QA Manager med stort omsorgshjerte – både internt og eksternt i virksomheden

I Elis’ (tidl. Berendsen) vaskeri i Tilst er det ikke kun QA Manager Lisbeth Linde, der er glad for at gå på arbejde. Det er hendes 134 kolleger i den grad også med den omsorgsfuldhed, de bliver mødt med hos Lisbeth. Og det gælder for både medarbejdere og samarbejdspartnere.

Kasserede tekstiler fra Elis skaber glæde i foreningen Gadeliv i Aarhus, der arbejder med social beskæftigelse for socialt udsatte. Foto: Gadeliv

Lisbeth, der har arbejdet hos Elis i 24 år, beskrives af kolleger som en ildsjæl og blæksprutte med meget hjælpsomme arme. ”Hun er utrolig vellidt og en sej kollega, som oprigtigt tager sig af os og altid tager sig tid til at lytte”, som John Nielsen, der er Lagerchef i vaskeriet, udtrykker det.

Nye medarbejdere tager Lisbeth sig særligt af de første 2-4 måneder, så de bliver godt integreret i afdelingen. Her sørger hun for at sætte dem ind i Elis’ politikker, kvalitetssystemet og virksomhedens store fokus på miljø. Som Lisbeth siger: ”Vi skal alle være glade både hjemme og på arbejde. Og jeg elsker mennesker og mit arbejde, så det er helt naturligt for mig at være, som jeg er”.

Chaufførerne bliver heller ikke glemt. Lisbeth har før overrasket dem med croissanter kl. 4.00 om morgenen. Uden at røbe for meget, kan chaufførerne nok snart igen se frem til en lille overraskelse.

Fra intern auditor til glædesspreder blandt samarbejdspartnere og hjemløse
Som QA Manager består Lisbeths opgaver først og fremmest i at sikre, at tekstilhygiejnen lever op til kravene hos de mange kunder, hvor standarder og certificeringer spiller en væsentlig rolle. Men Lisbeth formår samtidig at tænke meget på sine medmennesker med sit store omsorgshjerte. Fx kører hun sommetider en omvej hjem fra arbejde for personligt at aflevere donationer af kasserede tekstiler til upcyclingspartnere.

I Aarhus får foreningen Gadeliv, der arbejder med social beskæftigelse for socialt udsatte, også glæde af kasserede tekstiler fra Elis. Et samarbejde med Elis’ linnedvaskeri i Aalborg betyder, at Lisbeth kan aflevere kasserede dyner, puder og sengetøj til Gadeliv.

Derudover er Lisbeth med i ledergruppen, og som kollegaambassadør samler og prioriterer hun de lokale trivselsidéer. Læs mere om de trivselsfremmende idéer her.

Vil du vide mere om mulighederne for at samarbejde med en tekstilservicepartner, der lægger stor vægt på at give kasserede tekstiler et nyt liv? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send en e-mail på: dk-info@elis.com
 

01.03.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Et mere miljøvenligt hotel med produkter fra Elis

01.03.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Få hjælp til klimaregnskabet med Elis’ CO2-beregner

15.02.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Overskudsvarme sendes fra Elis’ industrivaskeri til beboere i Kjellerup

14.02.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

QA Manager med stort omsorgshjerte – både internt og eksternt i virksomheden

22.11.2023Elis Danmark A/S

Sponseret

Hos Elis finder mennesker med psykiske udfordringer fodfæste

21.11.2023Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis lancerer nu deres mest miljøvenlige måtte til dato