbejde mellem det odenseanske erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger og kommunen om at fremme etisk handel i Odense.
Gitte Bargholt, rektor ved Tietgen Handelsgymnasium fortæller:
- Ved handelsgymnasiet lægger vi jo vægt på det erhvervs- og handelsmæssige perspektiv. Vi arbejder dagligt på at lære vores elever at forholde sig ansvarligt til deres omverden. Og her tænker jeg både på medmennesker, natur og samfund. Og fairtrade handler jo lige netop om gennem handel at forbedre arbejds- og levevilkår for medmennesker i nogle af verdens fattigste bønder. Så i det lys, er det kun helt naturligt for os af være Partner i Fairtrade By Odense, fortæller Gitte Bargholt.
Anker Boye, styregruppeformand, glæder sig over opbakningen til Fairtrade By Odense fra uddannelsesverdenen:
- Fairtrade By Odense skal jo bæres igennem i frugtbart samarbejde mellem en lang række vidt forskellige aktører i Odense. Og med Tietgen Handelsgymnasium som ny Partner får projektet en masse unge mennesker med i projektet og det er en meget positiv udvikling, fortæller Anker Boye.
Partnerkredsen bag Fairtrade By Odense dækker over et bredt udsnit af odenseanske aktører. Partnere i Fairtrade By Odense drikker fairtrade kaffe på arbejdspladsen eller serverer fairtrade kaffe for deres kunder. Læs mere på www.odense.dk/FairtradeByOdense
Tietgen Handelsgymnasium sætter i øvrigt mere fokus på fairtrade d. 29. oktober 2015 hvor Peter Larsens kaffebus vil holde hele dagen ved handelsgymnasiet på Elmelundsvej. I den forbindelse vil der blive holdt et debatarrangement fra kl. 12-13 for 1.500 elever. Derudover vil der hele dagen være servering af gratis fairtrade kaffe fra bussen til gymnasiets elever. Busbesøget arrangerer Handelsgymnasiet i samarbejde med Fairtrade By Odense og Fairtrade Mærket i København.
Vil din virksomhed/arbejdsplads/organisation/uddannelsesinstitution være Partner i Fairtrade By Odense?
Så kontakt gerne Torben Jarlstrøm Clausen i Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat: tjc@odense.dk /tlf. 2459 7656.
Om Fairtrade By Odense
Fairtrade By Odense er et samarbejde mellem det odenseanske erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger, kommune og enkeltpersoner om at fremme etisk handel i Odense. Fairtrade By Odense er besluttet af Odense Byråd på baggrund af en anbefaling fra Odense Bæredygtighedsråd. Fairtrade By er en international kampagne for byer, der beskæftiger sig med etisk handel. I Danmark er fx Odense og København Fairtrade Byer og på verdensplan er der over 1.500 Fairtrade Byer. Følg Fairtrade By Odense på facebook: http://www.facebook.com/FairtradeByOdense. På Instagram: @FairtradeByOdense.
Om Tietgen Handelsgymnasium
Tietgen Handelsgymnasium er et af landets største handelsgymnasier målt på antal elever. Efter sommerferien 2015 startede 1.570 elever fordelt på hele 58 klasser. Tietgen Handelsgymnasium udbyder 12 forskellige studieretninger inden for hovedområderne økonomi, innovation, marketing og international. Derudover danner Tietgen Handelsgymnasium rammerne for foredrag, faglige virksomhedsbesøg, innovationskonkurrencer og sociale arrangementer. Gymnasiets elever har medindflydelse gennem elevrådet og Tietgen Cooperation som bl.a. holder Fyns største gymnasiefester.
Læs mere på https://www.tietgen.dk/Handelsgymnasium
Yderligere oplysninger
Anker Boye, borgmester og fmd. for styregruppen for Fairtrade By Odense og fmd. for Odense Bæredygtighedsråd: tlf. 40 75 33 33
Gitte Bargholt, rektor ved Tietgen Handelsgymnasium: tlf. 65 45 22 03 / giba@tietgen.dk
Torben Jarlstrøm Clausen, projektleder, Odense Kommune, Bæredygtighedssekretariatet, tlf. 24 59 76 56 / tjc@odense.dk