Ny guide: Gør en forskel med dit kaffeindkøb

Kommuner, regioner og statslige myndigheder køber hvert år flere tusinde ton kaffe. Den samlede volumen giver de offentlige indkøbere en unik mulighed for at påvirke kaffens værdikæde. Opgaven er dog ikke helt så enkel som at trykke start på kaffemaskinen.

Foto: Etisk Handel

Prisfokus i udbuddene, manglende viden og knappe ressourcer gør det vanskeligt at stille og følge op på krav, der sikrer reel effekt. Derfor skal ny guide fra Etisk Handel Danmark hjælpe offentlige indkøbere til at bruge deres indkøb som løftestang til ansvarlig kaffeproduktion.

Hvorfor ansvarlig kaffe betyder noget

Kaffe er en af verdens mest handlede råvarer, men bag hver bønne gemmer sig flere udfordringer: fattigdom blandt producenter, afskovning, klimabelastning og risiko for brud på arbejdstagerrettigheder. Ifølge Etisk Handel Danmark står det offentlige alene for mellem 3.000 og 5.000 ton kaffe om året, og den volumen giver en reel mulighed for at påvirke markedet i en mere ansvarlig retning.

For at understøtte denne indsats har Dansk Alliance for Ansvarlig Kaffe under Etisk Handel Danmark, der samler centrale aktører i branchen -udviklet en guide målrettet offentlige indkøbere. Guiden er et praktisk værktøj, der giver anbefalinger og inspiration til, hvordan ansvarlighed kan integreres i udbudsprocesser.

En motor for forandring

Når offentlige indkøbere efterspørger kaffe, der tager hensyn til miljø, klima og sociale forhold, sender det et klart signal til markedet. Det kan motivere leverandører til at styrke dokumentation og nye løsninger, der understøtter en mere ansvarlig værdikæde.

“Når tusindvis af ton kaffe købes ind hvert år af offentlige myndigheder, er det ikke småting, vi taler om. Det er en reel løftestang til forandring. Derfor skal vi turde tænke større, stille skarpere krav og vise vejen for ansvarlige indkøb. Sådan kan vi sammen sikre, at den kaffe, vi drikker, også gør en forskel for mennesker, klima og miljø,” fortæller Nanna Callisen Bang, direktør i Etisk Handel Danmark.

En opfordring til at tage fat nu

Der findes ikke én enkel løsning på ansvarlige kaffeindkøb. Men arbejdet kan begynde med at stille spørgsmål til leverandører, sparre med relevante nøglemedarbejdere og vægte ansvarlighed i udbuddet.

Selv små skridt kan skabe bevægelse. Når mange offentlige aktører handler i samme retning, kan offentlige indkøb blive en katalysator for en mere ansvarlig kaffeproduktion.

Downloadguiden her: Ansvarlighed i koppen’

Læs også mere om Dansk Alliance for Ansvarlig Kaffe

16.09.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Herning Kommune tog chancen – nu lever metoden videre i andre indkøb

01.09.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

HOFOR: "Bæredygtighed er en del af vores samfundsmandat"

18.08.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Hvem er Danmarks mest ansvarlige offentlige indkøber?

17.08.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Nyt digitalt kort skal bygge bro mellem civilsamfundets viden og virksomheders ansvar

13.08.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Virksomheder skal navigere i et EU med nye prioriteter

08.07.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

EU forbyder produkter fremstillet med tvangsarbejde fra 2027 - sådan forbereder du dig