Rengøringssystemet Viima er nomineret til Odense Bæredygtighedspris 2015

Rengøringssystemet Viima er et af tre nominerede initiativer til Odense Bæredygtighedspris 2015. Systemet er baseret på en ny fiberteknologi, til gavn for miljø, arbejdsmiljø og økonomi. Om rengøringssystemet vinder prisen afslører Anker Boye d. 3. marts

Rengøringssystemet Viima er et af tre nominerede bæredygtige initiativer til Odense Bæredygtighedspris 2015.

Rengøringssystemet Viima, som er udviklet af De Forenede Dampvaskerier i Odense, er et af tre nominerede bæredygtige initiativer til Odense Bæredygtighedspris 2015. Systemet er baseret på en ny fiberteknologi, til gavn for miljø, arbejdsmiljø og økonomi. Systemet gør således rent helt uden eller med meget lidt brug af vand og der benyttes ikke rengøringsmidler. Om rengøringssystemet vinder prisen afslører Anker Boye d. 3. marts på Odense Rådhus. Alle er velkomne til arrangementet.

Arbejdet med bæredygtighed har altid været forankret i De Forenede Dampvaskeriers værdisæt fortæller Axel Bonnevie, Divisionsdirektør Odense, De Forenede Dampvaskerier:

Vi er meget glade og stolte over at være nomineret til Bæredygtighedsprisen. Det er resultatet af et udviklingsarbejde, hvor vi har fået bæredygtighed og samfundsansvar til at gå hånd i hånd med vækst af virksomheden. For os er denne tilgang til tingene ganske enkelt sund fornuft, som giver menneskelig og forretningsmæssig mening, siger Axel Bonnevie.


Det er Odense Bæredygtighedsråd, som uddeler Bæredygtighedsprisen og rådets formand Anker Boye fortæller:

- Vi har jo et stort fokus på vækst i Odense. Og så glæder det mig selvfølgelig, når en odenseansk virksomhed tjener penge på en bæredygtig løsning som på en gang bl.a. arbejder målrettet med miljø- og arbejdsmiljøaspekter, siger Anker Boye.

Om Rengøringssystemet Viima
Viima er et bæredygtigt rengøringssystem, som er udviklet af De Forenede Dampvaskerier A/S i Odense.

Systemet er baseret på en ny fiberteknologi, til gavn for miljø, arbejdsmiljø og økonomi. Systemet gør således rent helt uden eller med meget lidt brug af vand og der benyttes ikke rengøringsmidler. Alligevel er Viima så effektiv, at systemet desinficerer hårde overflader kun med rent vand. Derudover er den oplevede belastning hos rengøringspersonalet reduceret væsentligt og CO2-emmisionen er mindsket med 72% i forhold til traditionel rengøring. Systemets effekt er dokumenteret af uvildige akkrediterede institutter.

Rengøringssystemet Viima har bidraget til en stor vækst på vaskeriet i Odense, der er hovedsæde for Viima.

Foruden rengøringssystemet Viima er to andre initiativer nomineret Bæredygtighedsprisen:

  • Tietgen KompetenceCenter, International afdeling med et initiativ, som har til formål at gennem uddannelse og kompetenceafklaring af at integrere flygtninge/indvandrere på det danske arbejdsmarked.
  • Fyns Almennyttige Boligselskab med et initiativet, som har til formål at forbedre og fremtidssikre de boligsociale og fysiske forhold i Korsløkken. Initiativet er gennemført sammen med en lang række aktører heriblandt 5E BYG, som er hovedentreprenør på byggepladsen.

Om arrangementet:
Tid og sted: Torsdag d. 3. marts 2016, kl. 16-18 i Festsalen på Odense Rådhus.
Tilmelding efter først-til-mølle-princippet via www.odense.dk/Baeredygtighedsraad
Angiv venligst ved tilmeldingen om du fx har behov for døvetolk.

Yderligere oplysninger:

Anker Boye, formand for Odense Bæredygtighedsråd: tlf. 4075 3333.

Axel Bonnevie, Divisionsdirektør Odense, De Forenede Dampvaskerier: tlf. 6315 4960 / ab@dfd.dk

Torben Jarlstrøm Clausen, projektleder, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat: tlf. 2459 7656 / tjc@odense.dk

03.09.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Tuyen Phan vinder Hverdagsaktivisten 2019

29.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Bæredygtig emballage vinder Odense Verdensmålspris 2019

Plus Pack A/S er nomineret til Odense Verdensmålspris

25.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

21.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Borgere er nomineret til Klimapris for regnvandsløsninger

20.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

exodraft A/S er nomineret til Klimaprisen

14.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

12 nominerede til Odenses verdensmålspriser er fundet